Konference om matematikvanskeligheder - i samarbejde mellem F3M og NCUM


Arrangementet indledes onsdag d. 21. maj 2025 med Foreningen af Eksaminerede Matematikvejlederes (F3M) generalforsamling efterfulgt af den traditionsrige middag.

Torsdag d. 22. maj om formiddagen, er der hovedoplæg ved Mathilde Kjær Pedersen, som skriver om sit oplæg:

Udgangspunktet for indholdet i denne session er øvelser, empiriske eksempler og resultater fra ph.d.-projektet Matematisk tankegangskompetence og digitale værktøjer: Muligheder og faldgruber for elevers arbejde med differentialregning i gymnasiet. Fokus i projektet var at undersøge sammenhængen mellem gymnasieelevers tankegangskompetence og deres brug af CAS og dynamisk geometri, samt hvordan tankegangskompetence kan udspille sig i undervisningssituationer om differentialregning. Derudover vil sessionen også indeholde øvelser, der giver mulighed for at undersøge og diskutere muligheder for eksplicit at arbejde med tankegangskompetence i andre emner tilhørende 1., 2., og 3.g – både med og uden digitale værktøjer.

På konferencen vil der desuden være nyheder fra NCUM, og vi vil facilitere en diskussion og erfaringsudveksling i relation til årets tema og elever med matematikvanskeligheder. Den sidste del kræver lidt forberedelse, idet vi udsender nogle artikler, som læses forud for konferencen.

Temaet for arrangementet er muligheder og faldgruber i arbejdet med matematisk tankegangskompetence som en del af matematikundervisningen i gymnasiet, eksemplificeret ved elevernes arbejde med differentialregning.

Målgruppen for arrangementet er matematikvejledere og andre matematikundervisere i ungdomsuddannelserne med interesse for elevers matematikvanskeligheder.

TID
Onsdag 21. maj kl. 16.00 til torsdag 22. maj kl. 16.00
STED
Hotel Hesselet
Christainslundsvej 119, 5800 Nyborg
PRIS
Hele arrangementet (generalforsamling 21/5, middag 21/5, overnatning fra 21/5 til 22/5 og heldagskonference 22/5):  3950 kr.
Hele arrangementet uden generalforsamling (middag 21/5, overnatning 21/5 til 22/5 og heldagskonference 22/5): 3700 kr.
Hele arrangementet uden overnatning og generalforsamling (middag 21/5 og heldagskonference 22/5):  2450 kr.
Kun heldagskonference d. 22/5:  1595 kr.
TILMELDING
På linket herunder. Tilmeldingsfrist er den 4. april 2025.

Dagens program