Praksisviden – eleverne
Følgende er en opsamling fra 27 forskellige skolers interview med 3 - 5 elever på hver skole. Interviewet er gennemført ugerne 33 og 34 2025 i fem regioner. Eleverne er udvalgt blandt 7. - 9. klassetrin og er lokalt vurderet af lærerne til at være i matematikvanskeligheder. Samlet var der 75 piger og 32 drenge; 3 elever var ikke kønnet beskrevet.
Interviewet med eleverne var rammesat i tilsendt interviewguide men blev af enkelte lærere forvaltet anderledes. Der var flere elevsamtaler hvor der var individuelle evt. mindre gruppesamtaler fremfor et samlet gruppeinterview. Generelt gav eleverne udtryk for at det var rart og interessant og uvant at tale om følelser forbundet med matematik. (*angiver en selvvalgt følelse (tom samtalebrik))
Eksempler på elevudsagn (Negative følelser)
Forvirring
Eleverne føler sig ofte forvirrede, især ved gennemgang af nyt stof, brug af symboler eller ligninger. Når de ikke forstår forklaringer, skaber det endnu mere forvirring. Nogle tør ikke spørge af frygt for at afsløre deres manglende forståelse. Forvirringen er tæt knyttet til manglende grundlæggende viden. ”Jeg kan ikke engang forklare, hvad jeg ikke forstår, fordi jeg ikke forstår det.” Udtalelser som ”når noget er forklaret, men hvordan kommer jeg i gang.” Svært og forvirrende at afkode lærere og lærebog. Lærerens forklaring med andre ord som ”jeg heller ikke forstår” øger forvirringen. Spørgsmål som ”Hvad er det jeg skal gøre” går igen i forskellige. Forvirring når det er noget nyt eller præsenteret for noget siden. Også forvirring ved gruppearbejde. Mindre forvirret hvis man arbejder sammen og nogen kan hjælpe med at drive arbejdsprocessen. Svært med teksttunge opgaver.
Frustration
Eleverne beskriver frustration især, når de ikke forstår opgaverne, mens andre hurtigt løser dem. Følelsen forstærkes ved tests, tavleundervisning eller manglende hjælp. Mange siger: “Jeg vil gerne, men jeg kan ikke”. Frustrationen kan føre til vrede, manglende koncentration, at man giver op eller falder helt ud af undervisningen. Mangler oplevelse af at opgaven giver mening. Frustration ved at skulle spørge igen og igen samt at være langsom
Forglemmelse giver frustration. Eleverne oplever frustration ved at læreren giver op eller oplever sig ignoreret. Nye opgaver fordi man ikke kunne de andre er også frustrerende. FR. at skulle bede om hjælp - værre end hjælpeløshed. Det er især hvis man skal gøre det alene.
Hjælpeløshed
Opleves, når eleverne ikke ved, hvad de skal gøre efter en lærergennemgang. Følelsen forstærkes, når læreren ikke har tid, når de må vente længe på hjælp, eller når gentagen hjælp stadig ikke fører til forståelse. Mange føler sig overset eller ignoreret. Der går ofte lang tid inden man får hjælp. Langvarig følelse. Hvis man sidder med en opgave man ”bare” ikke kan. Hvis man har spurgt flere gange og ikke kan. ”prøver er håbløse”. Kan lige så godt lave noget andet. Følelsen at ikke at blive set. Et af de centrale ord.
Eksempler på elevudsagn (Positive følelser)
Gennemgående svært for eleverne at forholde sig til og komme i gang med i interviewet. Læreren som interviewede måtte ofte hjælpe det undervejs med eksempler som kan have farvet udsagnene.
Lettelse
Knyttes oftest til, at en prøve/test er slut, eller at en ”svær” opgave endelig lykkes. Lettelsen giver et kort pusterum, men nogle oplever også lettelse, når de opdager, at andre også har svært ved matematik. Mange nævner lettelse når matematiktimen er forbi. Lettelse og glæde er knyttet til hinanden. Lettelse når ”klumpen” forsvinder. Lettelse over at andre også kan have det svært. Når man har lært noget og man så kan det og er god til det. Lettet når mine forældre siger de er stolte af mig.
Stolt
Kommer, når de klarer en opgave, de troede var umulig, får ros eller opnår bedre karakter end forventet. Stolthed hænger tæt sammen med at knokle og lykkes. Gøre forældre stolte. At have gennemført en test uden at blive ked af det.
Glæde
Når de noget lykkes for dem fx pludselig forstår en opgave eller lykkes med en opgave. Når noget er lettere end forventet. Glæde over at matematiktimen er slut. Glæden kan være kortvarig, men meget stærk. Nogle oplever glæde ved at kunne noget, man ikke havde troet man kunne.
