NCUMs årskonference 2025 blev afholdt d. 26. november 2025. Temaet var kritisk matematikdidaktik og -undervisning. Dette blev rammesat af Ole Skovsmoses store arbejde med netop dette felt. Dagen var fyldt både med workshops og plenumoplæg. Oplæggene kan du se eller gense her på siden.
Dagen blev indledt med en velkomst af centerleder Morten Blomhøj.
Ole Skovsmose kunne igennem en podcast optaget sidste år selv komme til orde ved konferencen. Der blev sat ord på hans forskning og tanker bag den. Debatten blev modereret af Mathias Lund Schjøtz, og panelet bestod af Andreas Tamborg, Lena Lindenskov og Mikael Skånstrøm
Paola Valero holdt oplæg ved konferencen og satte her ord på hvorfor kritisk matematikdidaktik er vigtig. Matematikken har en samfundsmæssig og politisk relevans, og det er vigtigt at matematikundervisere er klar over, og påtager sig ansvaret for at udfolde dette.