I det følgende vil vi se nærmere på forskellige definitioner knyttet til talblindhed.
”Hvorfor fanden er det, at du ikke kan finde ud af det her og… altså er du dum eller…”? Sådan husker en kvinde i 20’erne, at hendes lærer havde sagt til hende. Kvinden fortalte videre ”og… så jeg har siddet med tårer og prøvet at løse de her matematikopgaver, har selvfølgelig ikke kunnet - uanset hvor meget jeg prøvede. Og det samme har jeg oplevet fra lærere … det har været et helvede, og der har været mange tårer, og der har været meget energi.”
Kvinden i 20’erne deltog som formodet talblind i Undervisningsministeriets talblindeprojekt 2014 – 2018 om test og vejledning for elever i 4. klasse. Hun udtrykte og dokumenterede i fokusgruppeinterviewet sammen med 5 andre unge og voksne store udfordringer i omgangen med tal. De 6 blev udvalgt gennem interviews og viden fra tidligere udredninger, som tydeligt viste en stor divergens mellem deres præstationer i anvendelsen af tal og deres generelle intellektuelle formåen. De 6 har givet tilladelse til, at deres citater bliver offentliggjort. De 6 er anonymiserede. Interviewspørgsmålene drejede sig dels om hverdagens gøremål, dels om konkrete matematikopgaver.
Resultaterne er blevet yderligere skærpet ved efterfølgende samtaler om mulig talblindhed for omkring 30 børn og unge samt gennem et interventionsprojekt i Roskilde kommune, hvor 6 formodede talblinde elever på mellemtrinnet over en toårig periode er blevet fulgt og undervist af skolens matematikvejledere.
Fællestrækkene hos disse personer omtaler vi som kendetegn. Sammenholdt med, hvad der internationalt er fundet af kendetegn i andre udviklings- og forskningsprojekte, (hvilket er noget sporadisk), er der en rimelig overensstemmelse, fx fra Kaufmann et al. (2020) ’Developmental dyscalculia in adults’. (Kilde 1)
Det kan være vanskeligt at give en dækkende sproglig beskrivelse af styrken i de vanskeligheder, der beskrives. Hvor svært skal det fx være, før man kan tale om, at en person ”har særligt vanskeligt ved at huske tal”? Det er vores erfaring, at ekstremiteten og styrken i denne vanskelighed først tydeliggøres, når man har mødt en person, som har problemet. I det følgende viser vi derfor citater fra samtaler med de unge og voksne til hvert af de observerede kendetegn for at tydeliggøre vanskelighederne.
Resultaterne viser otte gennemgående kendetegn hos de unge og voksne formodede talblinde. Det skal dog indledningsvist siges, at der er grader af vanskeligheder, så det er ofte ikke hele paletten af vanskeligheder og ikke i samme styrke hos de enkelte børn, unge og voksne, vi har interviewet.
Neden for præsenteres de otte gennemgående kendetegn hos formodede talblinde:
Der er en gennemgående og stærkt udtalt oplevelse af dumhed, som frustrerer. De unge og voksne udtaler ofte forvirring om, at det ikke giver dem vanskeligheder i fag, der er mere sproglige og er uden tal.
Og jeg tænkte bare, at når jeg er så dum og doven, hvordan kan det så være, at jeg har så gode karakter i alle de andre fag. Dansk og engelsk og tysk har jeg altid fået topkarakter i. Og historie, matematik og fysik/kemi, der har jeg altid fået dårlige karakterer, der var så mange tal, og der skulle bruges tal og alt det der. Så tal, ja.
Oplevelser af undervisning i matematik har medført lav selvværd og modstand over for læring. Det har for nogle unge og voksne skabt en opgivende holdning over for matematik, men for andre har det på en ”stædig” måde påvirket viljestyrken positivt.
Altså lige siden jeg var helt lille, har jeg ikke kunnet lide matematik. Jeg valgte så bare at blive væk til sidst. Være helt opgivende faktisk, fordi mine forældre de prøvede virkelig alt for at hjælpe mig, og min matematiklærer gjorde også. Og til sidst blev de bare enige om, at det var, fordi jeg ikke gider, og jeg ikke gider høre efter og alle de her ting.
• Så, så lærte jeg at holde kæft.
• Men jeg har dumpet alt med matematik. Jeg har ikke bestået eller sådan noget. Og det har givet nogle ar, men jeg vil også sige, at jeg er blevet en fighter og mega stædig.
Nogle unge og voksne fortæller, at de bruger særlige teknikker til at huske og til at skrive tal.
