Hvordan kan man hjælpe børn med matematikangst?

Lærere, pædagoger og forældre kan hjælpe børn med matematikangst med aktiviteter og ekstra opmærksomhed. Se de eksempler, som forskningen beskæftiger sig med.

Behandling og forebyggelse

Der er desværre ikke en universel metode, som kan forhindre børn i at udvikle matematikangst. Eftersom årsagerne til angsten og børns forudsætninger er forskellige, vil indsatserne også være det.

I førskolealderen og det tidlige skoleforløb er det vigtigt at være opmærksom på børn, der viser tegn på vanskeligheder i forhold til basal talforståelse, rumlighed og det at kunne bestemme antallet i en mængde på op til fire uden at tælle (subitizing). Disse børn vil have højere risiko for at udvikle matematikangst, hvis de i begyndelsen af skolegangen oplever nederlag eller andre ubehagelige episoder i forbindelse med matematik. Sådanne negative oplevelser kan følge elever resten af deres skolegang og med tiden udvikle sig til matematikangst. Er skaden først sket, kan angsten endda ende med at blive selvforstærkende. (Kilde 1)

Det kan være yderst vanskeligt at behandle matematikangst, men der findes inden for forskningen nogle forslag:

  • Skriv tanker og følelser ned
    Flere forskere har haft succes med en metode, som kaldes ’expressive writing technique’. Metoden går ud på, at personer, der lider af matematikangst, skal bruge 10-15 minutter på at skrive deres tanker og følelser ned, umiddelbart inden de skal i gang med fx en matematiktest. På den måde frigøres plads i arbejdshukommelsen, som ellers optages af bekymringer og frygt, og de forstyrrende tanker mindskes. Metoden har vist sig særlig gavnlig for personer med et højt niveau af matematikangst. (Kilde 2)
  • Interventioner
    Der har også været studier af, hvordan interventioner i matematikundervisningen kan medvirke til at mindske elevers matematikangst. En vigtig pointe fra disse studier er, at det ikke er tilstrækkeligt at arbejde med at forbedre matematikangste elevers matematiske evner, men at det også er nødvendigt at adressere angsten, eksempelvis ved at træne strategier til håndtering af negative følelser eller ved at ændre elevernes syn på matematikken. Her kan et arbejde med elevernes mindset tænkes at have en  positiv virkning. (Kilde 3 og  4)
  • Forældre og læreres interaktion med børn
    Ifølge forskning fra 2013 er en af de vigtigste måder at forebygge matematikangst at ændre på forældres og læreres måde at interagere med børn i forbindelse med matematik. På den måde kan børnenes holdninger og indstillinger til faget ændres. (Kilde 2)

Det kan du gøre

SOM PÆDAGOG

  • Lav aktiviteter med børnene, og tal med dem om de matematiske mønstre og sammenhænge, der opstår, eller I finder i omgivelserne.
  • Spil brætspil – her er masser af matematik at hente. Børnene arbejder med blandt andet strategier, logik, tal og addition, når de spiller spil.
  • Vis børnene, at matematik er andet og mere end regler, rigtige resultater og hurtighed. Vær nysgerrige sammen med dem om fx talmønstre, geometriske figurer og naturens symmetri.
  • Hold øje med børnenes basale matematiske kompetencer, fx deres talforståelse, deres evner til at kunne opfatte mængder og deres rumlige opfattelse.

