NCUM indgår samarbejde om matematikvejledernetværk i gymnasiet
NCUM har tilknyttet Christina Cæsarsen og Mette Bendix Lomholdt som netværkskoordinatorer for det gymnasiale område.
NCUM har tilknyttet to netværkskoordinatorer for det gymnasiale område, Christina Cæsarsen (matematikvejleder og underviser, Fjerritslev Gymnasium) og Mette Bendix Lomholdt (matematikvejleder og underviser, HTX-Roskilde). De skal begge være med til at skabe tæt dialog og samarbejde mellem forskning og praksis.
Opgaverne bliver: at initiere og koordinere samarbejde mellem NCUM og eksisterende gymnasiale aktiviteter og netværk i regi af matematiklærerforeningerne og netværk for matematikvejledere i gymnasiet. Det indebærer blandt andet at støtte samarbejde med NCUM ved afholdelse af seminarer og konferencer for lærere.
Det er blandt andet NCUMs opgave at formidle forskningsbaseret viden om matematikundervisning til matematikundervisere i de gymnasiale uddannelser. Og netværkskoordinatorerne skal være med til at videreformidle nye vidensformater til brug for vejledernes aktiviteter og udvikling af praksis i det hele taget.
Netværkskoordinatorenes arbejde er hermed en vigtig indsats i forhold til NCUMs bestræbelse på at bidrage til et bedre samspil mellem forskning og udvikling af praksis.