Afhandlingen undersøger teori-praksis-problematikken i den danske matematiklæreruddannelse til grundskolen gennem brugen af lektionsstudier. Der er specielt fokus på, hvordan lærerstuderende og lærere kan lære i og fra praksis.
I første del opstilles en model til beskrivelse og analyse af matematiklærerfaglighed. Modellen bygger på de to centrale begreber prakseologier og didaktisk transposition fra Antropologisk Teori om det Didaktiske (ATD) (Chevallard, 1999).
Herefter præsenteres data fra to empiriske studier
Konklusionen er, at lektionsstudier i matematiklæreruddannelsen i høj grad kan bidrage til udvikling af såvel studerendes som læreres faglighed. Specielt er formatet velegnet til at skabe sammenhæng mellem den matematiske og den fagdidaktiske teori i læreruddannelsen og praksis i skolen.
Samarbejdet mellem lærere og studerende om at udvikle matematikundervisningen har samtidig vist sig særdeles frugtbart. Især har 'konfrontationen' af de studerendes overvejende teoretiske viden med lærernes overvejende praksis-viden vist sig at være særdeles lærerig for begge grupper.
ATD-modellen er samtidig et selvstændigt resultat af det teoretiske arbejde. Modellen anvendes i tre sammenhænge, som teoretisk forankring af det empiriske studie, som analytisk værktøj og som normativt redskab i forhold til at formulere anbefalinger til matematiklæreruddannelsen. I alle tre sammenhænge har modellen vist sig som et konstruktivt redskab. Det helt særlige og 'nye' ved modellen er, at den indfanger den samlede kompleksitet i matematiklæreruddannelse i én model, samtidig med at den giver mulighed for at adskille og forklare de forskellige centrale aspekter ved teori-praksis-problematikken.
1. Studie
2. Studie