Se også Temaet om tælling i dagtilbud

SOM LÆRER

  • Vær bevidst om, hvilke signaler du sender til eleverne om, hvad matematik er, hvad det kan bruges til, og hvordan de kan arbejde med det.
  • Se fejl som en kilde til læring. Vis og fortæl eleverne, at det er okay og endda nødvendigt at begå fejl, når man lærer. Dyk ned i de 'spændende' fejl, og brug dem som udgangspunkt for rige matematiske samtaler. Du kan rose en elev for at have lavet en særligt interessant og lærerig fejl og dermed vende en negativ følelse af at have gjort noget forkert til en følelse af at have bidraget positivt til undervisningen.
  • Overvej, hvilke succeskriterier der er i din matematikundervisning. Er det de rigtige resultater, de gode ræsonnementer eller måske elevernes vedholdenhed og kreative forslag?
  • Skab succesoplevelser for eleverne, og lad dem så vidt muligt arbejde sammen. Er eleven lidt usikker, kan der ligge en stor tryghed i at være flere om at arbejde med matematikken. På den måde har de mulighed for at lufte deres idéer i en lille sluttet kreds, inden idéerne deles med resten af klassen. Desuden kan eleverne udveksle idéer og blive inspireret af hinandens metoder, strategier og tankegange. Samarbejde giver mulighed for sprogliggørelse af matematikken og kan være med til at udvikle elevernes kommunikationskompetence.
  • Udforsk matematikken sammen med eleverne, vær ikke bange for selv at begå fejl eller mangle viden ift. den situation, I udforsker sammen. Det er dine spørgsmål, der skaber læring hos eleverne, ikke kun dine svar.
  • Arbejd undersøgende med åbne opgaver, hvor alle elever har mulighed for at bidrage. Lad eleverne fordybe sig i enkelte velvalgte eksempler i stedet for at arbejde overfladisk med mange. Sørg for at opfordre til kreative løsninger.
  • Vær opmærksom på, om nogle af dine elever er i risikogruppen for at få matematikangst eller måske allerede har det.

SOM FORÆLDER

  • Vær opmærksom på, at din egen matematikangst eller negative holdninger til matematik kan overføres til dit barn.
  • Spil brætspil!
    I mange spil indgår der elementer af at tælle, tænke logisk eller lægge strategier. Det er en sjov og hyggelig måde at træne færdigheder og kompetencer, der understøtter matematikken.
  • Tal positivt om matematikken, drop de hurtige regnestykker og spørg ind til dit barns tankegang: “Hvorfor tænker du, at det bliver 45? Hvordan kom du frem til det?”.
  • Hjælp gerne dit barn med matematikken, men sørg for, at det bliver en god og rar oplevelse. Du hjælper bedst ved at spørge og guide til forståelse, at give dem svaret medfører ikke meget læring.
  • Gå på opdagelse i matematikkens verden sammen med dit barn, og vær positiv omkring fejltagelser.
  • Interessér dig for dine børns skolegang, og lad dem forklare derhjemme, hvad de arbejder med i undervisningen.
til: PÆDAGOGER, LÆRERE og FORÆLDRE
emne: MATEMATIKANGST
 

Forfatter

Maria Kirstine Østergaard 

Ph.d.-studerende
Afdeling for fagdidaktik, DPU, AU



Læs mere om matematikangst

  1. Østergaard, M. K. (2018). Matematikangst – fordomme og køn. Frederiksberg: Frydenlund
  2. Cambridge Rapport (2019). Understanding Matematics Anxiety.
  3. Opslagsværk til: Data fra PISA-undersøgelser.
  4. Mammarella, I. C., Caviola, S., & Dowker, A. (2019). Mathematics anxiety: What is known and what is still to be understood. London: Routledge, Taylor & Francis Group.


Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder

  1. Petronzi, D., Staples, P., Sheffield, D., & Hunt, T. (2019). Acquisition, Development and Maintenance of Maths Anxiety in Young Children. I: I. C. Mammarella, S. Caviola & A. Dowker. Mathematics anxiety: What is known and what is still to be understood, 103-125. London: Routledge, Taylor & Francis Group.
  2. Ramirez, G., & Beilock, S. L. (2011). Writing about testing worries boosts exam performance in the classroom. Science (New York, N.Y.), 331 (6014), 211-213.
  3. Passolunghi, M. C., Cargnelutti, E., & Pellizzoni, S. (2019). The Relation between Cognitive and Emotional Factors and Arithmetic Problem-Solving. Educational Studies in Mathematics, 100 (3), 271-290.
  4. Supekar, K., Iuculano, T., Chen, L., & Menon, V. (2015). Remediation of Childhood Math Anxiety and Associated Neural Circuits through Cognitive Tutoring. The Journal of neuroscience: The official journal of the Society for Neuroscience, 35 (36), 12574-12583.


Del tema Tag med