Hvilken rolle spiller matematikvejledere for elever i matematikvanskeligheder?

Omdrejningspunktet på Matematikdidaktikkens Dag var matematikvanskeligheder fra grundskole til ungdomsuddannelser. Forskere og vejledere brugte dagen på at drøfte, hvad der skal til for at hjælpe elever på alle niveauer i matematikvanskeligheder.

Matematikvanskeligheder er desværre et stigende problem blandt elever i både grundskole og på ungdomsuddannelser, viser forskning. Men matematikvejlederen kan gøre en forskel. Sådan lød budskabet på Matematikdidaktikkens Dag d. 8. marts 2024, hvor både forskere og praktikere var mødt op for at dele viden og erfaringer om, hvordan matematikvejlederen som faglig ressourceperson kan hjælpe børn og unge, der har det svært med matematik.

Og emnet trak mange deltagere: Knapt 100 matematikvejledere, lærere og forskere var mødt op for at få ideer til at styrke kollegasamarbejdet om at hjælpe elever i matematikvanskeligheder. Fokus for dagen var særligt overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Den vigtige vejleder

Dagen blev skudt i gang med oplæg om den fremtidige rolle som matematikvejleder i grundskolen ved  Bent Lindhardt , Absalon, ,netværkskoordinator i NCUM og et panel bestående af tre matematikvejledere. Her blev stillet skarpt på matematikvejlederen i forhold til opgavefunktioner, udfordringer og muligheder for at hjælpe elever, der af flere og forskellige grunde bakser med matematik.

For matematikvejlederen er vigtig for at hjælpe elever, der har vanskeligheder med matematik, fastslår Bent Lindhardt, som står bag matematikvejlederuddannelsen i grundskolen og gennem en lang årrække har arbejdet med, hvordan man kan hjælpe elever i matematikvanskeligheder: ”Matematikvejlederen er en meget vigtig institution, fordi vejledere er en del af en række ligemænd, som er lokalforankrede. Vejlederen kender sine kolleger, kender sine elever, kender ledelsen. Det betyder, at muligheden for at implementere og sikre en blivende forandring er stor, når det handler om at hjælpe børn og unge, der af den ene eller anden grund har vanskeligheder med matematik”.

De deltagende vejledere i paneldebatten, Camilla Monø, Rune Jørgensen og Marianne Gray Thomsen, fortalte om, hvordan de konkret arbejder på at støtte elever i matematikvanskeligheder og understregede, at vejlederrollen udfyldes meget forskelligt på de 75 % af landets skoler, som har en etableret matematikvejlederfunktion.

Det blev diskuteret, hvorvidt matematikvejlederen selv arbejder direkte med elever i matematikvanskeligheder eller i højere grad vejleder kollegaerne til at løfte opgaver i egne klasser med at hjælpe elever, der døjer med matematikken. Oplægget kastede også lys over, hvad den seneste undersøgelse fra Danmarks Matematikvejleder Netværk (DMN) viser, at matematikvejledere bruger mest tid på ude på landets grundskoler. Her topper det at teste: I 2022 brugte vejledere godt 72 % af deres vejledertid på at teste, om elever er i matematikvanskeligheder, sammenholdt med 2014, hvor 40 % var tallet. Også understøttende matematikundervisning fylder stadigt mere. Her bruger vejledere ca. 20 % mere af deres tid i dag på at give støtte til elever i matematikvanskeligheder sammenlignet med 2014. 

Matematikvejlederen på ungdomsuddannelser

Professor i matematikdidaktik på DPU, AU Uffe Jankvist, indviede de fremmødte i erfaringer om matematikvejlederens rolle i gymnasiet. Matematikvanskeligheder er nemlig ikke et isoleret problem i grundskolen, men flytter typisk med fra ét uddannelsestrin til det næste og fra grundskole videre op i uddannelsessystemet, viser forskningen på området. Og at matematikvanskelighederne er store – også i gymnasiet – blev der givet mange eksempler på i oplægget. Vanskelighederne skyldes ofte, at der er centrale matematiske begreber og sammenhænge, som eleverne ikke har tilegnet sig. Også her var budskabet, at vejlederen er vigtig, når det handler om at hjælpe elever i matematikvanskeligheder. Men det kræver samarbejde mellem grund- og gymnasieskole og værktøjer, der er testede, for at skabe nødvendig progression, lød det. En mulighed, der i dag er begrænset, siden man i 2021  nedlagde matematikvejlederuddannelsen målrettet gymnasielærere.

