Hvad er matematikangst?

Matematikangst er et udbredt fænomen hos både børn og voksne, som ofte kan spores helt tilbage til de tidlige oplevelser med matematik i skolen. Se definitionen af matematikangst, hvem der har matematikangst, hvilke tegn man kan se efter, og hvordan elever reagerer.

Angst for matematik er et anerkendt fænomen både inden for forskning og blandt matematiklærere. Fænomenet har ikke en fast definition, og der er dermed heller ingen faste diagnosekriterier. En ofte anvendt definition findes hos Mark H. Ashcraft, der er professor i psykologi på Nevada University. Han beskriver matematikangst som:

en følelse af anspændthed, ængstelse eller frygt, som forstyrrer matematiske præstationer.

Matematikangst er et yderst sammensat fænomen. Det er vigtigt at understrege, at matematikangst ikke er noget, man har eller ikke har. Alle kan lide af det, og en del voksne tager det med sig ind i voksenlivet. (Kilde 1)

Matematikangst er ikke ens for alle
Det kan udvikles gradvist, og elever kan have det i større eller mindre grad. Hvor nogle blot mærker en smule ubehag eller nervøsitet ved mødet med matematik, oplever andre udprægede angstreaktioner, som kan opleves invaliderende for deres livsudfoldelsesmuligheder.

Matematikangst hænger ikke nødvendigvis sammen med manglende intelligens eller andre kognitive problemer. Selv om definitionen antyder, at matematikangst altid vil påvirke elevernes præstationer, kan højtpræsterende elever faktisk også lide af matematikangst. Der er dog en overrepræsentation af personer med matematikangst blandt dem, der er i matematikvanskeligheder eller lider af fx talblindhed eller generel angst.

Der skelnes mellem matematikangst og testangst, som ikke nødvendigvis hænger sammen. For nogle elever begrænser ubehaget sig til testsituationer (evt. også i andre fag), hvorimod andre kan opleve angstlignende reaktioner i forbindelse med matematik i det hele taget.

Desuden kan der være forskel på angst for: 

  • Skolematematik - prøver, opgaver, undervisning, kurser 
  • Praktisk matematik - anvendelse af tal i hverdagssammenhænge.

Hvor udbredt er matematikangst?

Da forekomsten af matematikangst afhænger af, hvordan man definerer det, er det usikkert, hvor udbredt fænomenet er. Der er ikke foretaget danske undersøgelser af problemets omfang, men PISA-undersøgelsen fra 2012, hvor matematik var fokusområde, kan måske give et fingerpeg. Her angiver:

  • 38,6 % af de 15-årige danske elever, at de ofte bekymrer sig for, om matematikundervisningen vil være svær for dem.
  • ca. 20 %, at de bliver meget nervøse eller føler sig hjælpeløse, når de arbejder med matematiske problemer.

Disse tal kunne tyde på, at matematikangst er et omfattende problem også blandt danske børn og unge.

Hvor man før i tiden ofte forbandt matematikangst med noget, der opstår, når matematikken bliver kompleks, fx i arbejdet med algebra, er det nu påvist, at selv elever helt ned i indskolingsalderen kan vise tegn på matematikangst. Der er altså god grund til at være opmærksom på fænomenet gennem hele skoleforløbet.

Hvordan måler man matematikangst?

Der findes forskellige metoder til at måle matematikangst. En af de mest anvendte metoder er den såkaldte MARS-skala fra 1972. MARS består af 98 beskrivelser af situationer, der omhandler matematik, hvor testpersonen skal angive, hvilken grad af angst situationerne ville kunne medføre for ham/hende. (Kilde 2)

MARS er siden blevet justeret, forkortet og tilpasset forskellige målgrupper. Fx præsenterede nogle engelske forskere i 2017 mAMAS, som er en test til skoleelever i alderen 8-11 år med ni situationer, hvor eleverne skal vurdere deres angstniveau. Testen afgør elevernes grad af matematikangst. Nedenfor har vi oversat og fortolket de ni situationer i testen. (Kilde 3)

Udover disse anvendes også andre metoder til at vurdere, om elever har matematikangst. Den mest hyppige metode er interviews, men det kan også være neurologiske undersøgelser, som måler hjerneaktivitet. (Kilde 4)    

9 situationer, der kan udløse angst og måle graden af matematikangst hos eleven (mAMAS)


1. At udfylde et opgave ark alene

For nogle elever kan et helt ark med opgaver føles meget uoverskueligt og fyldt med muligheder for at begå fejl. Når de tilmed sidder alene med det, kan der opstå en følelse af magtesløshed eller manglende tro på egne evner hos elever, der tidligere har oplevet at de ikke ved, hvordan de skal gribe opgaverne an, eller hvordan de skal komme videre, hvis de går i stå. 