Men i henhold til min fødselsdagsdato og mit telefonnummer, der synger jeg det meget inde i mit hoved. Og når jeg skal skrive tal ned og så videre, altså nogle svære tal, hvor jeg skal dele det op og så videre, - så deler jeg det op i farveorden.
I ekstrem form er der nogle talblinde, som danner deres eget ”symbolsprog” ved at oversætte cifre til fx nye tegn eller farver.
… jeg har udviklet mit eget talsystem, så tallene ikke hedder 1, 2, 3, 4, 5 og så videre. De hedder fiskekrog, liggestol, siddestol, træ, svane, derudaf. Og så regner jeg med dem. Og det er også den måde, jeg husker tal på. Jeg husker rigtig godt pinkoder, og jeg har ikke noget problem med at få nye pinkoder. Jeg sætter bare svaner og fiskekroge ind i stedet for. Og så har jeg en teknik med, når jeg skal huske lange tal eller nye pinkoder, at jeg kigger på dem i lang tid, kigger væk, kigger på dem igen, kigger væk, siger dem højt nogle gange, siger dem inde i mit hoved nogle gange, omkoder dem til mine egne ord og mine egne figurer, og så kan jeg huske det.
Tal med nuller er særligt vanskelige at anvende. Der synes også at være særlige problemer med cifrene 7 og 8.
Og 100, hvis der nu står 101. Men 112 det kan jeg godt. Men 101, der skal der være et nul et eller andet sted, det ved jeg, men jeg forstår ikke, hvor nullet skal være, hvis man skriver det. Så der er også nogle problemer der. Ja.
Jamen der er nemlig, med de her gode og dårlige tal. Der er bare noget, når 7 indgår, eller 8 indgår. I bestemte talsammenhænge bliver det ret svært at læse dem. Og hvis 7 og 8 indgår sammen med noget, så er det næsten umuligt at læse det.
Nogle fortæller, at de har svært ved at kopiere tal. At de taster forkert ind på lommeregner. At de nogle gange tæller sig frem til tallenes navne, hvor 32 tælles frem som 10-20-30 og så 1-2. At de kan have vanskeligheder med simple afrundinger. At de har svært ved at anvende positionssystemet.
De unge og voksne fortæller om, at de har svært ved eller er langsomme til at afgøre ordningen/rækkefølgen af to tal. Det er vanskeligt at placere tal rigtigt på tallinje – og skelne størrelsen på talsymboler. De kan have svært ved at overskue og aflæse skemaer og tabeller. Mange omtaler, at de meget ofte føler sig forvirrede, når de skal afkode tal og regneudtryk. Nogle fortæller også om vanskeligheder i forbindelser med anvendelse af andre symboler end matematiske symboler, fx med at anvende noder.
Du kender det der med at trække et nummer på et apotek, når man står i kø. Det er noget af det værste. Det er sådan ligesom bankospil med de der numre. Jeg er altid spændt på, om det er min tur næste gang!
Jeg kan selvfølgelig heller ikke læse busplanerne, men jeg står bare og venter på, at bussen kommer på et tidspunkt, ellers så går jeg. Det er sådan, ehm…
Det fjerde kendetegn er at have meget svært ved at lære sig tabeller, hvor mange specielt taler om, at gangetabeller er svære at lære. Nogle tillærer sig særlige personlige systemer, som for en person, der er matematikkyndig, kan synes besværlige. Der kan være vanskeligheder med at opfatte og huske strukturer i aritmetik, fx at 3+8 giver samme resultat som 8+3. Generelt set har de unge og voksne svært ved enkel aritmetik. Regner ofte mekanisk og uden større indlevelse og indsigt. Laver mange fejl. Laver usystematiske fejl. Bliver hurtigt træt ved beregningsarbejde. Nogle har en oplevelse af, at det, de har lært af tabellerne, forsvinder og er væk. De arbejder langsomt med matematik som en kontrast til arbejdsopgaver i andre fag. Oplever, at det er meget vanskeligt at huske procedurer; selv hvis en procedure synes lært, glemmes den ofte let. Meget ofte brug af tællestrategier, og det er almindeligt at anvende sine fingre til tælling. Anvender tællemarkører ved beregninger på papir.
Jamen, altså jeg kan… altså de mest simple 5+5 og 2+2. Og så regner jeg på mine fingre, og hvis jeg ikke har flere fingre tilbage, så kan jeg bare ikke mere.
Jeg bruger også fingrene … Jeg laver sådan nogle små streger simpelthen for at kunne følge med i, hvad jeg laver. Hvis det er sådan noget på papir og sådan noget.