En af dem, der har haft glæde af matematikvejlederuddannelsen er matematiklærer, -vejleder og netværkskoordinator i NCUM, Christina Cæsarsen fra Fjerritslev gymnasium. Hun underviser og vejleder til daglig stx, hf og hhx-elever: "Vi får flere og flere elever med matematikvanskeligheder. Matematikvejlederfunktionen er derfor vigtig i gymnasiet og en god investering til at fange vanskeligheder og forebygge større huller og misforståelser ift. centrale matematiske begreber og sammenhænge. Som vejleder er man uddannet og har et kvalificeret kendskab til nogle værktøjer gennem forskningsbaserede resultater, som kan hjælpe til at spotte matematikvanskeligheder. Og når man har spottet dem, er det næste trin så at designe et forløb som kan afhjælpe matematikvanskelighederne”.

Det kræver, at der fortsat forskes i og udvikles værktøjer og interventionsforløb til at arbejde med at løse matematikvanskeligheder, fastslog professor Thomas Jankvist som afslutning på sit oplæg.

En opgave, NCUM vil have fortsat fokus på - blandt andet gennem lancering af en fælles indsats på tal og algebraområdet. Tiltaget skal styrke elevers tal og algebraiske forståelse og er målrettet matematiklærere og vejledere fra indskoling til ungdomsuddannelser. Det fortalte docent i matematikdidaktik Charlotte Krog Skott fra Professionshøjskole Absalon om. Hertil hører 15 såkaldte læringsspor, som skal fungere som grundlæggende trædesten i matematikken for at styrke tal og algebraområdet. Læringsspor og tilhørende vejledning publiceres i løbet af foråret, og den samlede indsats lanceres på NCUMs portal inden sommeren 2024.

Når vejlederfunktionen slet ikke findes

Endelig kom det til matematikvanskeligheder på FGU, FVU, HF og EUD. Her bliver problemet med matematikvanskeligheder endnu større, da der ikke eksisterer en formaliseret vejlederfunktion til at tage sig af elever i matematikvanskeligheder. Og dem er der mange af, fortalte Flemming Kastbjerg, der som deltager i paneldebatten delte ud af sine erfaringer og viden som erhvervsskolelærer og fagkonsulent i STUK: ”På erhvervsskolerne modtager vi en stor del af de elever, som har præsteret lavest i grundskolens bundne prøver i matematik. Samtidig dropper små 40 % af eleverne ud med den forklaring, at ”min viden i matematik ikke var god nok”, og, at der er en stor udfordring i, at der ikke sker en overlevering fra grundskole til erhvervsskole mellem lærere. Her kan NCUM spille en vigtig rolle for at opbygge et fagdidaktisk miljø og nødvendigt netværk”, fastslog Flemming Kastbjerg.

Netop faglig viden og sparring var også det, en matematiklærer fra den Jydske Håndværkerskole var kommet for at få på Matematikdidaktikkens Dag: ”Jeg skal starte en praksis ude på vores erhvervsskole som matematikvejleder. Og det har jeg ingen praktisk erfaring med. Der er ingen andre vejledere, jeg kan kontakte for at høre, hvad de gør på erhvervsskolerne ved de elever, som har det svært med matematikken. Svarene findes ikke. Så jeg er begyndt at uddanne mig til matematikvejleder i grundskolen, fordi funktionen ikke tilbydes på erhvervsskoler. Og jeg kommer til dagen her, fordi der kommer en masse erfarne mennesker, som jeg kan etablere kontakt til. Jeg har allerede lavet en aftale med en matematikvejleder i udskolingen med mere end 20 års erfaring med elever i matematikvanskeligheder. Hun sætter mig ind i udskolingen, og jeg sætter hende ind i elevproblematikker fra erhvervsskolen, for vi kan lære rigtig meget af hinanden”.

Og der blev netop netværket, imens deltagerne kunne kaste et blik på posterudstillingen, som afsluttede dagen.

Vi siger tak for en lærerig dag!

Hold øje med videooplæg og interviews fra dagen på konferencesiden, hvor du også finder slides fra dagen.