Elevers læringsstil er her inddelt i fem hovedområder, som har stor indflydelse på, hvordan elever lærer: a) miljømæssige, b) følelsesmæssige, c) sociologiske, d) fysiologiske og e) psykologiske.

Det er under det fysiologiske område, at vi genfinder begreberne fra TV2-dokumentaren – se, høre, røre og gøre. Det handler om de sanser, vi foretrækker at anvende, når ny information skal tages ind. Det visuelle (se) handler om at lære igennem at se på billeder og grafiske fremstillinger, herunder tabeller, men det kan også være gennem læsning. Det auditive (høre) handler om at lære gennem at lytte til foredrag, forelæsninger og deltage i diskussioner. I det taktile (røre) lærer man gennem f.eks. at bruge sine hænder/fingre til at røre ved tingene og undersøge dem (finmotorik), eller ved at tage noter. I det kinæstetiske (gøre), inddrager man hele kroppen (grovmotorikken) gennem f.eks. rollespil, besøg i virkeligheden hvor man involveres helt. Derudover vedrører det fysiologiske område også aspekter som tidspunkt dagen ift. energiniveau og behovet for at indtage mad og drikke under indlæringen eller behov for at bevæge sig fysisk.

Det miljømæssige område vedrører elevers præference for lyd, lys, temperatur, møblement mm.

Det følelsesmæssige område fokuserer på elevernes grad af motivation, udholdenhed, behov for struktur osv.

Det sociologiske område handler om, om eleverne foretrækker at lære alene, i par, i grupper med enten autoritære eller kollegiale undervisere.

Det psykologiske område omhandler, hvordan information behandles gennem henholdsvis global versus analytisk eller impulsive versus refleksive handlinger. Disse fem faktorer skal alle ses som uafhængige men dog som kontinuums. Ifølge Coffield et al. (2004, s. 23) sker der, på trods af menneskers relativt faste træk en udvikling, så når elever bliver ældre, bliver deres præference for lyd, lys og uformelle design stærkere.

I Dunn og Dunns model bliver lærere anbefalet, at elever skal have lov til at arbejde inden for de områder, hvor de har en stærk præference, men på felter hvor eleverne ikke har en høj præference, behøver man ikke ”matche” eleverne, da de her lettere kan tilpasse sig andre undervisningsformer. Modellen stigmatiserer ikke nogen af præferencerne, og lærere opfordres til at respektere elevers forskelle i stedet for at betragte elever, der ikke udviser bestemte læringsstile som dumme eller besværlige.

Ifølge Kolb lærer et menneske gennem erfaringer. Effektiv læring sker gennem en proces med fire faser, hvor man kan ”starte” i alle fire: Konkrete oplevelse (KO), reflekterende observationer (RO), abstrakt begrebsliggørelse (AB) og aktiv eksperimentering (AE). Disse fire faser bliver på Figur 3 afbildet og struktureret som to uafhængige akser med konkrete erfaringer som den øverste ende af den lodrette akse og abstrakt begrebsliggørelse i den nedre ende af den lodrette akse. Den vandrette akse har aktiv eksperimentering til venstre og reflekterende observationer til højre. Over tid udvikler vi en foretrukken stil ud fra arv, tidligere erfaringer og det nuværende miljøs krav. Kolb definerer ud fra denne struktur fire typer viden og dertilhørende læringsstile. Disse fire læringsformer er:

1. Divergent erkendelse (konkret, refleksiv)
   1. Bearbejdning af konkrete erfaring gennem reflekterende observationer. Man er fantasifuld, klar over meninger og værdier, betragter konkrete situationer ud fra mange perspektiver, tilpasser sig gennem observation frem for handling, interesseret i medmennesker.
       
2. Assimilativ erkendelse (abstrakt, refleksiv)
   1. Bearbejdning af information fra teorier gennem refleksion. Man kan lide induktiv ræsonnement og at skabe teoretiske modeller. Fokus på ideer og abstrakte begreber og mener, det er mere vigtigt at ideer og begreber er logiske end praktiske.
       
