I det følgende vil vi se nærmere på forskellige definitioner knyttet til talblindhed.
Der eksisterer forskellige udlægninger af talblindhed, som gør det kompliceret at sammenfatte viden og forskningsresultater om talblindhed. Forskellene angår fx, hvorvidt talblindhed kan bedømmes rent kvantitativt som en bestemt andel af lavest præsterende ved matematiktests, og hvorvidt der skal indgå kvalitative bedømmelser. Nogle opfatter talblindhed som synonym for matematikvanskeligheder, mens andre – herunder NCUM – mener, at talblindhed giver anledning til særlige matematikvanskeligheder.
I det danske talblindeprojekt, initieret af UVM, defineres talblindhed således:
Talblindhed/dyskalkuli er en læringsudfordring, der er påvirket af en neurologisk udviklingsforstyrrelse, som kan have forskellige udtryk, men som ikke kun kan forklares på baggrund af generelle indlæringsvanskeligheder, mangelfuld undervisning, psykologiske eller sociologiske årsager. (Kilde 1) (Kilde 2)
Denne korte definition er på linje med de mere uddybede definitioner fra de internationalt anvendte definitioner fra WHO og Foreningen af psykiatrikere i USA, APA.
Den seneste opdateringer fra WHO er fra februar 2022. Systemet betegnes som International statistical classification of diseases and related health problems, forkortet ICD-11.
Den seneste opdatering fra APA er fra marts 2022 og betegnes som The Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, forkortet DSM-5.
Særkender ved de to systemer:
Det kvantitative i DSM beskrivelser indeholder fx, at man skal opfylde 5 ud af 9 kriterier i mindst 6 måneder for at få en diagnose.
Begge systemer beskriver dyskalkuli.
ICD-11 fra WHO definerer udviklingsdyskalkuli (DD) som en udviklingsforstyrrelse karakteriseret ved en mangel i færdigheder relateret til matematik eller aritmetik, såsom talsans, at huske tal-fakta, nøjagtig beregning, flydende beregning og nøjagtig matematisk ræsonnering.
Det uddybes med, at personens præstationer i matematik eller aritmetik skal være markant under det forventede i forhold til kronologisk eller udviklingsmæssig alder og intellektuel fomåen i øvrigt. Præstationerne indebærer signifikant forringet boglig og beskæftigelsesmæssig funktion. De manglende præstationer må ikke kunne forklares med:
Det skal bemærkes, at udviklingsdyskalkuli andre steder benævnes med synonymerne ’dyscalculia’, ’mathematics disorder’ og ’disorder of arithmetical disorder’.
I DSM-5 beskrives dyskalkuli under diagnosen specifikke læringsforstyrrelser vedrørende læse-, matematik-, skrive- samt andre ikke-specificerede læringsvanskeligheder.
Fire kriterier skal alle sammen være opfyldt. De fire kriterier benævnes med bogstaverne A, B, C og D. Kriterierne vurderes i, hvad der betegnes som ’en klinisk syntese’ dels af personens historie med hensyn til udvikling, helbred, familie, uddannelse, dels af skolerapporter og psykologisk-undervisningsmæssig bedømmelse.
Diagnostisk kriterie A: der skal være vanskeligheder med at lære og med at bruge akademiske færdigheder.
Diagnostisk kriterie B: der skal være substantiel og kvantificerbar underpræstation aldersmæssigt, og der skal være konsekvenser for skolemæssig og erhvervsmæssig præstation eller for hverdagslivet. For personer ældre end 16 år kan dokumenterede læringsvanskeligheder erstatte standardiserede præstationsmålinger.
Diagnostisk kriterie C: der skal være begyndende vanskeligheder tidligt i skolen, der senere kan blive mere manifeste.
Diagnostisk kriterie D: vanskelighederne må ikke kunne forklares bedre ud fra andre kognitive vanskeligheder - udover de pågældende specikke læringsvanskeligheder – eller ud fra ukorrigeret syns- eller høreskarphed, andre psykiske eller neurologiske lidelser, psykosocial modgang, manglende færdigheder i det akademiske undervisningssprog eller ud fra utilstrækkelig undervisning.
For diagnostisk kriterie A dyskalkuli skal følgende mindst et ud af seks følgende symptomer være til stede i en periode på mindst 6 måneder, hvor der er modtaget målrettet intervention:
Vanskeligheder med at mestre talforståelse, talfakta eller beregning - har fx dårlig forståelse af tal, deres størrelse og sammenhænge; tæller på fingrene for at tilføje encifrede tal i stedet for at huske tal-fakta.
Det bemærkes, at man ved diagnosticering af dyskalkuli også bør specificere, om der er yderligere vanskeligheder, såsom vanskeligheder med matematisk ræsonnering og sproglig ræsonnering. På engelsk bruges om dette udtrykkene ‘difficulties with math reasoning or word reasoning accuracy’.
DSM-5 indeholder overvejelser over alvorligheden af de iagttagne forstyrrelser, og det anbefales at graden af alvor søges specificeret:
Der findes en række forskellige hypoteser for, hvordan man støtter og underviser mennesker ramt af talblindhed. Der er ikke konsensus om en bestemt anbefaling. Nogle forskere og praktikere udtrykker, at hvad der er god matematikundervisning generelt, også er godt for elever ramt af talblindhed. Andre (herunder os) ser mere nuanceret på spørgsmålet. Det er vores opfattelse, at nogle af de tilgange, som generelt anerkendes som god matematikundervisning, også er gode for elever ramt af talblindhed; og det er vores hypotese, at andre tilgange der generelt er anerkendt for elever med generelle læringsvanskeligheder, ikke nødvendigvis er velegnede til elever med talblindhed.
I litteraturen er der forskellige beskrivelser af talblindes ræsonneren, hvor der både er forskelle på, hvad der forstås ved ræsonnementer, og hvor der er forskellige erfaringer med, hvad elever ramt af talblindhed er i stand til at præstere. Nogle anser matematiske ræsonnementer for at være af så stor kompleksitet og abstrakthed, så elever ramt af talblindhed ikke skal investere tid og kræfter i at tilegne sig dette, men skal fokusere på at udføre beregninger.
Andre – heriblandt os – har erfaret, at elever ramt af talblindhed deltager i ræsonnementer om matematiske begreber og deres anvendelse og desuden, at problemregningsopgaver kan gøres tilgængelige for elever ramt af talblindhed ved at vælge eller supplere med andre repræsentationsformer end symbolske. Der kan fx vælges passende mundtlige og visualiserbare repræsentationer.
Talblindhed er et ungt forskningsområde, så den underliggende erfaringsviden og forskningsviden for hypoteser og evt. anbefalinger, er af vekslende kvalitet og tydelighed. Den manglende konsensus i forhold til talblindhed bunder i disse tre punkter:
til: GRUNDSKOLE
emne: TALBLINDHED
UDGIVET: 2023