Børns forståelse af former - dagtilbud

Bolde, madkasser, klodser. Børn møder i deres hverdag mange forskellige former. En vigtig del af arbejdet med matematisk opmærksomhed i dagtilbud er netop at fokusere på forskellige former og tale med børnene om dem. Bliv inspireret her til at gå på skattejagt i former og sætte aktiviteter i gang, der udvikler børns forståelse af former.

Forskellige former af modellervoks

Filmen viser en dreng, der laver forskellige former af modellervoks

Se mere her

I denne film ser vi et barn, Eystein, der leger med modellervoks. Eystein forsøger at skære en trekant, så han kan lave et grantræ. Det udvikler sig til en udforskning af kanter og hjørner i mangesidede figurer.

Til overvejelse i teamet

  • Giv et bud på, hvorfor Eystein mener figuren har først 5 hjørner, så 7 hjørner, så 9 hjørner og til sidst 11 hjørner.
  • Hvilke spørgsmål kan man stille Eystein nu for at fortsætte samtalen om figurer med kanter?
  • Hvordan kan man bringe de matematiske begreber trekant, firkant, femkant osv. i spil i den fortsatte leg med Eystein?
Del tema Print