Om læringsstile

Læringsstile – frelser eller frister?

Nogle undersøgelser viser, at flertallet af elever, der starter på danske erhvervsskoler efter folkeskolens afgangsprøver, gør det som et fravalg af 'skole' snarere end som et tilvalg af et bestemt erhverv. (Kilde 1)

Eleverne angiver desværre ofte deres tidligere matematikundervisning som anledning til frustrationer, irritation, afmagt eller ligegyldighed over for faget. Det kan blandt andet skyldes, at den undervisnings- og arbejdsform, de har mødt i grundskolen, har gjort det svært for dem at se meningen med faget og opleve succes i deres matematiklæring. Det kan derfor være fordelagtigt som lærer at være undersøgende i forhold til elevernes læringsstile og den/de læringsstile, som passer med elevens valgte erhverv.

Hvorfor fokus på læringsstile?

Elever er forskellige, og hvis underviserne har mere viden om elevernes måder at lære på og tager hensyn til dette i undervisningen, vil flere kunne få mere ud af undervisningen. Det er den centrale idé bag modeller og teorier om læringsstile og bag udviklingen af en række forskellige værktøjer til at diagnosticere elevers læringsstile.

Svarene på læringsstilstest må ikke tages alt for bogstaveligt, men skal snarere bruges som udgangspunkt for en dialog om elevens arbejde i undervisningen.

Læring indebærer forandring – også i måden at lære på

Undervisning og uddannelse fordrer og skaber forandring i en elevs viden, færdigheder og kompetencer. En logisk konsekvens af et læringssyn, hvor en elevs læringsstil ikke (kan) ændres, er, at der er viden, færdigheder eller kompetencer, eleven er ude af stand til at lære. Omvendt, hvis en elevs læringsstil kan ændres, åbner der sig nye muligheder for læring. Dermed ikke sagt, at alle så vil kunne lære alt – men man kan lære mere, hvis man udvikler sine læringsstile, end hvis man ikke gør.

Man kan udvikle sine læringsstile, så man kan lære mere.

En lærer kan udvikle elevernes læringsstile gennem forskellige typer af undervisningsaktiviteter, men elever kan også, gennem bevidsthed om egne sædvanlige måder at lære på og om andre mulige former for læringsstile, arbejde med at udvide/udvikle egne læringsstile.

Værktøjer til måling/kortlægning af læringsstile kan anvendes til at skabe en øget selvrefleksion hos eleven om egne styrker og svagheder, og det kan hermed øge elevens metakognition. Metakognition betyder, at man har viden om eller evne til at regulere ens egen kognition og læring. Studier har vist, at elevers præstation er positivt korreleret med graden af deres metakognition. (Kilde 2)

 Anvendelse af læringsstile kan være en måde, hvorpå lærere og elever kan få et fælles sprog til at diskutere læring i matematik.

Læringsstile giver et sprog til at tale om, hvordan man lærer bedst. 

Det vil sige, at uanset om vi mennesker har faste eller mere fleksible læringsstile, er det værdifuldt at udvikle et ordforråd til at kunne tale om læring, motivation og metakognition. (Kilde 3)
 

Værktøjer til at bestemme læringsstile

Når vi taler om værktøjer til at bestemme en elevs læringsstil, mener vi ikke udelukkende læringsstilstest. Disse er ikke altid gratis, og andre metoder kan være mindst lige så gode til at lærer og elev i fællesskab afdækker en elevs læringsstil. For eksempel følgende:

