Supplerende materialer til grundskolen


Få inspiration til brug af NCUMs temaer

NCUMs ekspertgruppe for grundskolen har genbesøgt tre af temaerne på hjemmesiden og udviklet nye, supplerende materialer, der gør det nemmere at omsætte idéerne til praksis. Materialerne understøtter arbejdet med temaerne og giver både overblik og konkrete greb til undervisningen og fagteamsamarbejdet. Der er tale om både oplæg til fagteammøder og om aktiviteter, der på eksemplarisk vis illustrerer temaets fokus. De tre temaer er: Matematiske ræsonnementer, Undersøgende matematikundervisning og Algebra på de yngste klassetrin.

Oplæggene gør det let i fællesskab at dykke ned i temaernes indhold. De indeholder konkrete nedslag i temaet, diskusionsspørgsmål og et udpluk af aktiviteter. Dermed er det muligt med minimal forberedelse at åbne for faglige drøftelser. Samtidig kan oplæggene også være begyndelsen på en længere indsats hvor man i fællesskab fokuserer arbejdet i fagteamet på et af de tre temaer.

Aktiviteterne er opsat på en sådan måde, at de nemt kan implementeres i undervisningen, og er dermed oplagte muligheder for at benytte sig af nogle af de didaktiske overvejelser, der præsenteres i de tre temaer. Med inspiration i disse kan man arbejde videre og udvikle egne lektionsplaner.

Aktiviteterne er tilrettelagt, så de kan implementeres direkte i undervisningen. Dog er udbyttet langt større, hvis de samtidig benyttes som inspiration og eksemplariske eksempler på lektioner. Blandt eksemplerne finder du Deling af sandwich og Vurdering af medicin i det undersøgende tema, Annes swimmingpool og Lines og Sabines aldre i algebra-temaet samt materialer til arbejdet med ræsonnementskompetencen.

Se mere i de tre temaer herunder, og benyt dem til det næste fagteam møde eller i din undervisning.