Forholdet mellem undervisning i matematik og teknologiforståelse

Skal man lave matematik for teknologiens skyld, eller skal teknologi understøtte matematisk arbejde, og hvad gavner hvad? Få overblik over mulighederne for samspil og mødesteder mellem teknologiforståelse og matematik.

Teknologiforståelse er et relativt nyt begreb, der beskriver de kompetencer og den viden, som elever har brug for med henblik på at kunne deltage i et digitaliseret demokratisk samfund.

Skal samspillet mellem de to fag dyrkes?

Det er helt oplagt at tænke på forholdet imellem matematikundervisning og undervisning i teknologiforståelse som et spørgsmål om, hvad der er hest, og hvad der er vogn.

  • På den ene side giver teknologiforståelse mulighed for at arbejde med matematik og undervise i og lære matematik på nye måder.
  • På den anden side har matematikundervisningen en opgave med at uddanne eleverne til et højteknologisk samfund og dermed bidrage til deres teknologiforståelse.

Eller sagt endnu tydeligere: Er det sådan, at teknologiforståelse er et fagområde/emne, der kan bidrage til bedre matematikundervisning, eller er det snarere sådan, at matematik kan og skal bidrage til bedre teknologiforståelse hos eleverne?

Der er forskellige mulige svar på disse spørgsmål. Svarene kan have betydning for, hvordan vi underviser i både matematik og teknologiforståelse. Det er klart, at der i debatten også er stemmer, der ikke mener, at samspillet mellem matematik og teknologforståelse er værd at udforske og opdyrke. Argumenterne for dette synspunkt er ofte enten, at matematik og teknologiforståelse er to forskellige ting og bør behandles som sådan, eller at teknologi er et emne, som ikke bør have for meget plads i skolen, da teknologier ændrer sig hele tiden og derfor er bedre at lære i praksis efter endt skolegang.

Hvis man tager den modsatte tilgang, kan synergierne mellem matematik og teknologiforståelse afsøges fra de to fagligheders perspektiver. Se eksempler på samspillet mellem de to fag nedenfor.  

Teknologiforståelse tilbyder matematikundervisningen:

Et udvidet matematisk handlerum

Hvis vi ønsker at skabe en bedre matematikundervisning, har teknologiforståelse en række tilbud, som vi matematiklærere kan vælge at tage imod.

Selv helt små programmer i Scratch kan give mulighed for at løse matematiske problemer og undersøge matematiske fænomener på nye måder. Disse nye processer og værktøjer kan øge elevernes matematiske handlerum.

Se eksemplerne på aktiviteter i Scratch.

Åbning af nye matematiske arenaer

 

På den lidt større skala har brugen af programmering og digitale værktøjer åbnet en række nye matematiske arenaer. Nogle forskere og undervisere taler for, at matematikfaget bør udvides til at omfatte nye områder som eksperimentel matematik, datavidenskab samt udvikling og optimering af algoritmer.

Se eksempler, der viser nogle af disse potentialer:

En anden tilgang til matematiklæring

Teknologier og programmering kan betragtes som nye matematiske udtryksformer. Elever kan programmere og konstruere repræsentationer af matematiske begreber og dermed udvikle en bedre forståelse af disse begreber.

Se eksemplet med de matematiske begreber.

Programmeringssprog og matematiske teknologier kan nogle gange tilbyde en anderledes indgang til og repræsentation af fænomener.

Dette er fx tilfældet i eksemplet med skildpadde-geometrien-

Udvidelse af begrundelsen for matematikundervisningen

Arbejdet med digital myndiggørelse gør det relevant at tale om al den matematik, der er gemt i forskellige digitale teknologier – og dermed diskutere, hvilken indflydelse denne skjulte matematik har på vores liv,

som i eksemplet med Facebooks algoritmer

Teknologiforståelse, og specifikt digital myndiggørelse, kan give eleverne mulighed for at engagere sig kritisk og samfundsrelevant i deres arbejde med matematik. (Kilde 1)

Se matematik som et element i digitale designprocesser

 

Designaspektet i teknologiforståelse giver en øget mulighed for at se på matematik som elementer i en designværktøjskasse. Udvikling af digitale teknologier benytter sig ofte af at skabe nye artefakter ved brug af matematik.

