Videoer fra EUD/EUX konferencen 2023

Der var masser af faglig inspiration, tid til sparring og udveksling af ideer til at arbejde med matematikundervisning på NCUMs netværkskonference, som i år blev afholdt i Middelfart. Temaet var: "Hvad gør vi ved matematikken på EUD/EUX?", og her har vi spurgt de deltagende erhvervsskolelærere om deres udbytte af konferencen. Se også den samlede video fra konferencen nederst på siden her, hvor vi bl.a. taler med oplægsholdere om deres forskning i matematik på erhvervsuddannelser i Norge, NCUMs konferencearrangører og ekspertgruppemedlemmer.



Derfor er netværkskonference vigtig

Fagkonsulent Flemming Kastbjerg var en af oplægsholderne på NCUMs konference. Hør ham fortælle om, hvorfor en konference som NCUMs er vigtig at afholde.


Relationsarbejdet og de konkrete undervisningsværktøjer

Mød Pernille og Jens-Peter, som er erhvervsskolelærere i matematik og deltog i NCUMs netværkskonference. Her fortæller de både om det vigtige relationsarbejde og ikke mindst det at få helt konkrete værktøjer med hjem til matematikundervisningen. 


NCUMs netværkskoordinator

Bent Lindhardt, netværkskoordinator i NCUM, står sammen med Frank Justesen bag NCUMs konferencer på erhvervsskoleområdet. Hør hvorfor det er centralt at have et sted at mødes, når man underviser i matematik på erhvervsskoler.


Fra forskning til praksis

Norsk forsker i matematik Trude Sundtjønn holdt sammen med Christina Bauck Jensen et spændende oplæg om, hvordan man kan gøre matematikundervisningen på erhvervsskoler bedre for eleverne. Her får du en lille smagsprøve af noget af det, Trude fortalte.


Hør hvorfor erhvervsskolelærere Thomas og Martin var kommet til konferencen

Der er meget at komme efter på NCUMs netværkskonference, mener Martin og Thomas som begge er erhvervsskolelærere og underviser i matematik på erhvervsuddannelser. Hør her, hvad de tager med sig hjem fra konferencen. 


NCUMs ekspertgruppemedlemmer

Lauge Granerud og Mikkel Johansen er en del af NCUMs ekspertgruppe på erhvervsskoleområdet og udvikler temaer til erhvervsskolelærere. Her fortæller de, hvorfor de anser det for centralt at afholde netværkskonferencer.


NCUMs ekspertgruppeleder på erhvervsskoleområdet

Bettina Dahl Søndergaard er formand for NCUMs ekspertgruppe for EUD og matematik. Her fortæller hun om, hvad der gør NCUMs konference speciel. 


Samlet indblik fra NCUMs netværkskonference 2023

Her får du et samlet overblik over, hvad der foregik på NCUMs netværkskonference. Vi håber, du ser med og deltager til næste års konference for erhvervsskolelærere i matematik. 

Under afholdte arrangementer kan du finde slides fra oplægsholdere og undervisningsmateriale, som blev delt på konferencedagene.