Hvordan hjælper man elever, der bakser med matematik? Det spørger vi en række matematikvejledere om her. På siden her finder du også materiale til inspiration til din vejledning af elever i matematikvanskeligheder. Og har du selv gode erfaringer eller ideer, du har brugt i egen vejlederpraksis til at hjælpe elever i matematikvanskeligheder, så er du meget velkommen til at dele det med os under Brugernes Bidrag på NCUMs forside!
Hør, hvad matematikvejleder og matematiklærer, Christina Cæsarsen, mener er centralt i vejledningen af gymnasieelever, som har det svært med matematikken.
Jette Vind der underviser EUX elever på Learnmark i Horsens fortæller her hvorfor det er vigtigt at have fokus på elever i matematikvanskeligheder.
Martin Storm Andersen underviser til daglig lærerstuderende på læreruddannelsen. Hør, hvorfor han mener, det er vigtigt at klæde de studerende på til at håndtere matematikvanskeligheder blandt elever.
Thomas Olsen er matematiklærer på en erhvervsskole, hvor man samtidig forsøger at udvikle matematikvejlederfunktionen. For flere elever behøver hjælp i matematikundervisningen.
Hør med, når matematiklærer og vejleder, Anna Munk Ebbesen, samler op på, hvad NCUMs konferencedag gav de deltagende.