Hvad er teknologiforståelse i matematik­undervisningen?

Datapraksisser vedrører elevers håndtering af data og omfatter indsamling, oprettelse, manipulation, analyse og visualisering af data. Disse praksisser trækker i høj grad på statistik og sandsynlighedsregning samt på hjælpemiddelkompetencen.     

Eksempel:

• At organisere data i et lille computerspil som eleverne laver, så det er muligt at se, hvem der har scoret flest point i spillet i dag, i denne uge og i det hele taget.      

Modellering og simuleringspraksisser trækker på matematisk modelleringskompetence, men adskiller sig også herfra ved at fokusere på at implementere en model i et programmeringssprog frem for på at forstå bestemte matematiske sammenhænge.

Eksempel:

• At modellere en epidemi i et agentbaseret programmeringssprog (som fx NetLogo eller StarLogo), hvor de enkelte agenter programmeres til at blive smittet, hvis de møder en syg, og derefter først bliver syge og så raske igen med en vis sandsynlighed. En sådan simulation, vil kunne køres en række gange (måske med forskellige parameterværdier) og bruges som udgangspunkt for en diskussion af epidemier og samfundets respons herpå.

Se også Tema om epidemimatematik.

Problemløsningspraksisser er i fokus for både matematik og teknologiforståelse. Og der er nogle klare overlap imellem matematisk problembehandlingskompetence og den problemløsende del af datalogisk tænkning/computationel tænkning. Der er dog også nogle forskelle. Weintrop fokuserer blandt andet på debugging (at fejlsøge og rette sit program) og programmeringsaktiviteter, som ikke normalt ses som en del af matematikfagligheden. Disse problemløsningspraksisser er ofte præget af, at man skitserer en løsning og forsøger at udvikle de første skridt, hvorefter løsningen rettes til og udvikles videre. Snarere end at forsøge at løse problemet rigtigt første gang, arbejdes der altså med en bevidst iterativ tilgang til problemløsning. Denne tilgang er en fin mulighed for at arbejde med at lære af fejl og se fejl som en naturlig del af en matematisk proces. 

Systemtænkningspraksisser er nok den del af Weintrops model, der ligger længst væk for vores normale forståelse af matematisk kompetence, samtidigt har denne måde at tænke på meget at tilbyde matematikundervisningen. Systemtænkningspraksisser handler om at forstå et komplekst system og forholdet mellem dets dele. Dette minder på mange måder om modellering, men er mere kvalitativt og holistisk. Det vil sige, at fokus ikke udelukkende er på at beslutte, hvilke variable der indgår i modellen og hvordan (det falder under modellering og simuleringspraksisser), men at man samtidigt hermed holder øje med, hvilke andre dynamikker der influerer de forhold, der undersøges.  

Eksempel:

• En model over sammenhængen mellem tilladt hastighed og antallet af ulykker på en motorvej vil være afhængig af forhold som trafikmængde og mulige alternative ruter. Systemtænkningspraksisser lægger op til, at man har opmærksomhed på disse sammenhænge, selv om de ikke direkte indgår i den model, man arbejder med.