Spørgeskemaundersøgelse om anvendelse af spil i matematikundervisning

Hjælp os med at forstå brugen af spil i matematikundervisningen

Kære matematikunderviser.

Vi har brug for din hjælp! Vi er en gruppe internationale forskere, der undersøger brugen af spil i matematikundervisningen. Uanset hvor ofte du bruger spil i din undervisning – ofte, sjældent eller slet ikke – er dine erfaringer vigtige for os. Målet er, at resultaterne skal bidrage til at styrke læreruddannelse, -efteruddannelse og udviklingen af undervisningsmidler.

Vi håber, at du vil støtte os ved at besvare nedenstående spørgeskema. Det tager ca. 15-20 minutter.

Besvar spørgeskemaet her:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=97KAJXAMJ1CK

Matematik er det skolefag, hvor spil anvendes mest i undervisningen, men der er begrænset viden om, hvordan og hvorfor. Dine svar vil hjælpe os med at kortlægge brugen af spil i matematikundervisningen i seks lande: Australien, Ghana, Indonesien, Tyrkiet, Grækenland og Danmark. Dermed tegner undersøgelsen til at blive den største af sin art indtil videre, og vi håber du vil bidrage til at det kan lykkes.

Spørgeskemaet kan besvares frem til den 25. marts.

På forhånd tak for din tid og dine input!

Med venlig hilsen,
På vegne af undersøgelsen,
Erik Ottar Jensen