Se fx eksemplet om skjult matematik og digital myndiggørelse.

Der er naturligvis ikke noget nyt i at lægge vægt på en anvendelsesorienteret tilgang til matematik eller at bruge matematik som en del af skabende processer i skolen, men arbejdet med teknologiforståelse bidrager til denne tradition med nye relevante kontekster, fx at udvikle spil, bygge robotter og designe teknologiske artefakter.

Teknologiforståelse øger desuden fokus på designprocesser og designtænkning i grundskolen. Den iterative tækning og fokus på fejl og tilretning som en naturlig del af arbejdsprocessen repræsenterer en pædagogisk mulighed for matematikundervisning og er helt i tråd med en række matematikdidaktiske tilgange som undersøgende matematikundervisning, dybdelæring og fokus på problemløsning. 

Læs også tema om undersøgende matematikundervisning i grundskolen.

Matematik tilbyder undervisning i teknologiforståelse:

Erfaring med undervisning i logisk tænkning, problemløsning, algoritmer og matematiske begreber

I matematik er der en lang tradition for at undervise i logisk tænkning og problembehandling. Disse kompetencer er også relevante for teknologiforståelse. Der er desuden en række matematiske emner, der kan komme i spil i forbindelse med teknologiforståelse.

Iagttage teknologiens indflydelse på kognitive aktiviteter

Et nyt teknologisk miljø for matematisk arbejde vil altid have indflydelse på elevernes læringsprocesser, og det er naturligvis vigtigt at være opmærksom på.

Brug af programmering og teknologier til at arbejde med matematiske sagsforhold på andre måder gør det muligt for eleverne at opleve, hvordan teknologi har indflydelse på læreprocesser og kognitivt arbejde. Dette kan være et afsæt for en vigtig teknologiforståelsesdiskussion.

  • Hvad sker der med menneskers oplevelse af deres omverden i et gennemdigitaliseret samfund?
  • Hvordan ændrer teknologier vores vaner og opmærksomhed, når vi skal forstå komplekse sammenhænge og løse kognitivt vanskelige opgaver?

Samspillet mellem kognitive processer og teknologier er vigtige aspekter af teknologiforståelse, der sættes på spidsen, når elever lærer matematik ved hjælp af digitale værktøjer og programmering.

Styrke den digitale myndiggørelse

 

I matematikundervisning er der en lang tradition for at bruge data og beregninger til at åbne og analysere samfundsmæssige problemstillinger. Ved at tage fat i samfundsproblemer, der vedrører teknologi, kan matematikundervisning bidrage meget direkte til elevernes digitale myndiggørelse.

At bringe matematisk viden og praksis i spil ift. teknologi kan være med til at forankre diskussioner, der handler om teknologiforståelse i velkendte og velegnede begreber og tankemønstre.

Styrke den skoleinterne relevans af teknologiforståelse

Det kan blive en stor gevinst for elevernes teknologiforståelse, hvis matematikundervisningen tager teknologi alvorligt. Kendskab til computereksperimenter, algoritmer og datavidenskab er direkte relevant for teknologiforståelsesfaglighed, og eleverne kan opleve, at teknologi og programmeringsaktiviteter styrker deres matematiske handlerum.

Det kan være med til at øge oplevelsen af relevansen af teknologiforståelse og bygge bro imellem denne faglighed og skolens øvrige mål og aktiviteter.    

TIL OVERVEJELSE I FAGTEAMET

  • Hvor langt er vi nået i forhold til at gøre teknologiforståelse til en del af matematikundervisningen?

  • Hvordan kan vi erfaringsudveksle? Hvordan kommer vi godt i gang? Hvilke ressourcer har vi til rådighed?
  • Skal vores skole have en klar linje i forhold til teknologiforståelse? Og hvordan skal denne linje i så fald se ud?
til: GRUNDSKOLE 
emne: TEKNOLOGIFORSTÅELSE

UDGIVET: 2021

Kilder

  1. Misfeldt, M., & Jankvist, U. T. (2020). Teknokritisk matematikundervisning: at åbne den skjulte matematik i demokratiets tjeneste. I C. Haas, & C. Matthiesen (Red.), Fagdidaktik og demokrati (s. 331-348). Frederiksberg: Samfundslitteratur.    

Del tema Print