Introduktion til årstemaer

I FOMAVA er arbejdet bundet op på valg af særlige årstemaer, der vælges ud fra analyse af de udfordringer, der opleves som mest påtrængende i skolens praksis. Tilbage i 2024, inden starten på FOMAVA, blev der opridset følgende eksempler på mulige årstemaer:

inkluderende aktiviteter og indsatser som øger den faglige deltagelse for elever i matematikvanskeligheder i matematikundervisningen
kortlægning af og opfølgning på læringsvanskeligheder hos enkelte elever og mindre grupper af elever
organisering af samarbejde på skolen om at finde og hjælpe elever, herunder samarbejde med forældre
udvidede udtryksmuligheder og anvendelse af hjælpemidler for elever i matematikvanskeligheder

Årstemaer er organiseret i to halvårlige spor, der supplerer hinanden, nemlig:

Et udviklingsspor, som har til hensigt at behandle udvalgte udfordringer om matematikvanskeligheder ved at forbinde teori og praksis gennem dialog mellem forskere fra ekspertgruppen og erfarne lærere fra praksisgrupperne samt opsamle ideer til mulige aktioner for at forbedre læringsforholdene for elever i matematikvanskeligheder.
Et laboratoriespor som afprøver forskellige aktioner i praksis baseret på forskning, viden og erfaringer fra udviklingsporet.

De årstemaer, hvor udfordringssporet begynder august 2025 og august 2026 kan angives med dette årshjul:

Udviklingssporet

Formålet med udviklingsporet er at etablere en landsdækkende robust organisation for dialog mellem praksisfeltet og forskningsfeltet om centrale udfordringer og mulige afledte aktioner til at forbedre læringen for elever i matematikvanskeligheder i grundskolen.

Arbejdsfaser

Ekspertgruppen udvælger et årstema og afsøger relevant viden herunder 3 - 4 relevante forskningsartikler.
Ekspertgruppen udarbejder et udfordringspapir som omhandler
1. en beskrivelse af årstemaet med inddragelse af relevant teoretisk og empirisk forskning
2. to generelle spørgsmål knyttet til praksis som praksisgruppelæreren skal forberede svar på til det kommende heldagsmøde i regionen.
3. en interviewguide til skolens elevpanel på 3-5 elever fra 7. - 9. klasse som kan karakteriseres som værende i matematikvanskeligheder
Praksisgrupperne mødes til heldagsmøde 1 i de fem regioner, og fremlægger og drøfter de medbragte data, oplevelser og refleksioner.
Facilitatorerne indsender opsamling fra heldagsmøde 1 til ekspertgruppen.
Ekspertgruppen bruger opsamlingen og forskningsviden til at udarbejde et aktionspapir som omhandler:
1. en interviewguide til samtale med 3 - 4 udvalgte matematikkolleger – en samtale som er parallel til samtalen med elevpanel
2. forventninger til praksisgruppelærerens fremlæggelse på det kommende heldagsmøde 2 i regionen
3. uddrag fra forskningsviden – herunder fra udfordringspapiret
Praksisgruppelærerne mødes til heldagsmøde 2, hvor data, oplevelser og refleksioner fremlægges og drøftes.
Facilitatorerne indsender opsamling fra heldagsmøde 2 til ekspertgruppen.
Ekspertgruppen bearbejder data og refleksioner som baggrund for et aktionskatalog med idéer til mulige lovende undervisningstiltag, som afprøves i laboratoriesporet.

Laboratoriesporet

Formålet med laboratoriesporet er at afprøve udvalgte aktioner som synes realistiske, relevante og legitime til at afhjælpe årstemaets udfordringer for elever i matematikvanskeligheder.

Sporet er halvårligt og omfatter følgende:

Heldagsmøder hvor mulige aktioner præsenteres og begrundes, og hvor der udvælges et antal aktioner, som videreudvikles og planlægges i forhold til elever i lærernes aktuelle klasser.
Mellemrum mellem heldagsmøder, hvor de valgte aktioner planlægges færdigt, gennemføres og evalueres. Erfaringer og oplevelser medbringes til efterfølgende heldagsmøde.
Labkoordinatorerne samler resultater sammen og videresender til ekspertgruppen.
Ekspertgruppen sammenskriver resultater fra hele årstemaet og formidler på NCUMs hjemmeside.