2. At tænke på en matematiktest dagen før, den skal foregå

Hvis angsten især er kognitiv, kommer den til udtryk som bekymringer og præstationsangst. Dagen før en test vil en elev, hvis angst er kognitiv, typisk bekymre sig om, hvordan det skal gå, og om han/hun har forberedt sig tilstrækkeligt. Kombineret med testangst vil en testsituation føles særligt angstprovokerende.    

3. At følge med på tavlen, når læreren løser et matematisk problem

Har man som elev erfaringer med at føle sig 'tabt' i undervisningen, kan situationen associeres med en følelse af at være sat af eller føle sig dum, mens læreren tilføjer mere og mere stof, som eleven så heller ikke lærer. Ofte kan en elev, der oplever disse følelser, også have en opfattelse af at være den eneste i klassen, der ikke er med.    

4. At tage en matematiktest

I selve testsituationen kan bekymringer og angsttanker optage pladsen i elevens arbejdshukommelse, så han/hun ikke kan lagre de informationer, der er nødvendige for at svare på testens spørgsmål eller opgaver. Det er følelsen af, at 'klappen er gået ned', som de fleste af os kan genkende.    

5. At få matematiklektier med mange svære spørgsmål, som skal afleveres dagen efter

Situationen kan blandt andet aktivere en elevs præstationsangst, fordi lektierne skal afleveres og fordi der er en kort deadline. Tanken om at skulle sidde med lektier, som sandsynligvis vil medføre frustration og fiaskooplevelser kan være en anden angstudløsende faktor. I mange tilfælde vil en elev, som ofte oplever skænderier med sine forældre, når de forsøger at hjælpe med lektierne, associere matematiklektier med en ubehagelig situation.    

6. At lytte til en lærer, der taler i lang tid om matematik

Har eleven allerede en forestilling om, at matematik er svært at forstå, vil denne situation kunne opleves som en bekræftelse af, at eleven ikke forstår, hvad der bliver sagt.

7. At lytte til en klassekammerat, der forklarer et matematisk problem

Det kan forstærke følelsen af at være den eneste, der ikke forstår matematik, og dermed kan eleven komme til at føle sig dummere end de andre i klassen.    

8. At opdage i begyndelsen af en time, at klassen får en matematikprøve samme dag

Den korte frist kan igangsætte præstationsangst, og kan for nogle elever medvirke til en panikagtig tilstand.    

9. At begynde på et nyt emne i matematik

Ofte bygger matematikundervisningen oven på noget, der tidligere er gennemgået. Elever, som eksempelvis har mange regnehuller, kan have erfaringer med at føle sig på bar bund, når klassen begynder på et nyt emne. Måske synes eleven lige, at han/hun var begyndt at forstå det forrige emne og oplever nu at skulle starte helt forfra.    

Læs mere om regnehuller

Hvordan reagerer elever med matematikangst?

Matematikangst kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det ubehag, som elever med matematikangst føler i forbindelse med matematik, kan afstedkomme reaktioner, som kan være:

  • emotionelle - fra frustration til gråd og panik
  • kognitive - bekymringer og forstyrrende tanker
  • fysiologiske - fx hjertebanken, svedige håndflader og handlingslammelse
  • adfærdsmæssige - fx undgåelse og opgivenhed.

Er angsten af kognitiv karakter, kan den karakteriseres som en bekymring for ikke at gøre det godt nok eller en frygt for at fejle. Det, man også kender som præstationsangst. Er angsten mere følelsesmæssig, vil den typisk være uafhængig af, om det, eleven laver, bliver evalueret, men i stedet have karakter af nervøsitet og anspændthed, når blot eleven udsættes for noget, der har med matematik at gøre.

Hvilke tegn kan du som lærer være opmærksom på?

  • Nervøsitet
    Usædvanlig høj nervøsitet, når eleven arbejder med eller bare tænker på matematik.
  • Passiv adfærd
    Eleven kan være så bange for at fejle eller føle så stort et ubehag, at han eller hun ikke engang har mod på at forsøge sig med matematik.
  • Følelse af isolation
    Eleven kan have en følelse af at være den eneste, der ikke kan finde ud af matematik.
  • Et personlighedstræk
    Eleven ser sine matematikvanskeligheder som et medfødt personlighedstræk, som ikke kan ændres, og opgiver derfor at prøve at forbedre sine matematiske kompetencer.
  • Lav faglig selvtillid
    Eleven har en forventning om ikke at kunne finde ud af det.
  • Paniske reaktioner
    Eleven kan gå i en paniklignende tilstand under en test, eller hvis han eller hun bliver bedt om at svare på et spørgsmål i undervisningen.    