Jeg kan også kun 5 tabellen, og så kan jeg 2 tabellen. Men 5 tabellen, det er sjovt. Den har altid været min yndlings.
Hvis jeg så lægger det væk, og tager det frem ugen efter, så kigger jeg på de her minusstykker og tænker gad vide, hvad jeg skal. Som om jeg ikke har set det før, og det er selvfølgelig det samme med plus og dividere og bare generelt med matematik.
Vi kunne sidde og lave en opgave, og han kunne vise mig det 10 gange, indtil jeg fandt ud af det, og når jeg så fandt ud af det, så var det jo fint, og når der så var gået nogle dage, og vi skulle have timer igen, så havde jeg glemt det.
De unge og voksne fortæller om, at de har svært ved eller er langsomme til at afgøre ordningen/rækkefølgen af to tal. Det er vanskeligt at placere tal rigtigt på tallinje – og skelne størrelsen på talsymboler. De kan have svært ved at overskue og aflæse skemaer og tabeller. Mange omtaler, at de meget ofte føler sig forvirrede, når de skal afkode tal og regneudtryk. Nogle fortæller også om vanskeligheder i forbindelser med anvendelse af andre symboler end matematiske symboler, fx med at anvende noder.
Du kender det der med at trække et nummer på et apotek, når man står i kø. Det er noget af det værste. Det er sådan ligesom bankospil med de der numre. Jeg er altid spændt på, om det er min tur næste gang!
Jeg kan selvfølgelig heller ikke læse busplanerne, men jeg står bare og venter på, at bussen kommer på et tidspunkt, ellers så går jeg. Det er sådan, ehm…
Mange taler om komplikationer ved handel med penge. Det drejer sig om overblik over, hvad den samlede pris på indkøbte varer er. Det drejer sig om overblik over summen af de mønter og sedler, man har. Specielt sedler med ”mange nuller” virker uoverskuelige. Mange har svært ved at sammenligne priser. De undgår så vidt muligt selv at skulle betale, hvis andre kan gøre det. Der er som regel en anden, som tager sig af deres økonomiforhold. Også at afrunde et beløb kan være svært.
Jeg handler sådan lidt i blinde og giver min kæreste bonen, når jeg kommer hjem.
Eh, jeg kan ikke se forskel på nullerne, så jeg ved ikke, om jeg betaler med en 100 kroneseddel eller en 1000 kroneseddel. Det ved jeg kun på farverne på sedlerne. Og et lille eksempel var, at jeg står i en bar til hverdag bl.a., og jeg havde selv købt noget i baren, som kostede 2,50 kr. Og så afleverede jeg en 20’er til mig selv oppe i baren, og jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, hvor mange penge jeg skulle have tilbage.
Altså jeg bruger altid kun mit Dankort. Jeg bruger aldrig kontanter, aldrig nogensinde.
De unge og voksne har svært ved at orientere sig. De kan have svært ved højre og venstre eller har været længe om at lære det. De kan have svært ved at lære en koreografi fx i sanglege, gymnastik eller dans. Har svært ved at finde rundt. De kan blive forvirrede over at skulle finde tilbage fra et ikke helt kendt sted og kan også have svært at læse kort. Nogle omtaler spejling i geometri som vanskeligt.
Ja. Jeg kan heller ikke højre og venstre. Det er et problem, når man danser.
Bl.a. det med højre og venstre, det har jeg også meget svært ved, hvorfor jeg har fået lavet nogle tatoveringer (en stjerne og et får) på mit håndled, som gør, at jeg ved, at højre er stjerne, og venstre det er får. Så når jeg er ude at køre bil, og folk siger højre og venstre, så kan jeg kigge ned på mine håndled og navigere efter det.
Det ligger i definitionen på talblindhed, at personer ramt af talblindhed antages at have rimelige alderssvarende intellektuelle evner. De er ofte almindeligt gode til sprog, og de er gode læsere. Nogle er i stand til at forstå abstrakte matematiske sammenhænge, så længe der ikke indgår tal og symboler. Der er således andre dele af matematikken fx geometri og indsigt i sammenhænge (funktioner), hvor præstationsniveauet er normalt.
Som regel kan jeg godt øhh matematikken i det, hvis man kan sige det sådan. Jeg kan bare ikke regne det.
Men jeg er rigtig god til sådan noget funktionsregninger og svært matematik, alt B-niveau matematik (på STX) kan jeg godt finde ud af. Men jeg kan ikke finde ud af simple ting som procentregning fx, så det svære matematik er jeg med.
til: GRUNDSKOLE
emne: TALBLINDHED
UDGIVET: 2023