NCUM deltog på Folkemødet 2024


NCUM deltog i år på Folkemødet med en række forskellige debatter og talks. Centralt for dem alle var matematik og matematikundervisning med fokus på en række samfundsrelevante tematikker med matematik som omdrejningspunkt - her fx klima, AI og sygdomsspredning og -bekæmpelse. NCUM blandede både ekspert- og elevstemmer og skabte derved en nuanceret debat, der både emmede af faglighed, etik og engagement i, hvordan fremtiden udvikler sig.

Nedenunder kan ses de fem debatter som NCUM holdte til Folkemødet 2024. Det bliver også muligt at se videodebatter fra alle fem debatter - de vil blive lagt op løbende.

KliMATEMATIK

Hvordan kan matematik hjælpe klimaangste børn og unge og samtidig gøre noget godt for miljøet?

Mange børn og unge er dybt bekymrede for klimaet. På Folkemødet skilte vi fakta fra fake om klimaets status og udviklede i fællesskab klimaråd, der er til at handle aktivt på for børn og unge. Og så diskuterede vi, hvilken rolle matematikundervisning kan spille i netop den sammenhæng. Hvordan kan klimaproblematikken indgå i matematikundervisningen? 

Erhvervsskolen: Taberuddannelser?

Er erhvervsskoleuddannelser det dårlige valg og kun for dem uden ambitioner og kvalifikationer? 

"Det er kun de dumme, der bliver håndværkere."

"Jeg kunne aldrig falde for en håndværker, jeg vil have en kæreste med ambitioner!"

De kommentarer er tømrer og influencer Anders Nielsen blevet mødt med, når han fortæller om sit virke som håndværker. I alt for mange år har fortællingen været, at "hvis du ikke kan blive andet, kan du blive håndværker". Den misforståelse skal vi have ryddet af vejen!

Matematik og AI

Hvad skal vi med mennesker og matematik i en verden, hvor AI og ChatGPT kan regne alting ud for os? 

Når teknologien tager mere og mere over, behøver vi så fx overhovedet at kunne regne, forstå matematiske komplekse forhold eller tænke kritisk? Er kunstig intelligens et problem eller en mulighed? Eleverne kan via AI løse opgaver - uden at lære matematik af det - men AI kan også være et middel til at lære!

 

Epidemi-matematik

Kan matematik være med til at hjælpe med at løse fremtidens epidemier og pandemier? 

I fremtiden kommer vi til at mangle matematiske kompetencer for at kunne håndere alvorlige epidemier og pandemier. Coronakrisen var et eksempel på betydningen af at forstå tal: Fra den ene dag til den anden skulle befolkninger verden over forholde sig til matematiske størrelser som kontakttal og statistiske kurver for smitte, indlæggelse og død. 

 

Matematik: Branding Hackathon

Hvordan kan vi brande matematik bedre? Deltagerne på Folkemødet kom med deres forskellige bud på dette.

Matematik er sjovere og mere spændende end sit tørre rygte antyder. Det er noget, vi sammen – du og jeg – skal ændre. Hvordan brander vi faget bedre og viser folk, at matematik ikke er så kedeligt, som de tror? Til Folkemødet 2024 afholdte vi en fælles hackathon, hvor vi sammen udviklede ideer til en bedre branding af matematik. 

 

Flipbog over alle events til Folkemødet