Sammenhæng mellem matematikangst og elevers præstationer

Der er ingen tvivl om, at der generelt set er en negativ sammenhæng mellem matematikangst og elevers præstationer i matematik. Det kan der være forskellige årsager til. Én årsag er, at eleven typisk forsøger at undgå matematik, hvis han/hun synes, det er ubehageligt, og derved får mindre øvelse i faget. En anden årsag kan være, at angsten gør, at eleven forsøger at få lavet opgaverne så hurtigt som muligt og derved kommer til at lave fejl.

Flere forskere kæder desuden matematikangst sammen med arbejdshukommelse. Disse studier viser, at angsten har en hæmmende effekt på elevernes arbejdshukommelse, som gør, at eleven ikke er i stand til at opbevare information midlertidigt – noget, som elever i høj grad har brug for, når de arbejder med matematik. Selv om matematikangst ikke kan kædes sammen med manglende intelligens eller manglende kognitive evner, så kan matematikangsten 'skjule' elevers sande potentiale på grund af den hæmmende effekt på deres arbejdshukommelse. (Kilde 5)

Omvendt kan dårlige præstationer i mange tilfælde forstærke angsten eller bidrage til at udløse den. Utilfredsstillende præstationer kan være medvirkende til yderligere følelser af utilstrækkelighed, skam og manglende selvtillid og kan indgå i en ond cirkel, hvor elevens forhold til matematik bliver værre og værre.

Andre konsekvenser af matematikangst

Matematikangst kan have negative indvirkninger på elevers psykiske velbefindende og kan medføre følelser af skyld og skam, som kan medvirke til, at eleven yderligere undgår at engagere sig i matematik. Hvis en elev eksempelvis konstant er nervøs for at blive spurgt om noget, kan matematikundervisningen føles yderst stressende og være forbundet med negative følelser, oplevelser af fiasko og utilstrækkelighed. Elevens læringsadfærd kan derfor blive præget af opgivenhed, hjælpeløshed og undgåelse, hvilket alt sammen forstærker hans/hendes negative oplevelser.

Ofte vil elever med matematikangst have en meget negativ holdning til matematikken og måske underdrive dens relevans, fx i form af en opfattelse af, at "jeg bruger jo alligevel ikke matematik til noget uden for skolen".

Undgåelsen af matematik samt de negative følelser og holdninger omkring matematik kan næsten ikke undgå at have en betydning, når elever skal vælge uddannelse og erhverv. Mange uddannelser indeholder undervisning i matematik eller stiller krav til et vist matematisk niveau, så det kan være yderst begrænsende for unges karrierevalg, hvis de lider af matematikangst. Flere forskere peger på, at matematikangst påvirker befolkningens matematiske kundskaber og deres ønske om at uddanne sig inden for fx teknologi. Hvis mange elever oplever større eller mindre grad af matematikangst, kan det således i sidste ende få betydning for samfundets mulighed for udvikling. (Kilde 6)

til: PÆDAGOGER, LÆRERE og FORÆLDRE
emne: MATEMATIKANGST
 

Forfatter

Maria Kirstine Østergaard 

Ph.d.-studerende
Afdeling for fagdidaktik, DPU, AU



Læs mere om matematikangst

  1. Østergaard, M. K. (2018). Matematikangst – fordomme og køn. Frederiksberg: Frydenlund
  2. Cambridge Rapport (2019). Understanding Matematics Anxiety.
  3. Opslagsværk til: Data fra PISA-undersøgelser.
  4. Mammarella, I. C., Caviola, S., & Dowker, A. (2019). Mathematics anxiety: What is known and what is still to be understood. London: Routledge, Taylor & Francis Group.


Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder

  1. Ashcraft, M. H. (2002). Math Anxiety: Personal, Educational, and Cognitive Consequences. Current Directions in Psychological Science, 11 (5), 181-185.
  2. Richardson, F. C., & Suinn, R. M. (1972). The Mathematics Anxiety Rating Scale: Psychometric data. Journal of Counseling Psychology, 19 (6), 551-554.
  3. Carey, E., Hill, F., Devine, A., & Szűcs, D. (2017). The Modified Abbreviated Math Anxiety Scale: A Valid and Reliable Instrument for Use with Children. Frontiers in psychology, 8, 11.
  4. Young, C. B., Wu, S. S., & Menon, V. (2012). The Neurodevelopmental Basis of Math Anxiety. Psychological science, 23 (5), 492-501.
  5. Ashcraft, M. H., Kirk, E. P., & Hopko, D. (1998). On the Cognitive Consequences of Mathematics Anxiety. I: C. Donlan (red.), The development of mathematical skills (s. 175-196). Hove: Psychology Press.
  6. Caviola, S., Mammarella, I. C., & Kovas, Y. (2019). Math Anxiety in Children with and without Mathematical Difficulties: The role of gender and genetic factors I: I. C. Mammarella, S. Caviola & A. Dowker. Mathematics anxiety: What is known and what is still to be understood, 141-155. London: Routledge, Taylor & Francis Group.

Del tema Tag med