  1. Læreren kan eksperimentere med flere forskellige måder at undervise på og så undersøge, om eleverne syntes, at det var spændende/lærerigt ved at interviewe dem efter processen. 
  2. Med udgangspunkt i en eller flere modeller for læringsstile kan læreren indgå i dialog med eleverne om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Måske kan eleverne give input, der kan hjælpe læreren til at gøre undervisningen bedre. Måske opdager eleverne herigennem, at der er andre måder at lære på end dem, de er vant til.
  3. Ved nogle opgaver har eleverne selv mulighed for at bestemme afleveringsform. Det kan være video, på papir, PowerPoint, på tavle eller ved mundtlig fremlæggelse på klassen. Tal med eleverne om, hvorfor de har valgt den pågældende afleveringsform.
  4. Eleverne arbejder i selvvalgte grupper. Tal med eleverne om, hvordan de arbejder sammen i denne gruppe. 
  5. Udvikl en liste med elevsvar på spørgsmål, der fx retter sig mod de fysiologiske læringsstile fra Dunn og Dunn, hvor eleverne kan tilkendegive, om de er henholdsvis enige eller uenige med et udsagn som fx "Jeg kan godt lide at lave eksperimenter", "Jeg kan godt lide at få ting fortalt" osv. Læreren tæller sammen og får overblik. 
     

Når svaret på læringsstilstest ikke 'passer'

Mennesker er sammensatte og læring foregår i et komplekst samspil mellem motivation og kontekst. Derfor er det urealistisk at tro, at en elevs læringsstil eller – præferencer kan afdækkes fuldstændigt gennem nogle få spørgsmål i et spørgeskema/en læringsstiltest. Resultaterne af sådanne værktøjer/test må derfor ikke tages alt for bogstaveligt, men skal ses på med lidt kritisk sans.

Det gælder især for de forskellige gratisudgaver af læringsstilstest. Man kan eventuelt bede eleverne tage de samme tests flere gange under forskellige omstædigheder, og så opfordre eleverne til at se, hvordan de – måske – giver forskellige resultater. Det kan give inspiration til at overveje, hvordan man lærer – og om man lærer på forskellige måder i forskellige situationer. Man kan også overveje, om der måske alligevel er noget om snakken - i al fald i visse situationer.

til: ERHVERVSUDDANNELSER
emne: LÆRINGSSTILE

UDGIVET: 2022
 

Forfatter

Bettina Dahl Søndergaard

Lektor, ph.d. i matematikdidaktik
Aalborg Centre for Problem Based Learning in Engineering, Science and Sustainability under the auspices of UNESCO,
Aalborg Universitet/AAU

Lauge Sams Granerud

Faglærer
Roskilde Tekniske Skole

Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Refleksionsspørgsmål

Viden om og refleksion over læringsstile kan være relevant på i hvert fald følgende tre niveauer:

Hvad vil jeg have ud af det som lærer?

         a. For læreren kan kendskab til forskellige modeller for læringsstile give læreren bedre muligheder for at forstå elevernes forskellige tilgange og udfordringer, og danne grundlag for idéer til, hvordan de forskellige elever kan hjælpes evt. gennem gruppesammensætning og stilladsering af samarbejde eleverne imellem.

Hvad skal mine elever have ud af det?

        b. For den enkelte elev er læringsstile et redskab til at forstå og forholde sig til sin egen læreproces. Særligt for elever, der oplever vanskeligheder ved matematiklæring, kan refleksion over egen læringsstil være et skridt på vejen til at overvinde læringsvanskeligheder. I de fleste tilfælde vil det nok være i samspil med en lærer eller en vejleder.

Vil en fælles tilgang på skolen med andre kollegaer være nyttig?

        c. For læreren og lærertemaet kan kendskab til begrebet og til typiske læringsstile i den aktuelle elevgruppe kvalificere tilrettelæggelsen af undervisningsforløb og måske til fælles aktiviteter til afdækning af læringsstile.


Kilder

1. Schaarup, J. (2021). Bør og kan matematikundervisning være praksisnær og erhvervsrettet. Kandidatprojekt, Aarhus Universitet.

2. Schoenfeld, A. H. (1985). Mathematical Problem Solving. London: Academic.

3. Vygotsky, L. S. (1962). Thought and Language. Cambridge Massachusetts, The M.I.T.


Del tema Print