Forskningsviden
I forskningen er det almindeligt at opdele det affektive område i tre områder:
- Følelser (emotions/feelings) som angst, skam, håbløshed, glæde, frustration, stolthed
- Opfattelser (beliefs) som ”Når du er hurtig, er du god til matematik”, ”I matematik er der altid ét korrekt facit”, ”Jeg kan ikke lære matematik”
- Holdninger (attitudes) som ”Det er ikke vigtigt for mig at lære matematik”
De tre affektive elementer adskiller sig fra hinanden med forskellige grader af intensitet, stabilitet over tid og kognitivt indhold. Opfattelser, holdninger og følelser er forbundne og påvirker hinanden indbyrdes. Men i årstema 1 fokuserer vi på følelser.
Megen forskning om følelser og matematik har siden 1970’erne fokuseret på fænomenet math anxiety, som ofte omtales som matematikangst eller mindre bombastisk som matematikængstelse. Et fokus som i de senere år har været kritiseret for at give et for snævert billede af følelsesområdet, hvilket har resulteret i et bredere syn, som vi vil introducere og åbne lidt op for i årstemaet.
Der er mange forskellige slags følelser. Fremfor at forske kun i en enkelt følelse har man de senere år forsøgt at se, hvordan følelserne hænger sammen, og hvordan de hænger sammen med elevens udbytte af et undervisningsfag som matematik. Et eksempel er den såkaldte CVT model, (control-value-teori), som kan oversættes til dansk som kontrol-værdi-teori. Ifølge CVT modellen er følelserne afgørende. Elevens opfattelse af kontrol og værdi påvirker nemlig ikke direkte udbyttet, og udbyttet påvirker heller ikke direkte elevens opfattelse af kontrol og værdi. Følelserne er helt afgørende som mellemled. Elevens opfattelse af, hvor meget kontrol hun har og hvilken værdi en situation har, påvirker følelser, og følelser påvirker kontrol og værdi. Elevens udbytte påvirker følelser, og følelser påvirker udbytte.
Kontrol vedrører elevens opfattelse af sin egen evne til at deltage og præstere godt i matematikundervisningen. Her indgår bl.a. elevens faglige selvtillid og viljestyrke.
Værdier vedrører elevens opfattelse af, hvor værdifuld de matematiske aktiviteter, resultater og udbytte er. Her indgår fx elevens opfattelse af, om det giver mening.
Der skelnes i CVT-teorien mellem
- Positive og negative følelser
Positive: Håb, stolthed, afslapning, glæde, interesse, spænding, sikkerhed, nysgerrighed, tilfredshed, lettelse, overraskelse
Negative: Håbløshed, frustration, kedsomhed, flovhed, usikkerhed, frustration, forvirring, vrede, skam, tristhed, angst - Aktiverende (man reagerer fx med nysgerrighed eller vrede) og deaktiverende følelser (man melder sig ud af situationen fx med håbløshed og kedsomhed).
- Følelser knyttet til forventelige eller tidligere resultater (”Jeg har aldrig kunne finde ud af brøker, så jeg kan ikke løse opgaven”).
- Følelser knyttet til nuet - følelser som opstår når man arbejder med matematiske opgaver og aktiviteter, fx nervøsitet for at fejle.
- Socialt betingede følelser fx grundet ”det sociale klima” i klassen. Følelser som skam og misundelse over for klassekammerater og lærer.
- Vidensrelaterede følelser hvor en aktivitet eller opgave er en kognitiv udfordring. Det kan fx udløse negative følelser som forvirring og frustration (som kan udvikles til vrede).
Udover indsigt i arten af følelser, der påvirker udbyttet for elever i matematikvanskeligheder, er der også behov for at kende stabiliteten og intensiteten. Hvor ofte optræder følelsen og hvilken styrke har den? Her kan fx køn, kulturel baggrund og identitet have betydning.
Ved siden af teoretiske forskningsresultater som CVT-teorien er der empiriske forskningsresultater. Fx giver de internationale sammenlignende undersøgelser empiriske resultater om det affektive område. I elevspørgeskemaerne i PISA eksemplificeres det affektive med spørgsmål vedrørende selvtillid (self-confidence), nysgerrighed (curiosity), følelsen af interesse og relevans (feelings of interest and relevance), vilje til at gøre og forstå (desire to do or understand).
