I det følgende præsenterer vi videoer og beskrivelser af, hvordan arbejdet med lektionsstudier kan foregå i praksis. Se video fra Hummeltoftskolen, hvor en gruppe af lærere og matematikvejledere fortæller om deres erfaringer med lektionsstudier gennem en længere årrække. Du finder en introduktionsvideo om, hvad lektionsstudier er og kan se to åbne lektioner fra hhv. en 3. klasse i grundskolen og gymnasieklasse i 2.g. Udover kan du læse beskrivelser af lektionsstudieforløb. hvor en 3. klasse for første gang møder brøkregning, og en 1. g. klasse genbesøger det at regne med negative tal.
I Lyngby-Tårbæk Kommune på Hummeltoftskolen er man gået forrest med at arbejde systematisk med lektionsstudier. Her har matematikvejledere og lærere sammen med ledelsen gennem en årrække inviteret japanske lærere på besøg for at lære af undervisningsmetoden, som har vist sig effektiv i forhold til at højne både læreres og elevers læring.
Lektionsstudier er ikke bare noget, man lige kaster sig ud i. Det kræver forberedelse, tid, ressourcer; en anderledes metodik og en vilje til at være nysgerrig på læring og læringsudbytte. Lyt med her når en gruppe matematikvejledere og lærere deler erfaringer med at arbejde med lektionsstudier. Få også forskerenes fif og didaktiske perspektiver på lektionsstudier.
Hvad vil det egentligt sige at arbejde med lektionsstudier? Hvad er formålet med undervisningsformen? Hvordan planlægger man som lærergruppe undervisningen, hvordan samler man op på læring og deler den som lærerteam? Det kan du blive klogere på i videoen, som også viser, hvordan en gymnasieklasse arbejder, når de skal måle op til indhegning af en festivalplads.
På NCUMs årskonference 2021 ’Samspil mellem udvikling af matematikundervisningens praksis og matematikdidaktisk forskning’ kunne man som deltager overvære en såkaldt åben lektion, hvor en matematiklærer underviser elever efter japansk undervisningsmetodik. Her skulle en 6. klasse arbejdede med geometri, arealberegning, at udvikle ræsonnementer og generaliseringer.
En relativt erfaren lektionsstudiegruppe på Hummeltofteskolen har været på et efteruddannelseskursus, hvor et af emnerne var tidlig undervisning i brøkregning. Lærerne har gennem nogen tid talt om, at de ofte skal gentage de samme forklaringer, fx af regneregler, uden elevernes udfordringer med dem rigtig løses. Mange af deres ældre elever opfatter brøker som regnestykker snarere end som tal, og for en del elever bliver brøker først til tal med betydning, når de omregnes til decimaltal (på lommeregner).
På kurset blev lærerne introduceret til japanske lærebøger (i engelsk oversættelse) og vil nu afprøve nogle idéer, de har set der i forhold til at give eleverne en første introduktion til simple stambrøker (dvs. brøker af typen \(1/2\), \(1/3\), \(1/4\)).
Idéen går ud på at præsentere disse som mål for længder, der opnås, når man folder en strimmel papir af 1 meters længde i en situation, hvor man ikke har en meterstok eller andet måleudstyr til rådighed.
Til studielektionen vælger lærerne et problem, hvor en strimmel papir af 1 meters længde skal bruges til at måle dimensioner på tavler, der viser sig at være \(1/4\) meter og \(1/3\) meter længere end de udleverede papirstrimler. Det er lettere at finde den overskydende fjerdedel, idet man her blot skal folde de udleverede strimler to gange. Ved præsentation og diskussion af løsninger lægger observatørerne mærke til, at det er svært for eleverne at høre, se og forstå andres løsninger – ved anden afprøvning af lektionen har læreren derfor særlig forberedt sig på denne side af lektionen.
En nystartet lektionsstudiegruppe på Midtsjællands Gymnasium har under en første drøftelse af problemer, de oplever på grundforløbet, identificeret regning med negative tal som en udfordring for mange elever. Fra folkeskolen erindrer eleverne en upræcis regel, der siger, at 'minus og minus giver plus', men de er usikre på, hvornår og hvorfor den gælder.
Der er altså (mindst) to problemer:
I første version af studielektionen bruges der meget tid på at formulere og afprøve forskellige udlægninger af 'minus og minus giver plus'.
I anden lektion formuleres den præcise regel hurtigere, og der lægges vægt på begrundelserne. Eleverne producerer argumenter baseret på tegning af rette linjer i CAS og på direkte udregning i CAS, men flere hævder, at det ikke giver 'forklaringer'.
Læreren gennemgår et ræsonnement på tavlen, baseret på et eksempel. Der stilles ved refleksionen spørgsmålstegn ved, hvor mange elever der kunne følge ræsonnementet, omend deres egne og andres forsøg på at finde en forklaring har bragt mange til at indse en mere teoretisk udfordring i 'reglen'.
til: GYMNASIE OG GRUNDSKOLE
emne: LEKTIONSSTUDIER