Målgruppe: Matematiklærere, der i skoleåret 2026-2027 underviser på 4.-8. klassetrin.
Formål: Kurset har til formål at styrke deltagernes kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undersøgende matematikundervisning (UM) med fokus på elevernes motivation, deltagelse og matematiske forståelse.
Baggrund: Kurset afholdes af Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM) og bygger på principper og erfaringer fra SUM-projektet, der er afviklet 2024-2026 for godt 200 matematiklærere fra 52 skoler i Københavns Kommune.
Organisering: Kurset er praksisnært og tager udgangspunkt i deltagernes egen undervisning og omfatter fire heldagsworkshops, hvor deltagerne får inspiration, tid og støtte til at samarbejde om udvikling af UM- forløb. Mellem de fire kursusdage videreudvikler, afprøver og evaluerer deltagerne UM-forløb i egne klasser. I tilknytning til mindst to afprøvninger medvirker deltagerne i observation af og tilhørende refleksioner over en lektion fra et af de udviklede forløb. På workshops efter afprøvningerne deles refleksioner over forløbene og elevers deltagelse og læring.
Deltagernes udbytte:
Undervisere: Lektor Ole Freil og matematikvejleder Stefan Andersen, der har undervist sammen i SUM-projektet.
Kursusafgiften er på 10.000 kr. og dækker fuld mødeforplejning ved workshops inklusive frokost.
Forventet arbejdstid ved deltagelse i kurset: 24 timer til deltagelse i workshops, 12 timer til forberedelse og evaluering af forløb i egen undervisning (4 timer til hver af de 3 forløb), 8 timer til medvirken ved observation og tilhørende refleksion samt transport ved to skolebesøg eller organisering af besøg i egen klasse. Deltagelse i kurset omfatter således i alt 44 arbejdstimer.
Tilskud via Kompetencefonden: Der kan søges om tilskud via Kompetencefonden, som dækker 80% af alle udgifter inklusive vikardækning til deltagelse i kurset. Det kræver dog særskilt ansøgning. Her er link til Kompetencefodens hjemmeside: Den Kommunale Kompetencefond | VPT
Tilmelding til kurset kan ske på NCUMs hjemmeside inden fristen 1. september 2026. Der er 26 pladser på kurset, og kurset gennemføres ved mindst 16 tilmeldinger.
Datoer og sted for workshops
Hele forløbet gennemføres i foråret 2027 fra januar til maj.
Workshops foregår på DPU i Emdrup på følgende datoer:
Torsdag den 14. januar 2027
Torsdag den 11. februar 2027
Torsdag den 8. april 2027
Torsdag den 27. maj 2027
Skolebesøg på deltagernes skoler med observation af lektioner i tilknytning til afprøvning af de udviklede aktiviteter gennemføres efter henholdsvis 2. og 3. workshop på følgende datoer:
Torsdag den 11. marts 2027
Torsdag den 18. marts 2027
Torsdag den 22. april 2027
Torsdag den 13. maj 2027
Alle deltager i observation af en afprøvning efter hver af de to workshops.