Børn og unges klimabekymringer skal håndteres i undervisningen
Viden, indsigt og dialog om klimaudfordringerne er nøglen til at lette presset fra de unges skuldre – og matematikundervisningen kan spille en stor rolle i løsningen.
Bekymringer, stress, mistrivsel, ensomhed, afmagt, vrede og skuffelse. Det er bare nogle af de konsekvenser, klimabekymringer kan medføre.
Sådan lyder det fra den nystiftede Klimapsykologisk Ungdomsforening. Ifølge foreningen er klimabekymring nemlig et relativt nyt, men overset, alvorligt og voksende samfundsproblem, og det slår særligt igennem blandt børn og unge: I dag overvejer 1 ud af 4 danske unge ikke at få børn som følge af angst for fremtidens klimaudfordringer, og hele 6 ud af 10 unge påvirkes psykisk af klimaforandringerne.
På årets Folkemøde på Bornholm stod NCUM bag en debat, KliMATEMATIK, hvor blandt andet matematikkens rolle i klimadebatten blev diskuteret. I debatten deltog det nationale naturfagscenter Astra, Gymnasieskolernes Lærerforening, GF, og elevforeningerne Danske Skoleelever og Danske Gymnasieelever.
Temaet for debatten var, hvad undervisningssystemet kan gøre for at hjælpe børn og unge med at håndtere bekymringen for klimaet. Det kom der en række handleråd ud af, som er målrettet skoler og lærere, og som kan bruges aktivt i undervisningen af elever fra indskoling til ungdomsuddannelser.
Handling som håndtag
Klimabekymringer opstår på baggrund af den store mængde information, børn og unge udsættes for, og som ofte maler et uoverskueligt og uløseligt billede af, hvad vi står overfor i forhold til klimaændringerne og konsekvenserne heraf.
Løsningen på dette er kompleks og skal derfor, efter debatdeltagernes mening, findes i en række tværgående tiltag. Her er det, ifølge medstifter af Klimapsykologisk Ungdomsforening Lea Kramhøfts opfattelse, vigtigt, at voksne – her forældre og lærere – først og fremmest taler med børn og unge om deres bekymringer for klimaet. For klimabekymringer må ikke være ungegenerationens eget problem – eller værre endnu; udvikle sig til angst og apati, fordi de føler, at ingen tager problemet alvorligt, lyder det.
Helt konkret kan matematikundervisningen også bidrage på området, hvor viden, værktøjer og naturvidenskabelige metoder kan gøre eleverne klogere på klimaforandringerne og bidrage til udvikling af klimavenlige løsninger, ift. hvad de selv kan gøre for at passe på klimaet i hverdagen. Handlinger, der kan medvirke til at minimere frygt og skabe mod på at finde løsninger og veje frem, mener centerleder i NCUM og professor i matematikdidaktik, Morten Blomhøj:
”Det er sådan, at manglende viden kan medføre bekymringer og afmagt. Så her kan vi sætte ind. Matematikundervisningen skal adressere de konkrete udfordringer, som klimaforandringer giver. Matematik er et uundgåeligt og helt nødvendigt redskab for at kunne beskrive og forstå forskellige klimafænomener. Og har man opnået forståelse for, hvilke klimafænomener, vi har med at gøre, kan børn og unge også få en forståelse af, hvad vi kan handle på ift. klimaet” siger Morten Blomhøj.
Klima på skemaet
At der er behov for, at uddannelsessystemet og undervisningen fokuserer på klimasagen, møder bred opbakning hos elevforeningerne:
”I Danske Gymnasieelever ønsker vi klimaet på skemaet, fordi det vil hjælpe til, at der kan tales om det, der trykker for mange børn og unge – og gerne med voksne og helst langt tidligere end i gymnasiet”, siger Gustav Madsen og fortsætter: ”Den eneste gang, jeg er stødt på klima, har været i naturfagsundervisningen i gymnasiet, hvor vi havde en lærer, der var god til at tage aktuelle udfordringer op som fx de voldsomme vulkanudbrud på Island. Men jeg har ikke oplevet klima på skemaet i folkeskolen, og det synes jeg er et problem.”
Også i Danske Skoleelever mener man, at børn og unge ikke skal stå alene med spekulationer om klimaet, og at der derfor er behov for, at uddannelsessystemet adresserer problemet fra flere sider, siger den nytiltrådte formand Caroline Hermansen:
”Der skal være nogle voksne og gerne lærere at tale med klimaet om, for de kan give information på en helt anden måde, end for eksempel sociale medieplatforme kan. Det er her, vores skole skal gribe ansvaret: Vi skal have lærere til at undervise os i det, så vi ikke bliver vildledt på SoMe, og så vi ikke bare overhører en masse ting, som faktisk kan være med til at gøre os endnu mere klimaangste. For vi hører kun om problemerne, og vi hører ikke, hvordan vi kan være med til at finde løsningen på dem”.
Hos Klimapsykologisk Ungdomsforening mener man også, at handling netop kan minimere følelsen af afmagt og opgivenhed:
”På trods af, at klimaet kan vække bekymringer, er der også et stort potentiale for handling i de her følelser. Og vi ved, at det er godt for vores psykiske velbefindende at kunne handle i overensstemmelse med vores værdier. Problemet opstår først, når mulighed for handling ikke er til stede. Så bliver rigtigt svært at vide, hvad stiller jeg op med alle de her følelser. Det er det, vi arbejder med; hvordan kan man være i de her følelser, hvad kan man stille op med dem, og hvordan kan vi handle på dem på en bæredygtig måde – for klodens og ens egen skyld”.
