En god dag for matematikundervisningen på Bornholm

NCUM gentog sidste års succes "Matematiklærerens Dag" på Bornholm d. 26. april 2023. Igen i år var der stort fremmøde af matematiklærere fra solskinsøen. Dagen bød på spændende oplæg og rig mulighed for at diskutere matematikundervisningens muligheder og problemfelter i skolen.

Der var gang i både oplæg, diskussioner og workshops på Matematiklærerens Dag på Bornholm 2023


 

Igen i år har NCUM i samarbejde med Bornholms Matematiklærerforeningen og CFU afholdt Matematiklærerens Dag - og de var der alle sammen.

Samlet deltog 83 matematiklærere fra øen fra børnehaveklasselærere til udskolingslærere, nye som gamle, erfarne som uerfarne, friskoler som folkeskoler. Alle med ønsket om at gøre noget ved matematikken på Bornholm.  Imponerende mange for en lille kommune og værd at bringe videre til inspiration for andre kommuner. Det, at så mange deltager, giver en unik mulighed for at føre debatten videre på skolen. 

I de efterfølgende evalueringspapirer udtrykte samtlige et ønske om at komme igen til næste år. I NCUM siger vi vel mødt til matematiklærernes dag 2024!

.

Del tema Print