Undersøgende matematikundervisning bør af flere grunde være en central arbejdsform i grundskolen. Det er ofte motiverende for eleverne, det lægger op til læring med forståelse, og den undersøgende arbejdsform er fundamental i videnskabsfaget matematik. Ud over at lære et fagligt indhold er det også væsentligt, at eleverne lærer om fagets processer.
Det store fokus på undersøgende arbejdsformer er blandt andet udsprunget af et stadig stigende problem med at rekruttere studerende til matematik og de naturvidenskabelige uddannelser, specielt i Europa. Denne tendens er især blevet forklaret med, at undervisningen har været præget af en traditionel deduktiv tilgang. Derfor er den væsentligste anbefaling for at kunne rekruttere flere unge til disse uddannelser, at undervisningen i højere grad også skal benytte induktive tilgange.
Det kan være undersøgende matematikundervisning, hvor eleverne selv får lejlighed til at undres, stille matematisk spørgsmål samt at formulere og undersøge matematiske sammenhænge. Herved får eleverne erfaringer med væsentlige elementer i matematisk virksomhed. (Kilde 1)
Begrundelsen er, at eleverne bliver mere motiverede for at beskæftige sig med matematik ved at:
En væsentlig begrundelse for undersøgende matematikundervisning er, at arbejdsformen giver eleverne mulighed for at opnå en dybere forståelse af det faglige indhold.
Det kan begrundes med følgende argumenter:
Det er en væsentlig pointe, at undersøgende matematikundervisning skal give mulighed for læring med en dybere forståelse for alle elever. Problemstillingen skal være så åben, at den giver eleverne mulighed for at deltage ud fra de meget forskellige forudsætninger, der findes i en klasse. Samtidig skal den kunne behandles og diskuteres i klassefællesskabet på en måde og med brug af et sprog, hvor alle elever kan deltage.
Med andre ord kan undersøgende matematikundervisning give rigtig god mulighed for undervisningsdifferentiering, hvis problemstillingen er tilpas åben og tilpasset den konkrete elevgruppe.
Diskutér de forskellige læringsmæssige argumenter for undersøgende matematikundervisning. Hvordan stemmer de overens med jeres erfaringer?
Ud over at undersøgende matematikundervisning er et middel til at lære noget, er det også et mål i sig selv. At undersøge og eksperimentere er en fundamental arbejdsmetode i videnskabsfaget matematik. Ud over at lære et fagligt indhold, er det også væsentligt, at eleverne lærer om fagets processer i form af kompetencer.
Eleverne skal lære at undersøge og eksperimentere for derigennem at formulere matematiske sammenhænge, fordi det er en væsentlig arbejdsmetode i matematik. Dette er tæt forbundet med de matematiske kompetencer i faghæftet.
Ved undersøgende matematikundervisning kan eleverne opnå indsigt i karakteristiske træk ved matematisk tankegang, herunder hvilke spørgsmål og svar der kendetegner faget, hvordan man argumenterer, og hvorfor man generaliserer og beviser påstande (tankegang og ræsonnement).
Samtidig kan undersøgende matematikundervisning give eleverne indsigt i fagets processer, fx gennem formulering og løsning af matematiske problemer (problembehandling) og opstilling og analyse af matematiske modeller (modellering).
Et væsentligt element i den undersøgende proces er, at eleverne analyserer, diskuterer og eventuelt udvikler sprog, symboler og repræsentationer, som kan bruges til at bearbejde problemstillingen. Også dette er tæt forbundet til de matematiske kompetencer i faghæftet, her kommunikation og repræsentation og symbolbehandling.
Hvilke didaktiske udfordringer ser I ved, at eleverne skal lære at arbejde undersøgende?
til: GRUNDSKOLE
emne: UNDERSØGENDE MATEMATIKUNDERVISNING
UDGIVET: 2021