Praksisviden - lærerne
De i alt 27 matematikvejledere er nogenlunde jævnt fordelt i de fem regioner, hvad angår geografi, køn og antal år som matematiklærer. Følgende er en opsamling fra de 27 matematikvejlederes interview med nogle udvalgte matematikkolleger på hver deres skole. Interviewene blev gennemført i efteråret 2025. De 27 matematikvejledere valgte selv hvilke kolleger, de ville interviewe om viden, opfattelser og oplevelser af hvorvidt – og hvilke - elevfølelser, der kunne spille en rolle for elever i matematikvanskelighederne.
Interviewene med kolleger var rammesat i tilsendt interviewguide til en gruppesamtale om hvilke negative og positive følelser, de oplever hos ud EIM. Til kollega-interviewene blev anvendt de samme brikker som til elev-interviewene. Følgende er lærerkollegernes valg af følgelser, de oplever hos EIM. (*angiver en selvvalgt følelese (tom samtalebrik))
Interviewene handlede også om kollegernes viden, erfaring og opfattelser af, hvad der i matematikundervisningen kan påvirke negative og positive følelser hos EIM. Dette handleaspekt 'hvilke aktioner i matematikundervisningen kunne have potentiale til at lindre/mildne læringshæmmende følelser hos EIM?' var i fokus på 2. heldagsmøde i de fem regionale praksisgrupperne, ledet af facilitator fra en professionshøjskole i regionen. Facilitatorerne og ekspertgruppen opsamlede fra heldagsmøderne 53 aktioner, som kunne synes lovende, sammen med mødernes refleksioner.
Lærerudsagn om mulige aktioner
I en kategorisering af elev- og lærerudtalelser – (med de forbehold om validitet der skal tages i indsamling af data) fremstår der tre hovedkategorier.
1) Udtalelser om behovet for at elevernes følelser og opfattelser om matematik og matematikundervisning kommer til kendskab og forståelse hos lærerne.
Eksempler på lærerudtalelser:
- Der skal screenes for elevernes følelser på en simpel måde.
- Flere elever fortæller, at de aldrig har ikke sagt til nogen, hvordan de har det.
- Nogle af eleverne føler sig misforstået, det kan en samtale med udgangspunkt i samtalebrikkerne afhjælpe
2) Situationer fra undervisningen som specifikt fremkalder negative følelser og opfattelser.
Om opgaver i matematik opleves det fx
- Forvirrende ved gennemgang af nyt stof, og brug af symboler
- Svært og forvirrende at afkode lærebog
- Svært med teksttunge opgaver
- Manglende oplevelse af at opgaven giver mening
- hjælpeløst at sidde med en opgave man ”bare” ikke kan
Om lærerhjælp opleves det fx
- Svært at spørge af frygt for at afsløre en manglende forståelse.
- Svært og forvirrende at afkode læreren
- Øget forvirrende når læreren forklarer med andre ord som ”jeg heller ikke forstår”
- Frustrerende at skulle spørge igen og igen samt at være langsom
- Frustrerende at læreren giver op eller at man oplever sig ignoreret.
- At de negative følelser forstærkes, når læreren ikke har tid, når man må vente længe på hjælp, eller når gentagen hjælp stadig ikke fører til forståelse.
- Håbløst at man ikke at blive set.
- Håbløst når læreren forklarer på en måde, man ikke forstår.
3) Oplevede sædvanlige følelser og opfattelse som knytter sig generelt til matematik og matematikundervisning uden specifik situation.
Eleven oplever generelt fx
- Frustration som kan føre til vrede, manglende koncentration, at man giver op eller falder helt ud af undervisningen
- Hjælpeløshed for de andre er bedre end mig
- Matematik forbundet med ensformighed, lange timer og meningsløshed
- Forvirring når det er noget nyt eller det er præsenteret for noget siden
- Håbløshed kommer, når man oplever, at uanset hvor meget hjælp de får, så hjælper det ikke
- Håbløshed når man aldrig kommer videre