3. Konvergent erkendelse (abstrakt, aktiv)
   1. Bearbejdning af information fra teorier gennem eksperimenter. Man er god til problemløsning, tage beslutninger og de praktiske anvendelse af ideer, og man foretrækker at arbejde med tekniske problemer frem for interpersonelle forhold.
       
4. Akkomodativ erkendelse (konkret, aktiv)
   1. Bearbejdning af konkrete erfaringer gennem aktiv manipulation. Man kan lide at gøre ting, udføre planer og være involveret i nye erfaringer, og man er god til at tilpasse sig ændrede forhold, løser problemer intuitivt og ved trial-and-error. Man omgås andre let men kan også blive opfattet som utålmodig.

Disse læringsstile repræsenterer præferencer, men præferencerne udelukker ikke hinanden, og de vil variere fra tid til tid og fra situation til situation. Coffield et al. (2004, s. 64) citerer Kolb for i 2002 at sige, at læringsstile forandrer sig som funktion af ens karrierer og livserfaringer. For eksempel vil en ingeniør som vedbliver med at være ingeniør i hele sin karriere beholde den konvergerende læringsstil (abstrakt, aktive), som er typisk for ingeniører, men de ingeniører, som får lederroller, vil blive mere konkrete pga. de krav den nye rolle stiller.

Kolb anbefaler, at lærere og elever taler om hver deres læringsstile, da det vil give eleverne forståelse for, hvorfor et fag er undervist på en given måde, og hvilke ændringer de må gøre i deres læringsstil for at få noget ud af dette fag. Lærere kan, omvendt, identificere hvor forskellige elevernes læringsstile i klassen er, og derudfra modificere deres undervisning.

Entwistle argumenterer for, at hvis elever har et sofistikeret syn på læring, vil de antage en dybdetilgang til at opnå forståelse. Omvendt, hvis de ser læring som udenadslæring eller faktalæring, er de mere tilbøjelige til at vælge en overfladetilgang. Strukturen på uddannelsen og kravene fra eksamen har også en stor indflydelse på, hvilken tilgang til læring eleverne vælger.

Teorien er udviklet over tid og den strategiske tilgang kom til som en form for mellemting mellem dybde- og overfladelæring, og på samme tid blev overfladelæring omdøbt til en surface-apathetic (overflade-apatisk) tilgang. For at afdække elevers læringsstile, bliver elever stillet spørgsmål inden for følgende tre områder:

1. Hvad er læring?
   1. Ser eleverne læring som f.eks. ”vær opmærksom på om du kan huske alt” eller ”se ting på en ny og mere meningsfuld måde”.
       
2. Tilgange til undervisning
   1. Spørgsmål baseret på udsagn om det at modtage undervisning dækkende dybde-, strategisk- og overfladetilgangene. Eleverne skal svare enig eller uenig til udsagn som ”jeg kan lide at få at vide præcist hvad jeg skal gøre i en opgave” (overflade-apatisk), ”jeg synes at det at lære XX somme tider er utroligt spændende” (dybde) eller ”jeg er god til at følge op på nogle af de forslag til læsning eller videoer som læreren har” (strategisk)
       
3. Præferencer for forskellige typer organisering af undervisning
   1. Spørgsmål her er fokuseret på f.eks. om elever kan lide, at eksamener giver dem lov til at fortælle, hvad de selv har tænkt.

Modellen kan anvendes til, at lærere og elever kan diskutere forskellige tilgange til læring. I modsætning til mange andre modeller mener Entwistle og hans kollegaer, at elever, lærere og institutioner kan ændre elevers tilgang til læring. Det er også vigtigt her, at lærere er opmærksomme på, at deres valg af undervisnings- og eksamensformer påvirker elevers læringstilgange.