Handling fra hele undervisningssystemet
Klimabekymringer bør – efter paneldeltagernes mening – derfor heller ikke kun begrænses til matematikundervisningen. Naturfagsundervisning kan også bidrage til at gøre børn og unge både klogere på, hvad der er op og ned i klimadiskussioner og ikke mindst byde ind med naturvidenskabelige metoder, der kan generere fakta og løsninger på klimaudfordringer.
Men, påpeger direktør i Astra Mikkel Bom, kan viden og værktøjer ikke stå alene:
”Man kan ikke løse klima med naturvidenskab eller matematik alene. Men man kan i hvert fald ikke gøre det uden. Matematik og naturvidenskab er bare en lille del af klimaløsningerne, for klima omhandler alle fag. Et rigtigt godt undervisningsforløb starter med at tage udgangspunkt i en dialog med eleverne og finde ud af, hvad der fylder af klimabekymringer. Hvis I er bekymrede for transport, kødforbrug, eller hvad det nu måtte være, så kan vi for eksempel kigge på mekanismer inden for transport for at undersøge: Hvordan er det? Er dieselbiler i virkeligheden måske mindre klimabelastende end elbiler? Og så introducere noget kvalificeret viden, som man så kan handle på bagefter. Men det er svært at gøre i en skole med en undervisning, der er delt op i moduler af 45 minutters varighed. Vi har brug for en skole, der har lange tværfaglige forløb, som kan involvere forskellige fag og tilgange.”
Selvom der i forvejen findes meget klimamateriale på undervisningsområdet, mangler der konkret støtte til lærere om, hvordan de netop kan tage hul på de mere psykologiske sider af klimadiskussionen. Og det er et problem, mener formanden for Klimapsykologisk Ungdomsforening:
”For lærerne er selv bekymrede for, hvordan de skal tage snakken med børn om klima. Deres største frygt er overhovedet at begynde at tale med eleverne om klima. For lærerne er bange for at få tricket de her bekymringer hos børnene og måske gøre dem værre”, siger Lea Kramhøft. Hun mener, at man allerede på læreruddannelsen skal klæde lærerne på til at kunne tage snakken med elever, for det åbner samtalen på en helt ny måde.
Fra Gymnasieskolernes Lærerforening, GF, lyder opfordringen at styrke de sociale fællesskaber – også uden for klasselokaler og skole: ”Vi skal også være bedre til at tænke i sociale fællesskaber. Det behøves ikke altid lige præcis at være klima vi starter med 100 %, men meningsfulde sociale fællesskaber er det, der gør, at vi trives som mennesker og det, der gør, at vi gider at være her. Det er det, der giver livet mening.”
I NCUM ser Morten Blomhøj frem til en fortsat dialog om, hvordan børn og unges klimabekymringer skal løses i undervisningsforløbet. Og han ser frem til matematikkens rolle:
”I NCUM arbejder vi på at udvikle matematikundervisningen og skabe sammenhæng til de problemstillinger, der er aktuelle og vedkommende i samfundet på alle uddannelsestrin i hele undervisningssystemet. Og der er rigtig mange aspekter af klimaet, hvor matematik kan indgå, og det skal matematikundervisningen kunne favne.”
Hold øje med www.matematikdidaktik.dk, hvor du vil kunne finde handleråd og se debatten på video. Her kan du også se flere videodebatter fra NCUM fra Folkemødet 2024.
Klimaråd
I debatten KliMATEMATIK samlede debatdeltagerne i fællesskab en række handleråd til, hvordan klimabekymringer efter deres mening skal tackles i undervisningssystemet.
- Klimaet påvirker os alle – også følelsesmæssigt. Følelserne er sunde reaktioner på en usund verden og helt naturlige. Bred det budskab til børn og unge.
- Tal med børn og unge om, hvad de særligt fæstner sig ved og bliver bekymrede for ift. klima – hvilken information og hvorfra de får den.
- Skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan være handlerum for aktivt at arbejde med børn og unges klimabekymringer.
- Fag som fx matematik og naturvidenskab bør integrere klima som en del af pensum. Det giver børn og unge mulighed for at undersøge, hvad der er fakta, og hvad der er forestillinger.
- Fagteamsnakke og fælles fokus på uddannelsesinstitutioner er nødvendige: Diskuter om man på egen skole/ungdomsuddannelse er organiserede til at håndtere komplekse problemstillinger som klimabekymringer, og hvad uddannelsesinstitutionerne og egne lærerteams selv kan gøre – her også, hvad der er brug for hjælp/rådgivning til.
- Viden og naturvidenskabelige værktøjer og metoder kan give faktuelle data, der kan handles konkret på.
- Start i det små og allerede tidligt i indskoling med at udforske, undersøge og forstå klima-spørgsmål.
- Handling og handlekompetencer styrker børn og unges oplevelse af at ’gøre noget’ og dermed også mindske risiko for klimaangst og -apati.
- Klimabekymringer og klimahandlinger kan tages op i mange fag og med forskellige vinkler. Tænk i tværfaglige og længerevarende projektforløb.
- At løfte i flok og sociale fællesskaber styrker trivsel. Tænk derfor i også at inddrage lokalsamfund, politikere og virksomheder i klimaanliggender.