Ræsonnementer og bevisførelse er kerneaktiviteter i matematik og afgørende for matematiklæring. Sammenholdt med, at mange elever oplever massive vanskeligheder ved læring af centrale, matematiske begreber, matematisk problemløsning mv., kan man som underviser forledes til at betragte elevernes udfordringer med matematiske ræsonnementer som et ”luksusproblem”, der ikke er tid til at fokusere på i undervisningen. Forskningen peger imidlertid på, at elevernes udfordringer med ræsonnementer giver dem problemer med matematiklæring i det hele taget, og på at matematiskelæringsvanskeligheder ofte har deres rod i ræsonnementsproblemer. Hvis ikke man har oplevet og forstået, hvad det vil sige at gennemføre matematiske ræsonnementer, er det svært i det hele taget at få mening med matematik.
Den måde, der typisk arbejdes på med matematiske ræsonnementer i hhv. grundskole og gymnasium, adskiller sig på vigtige punkter, hvilket kan give udfordringer for nogle elever ved overgangen fra grundskole til gymnasium. Problemstillingen om ræsonnementer i grundskolens matematikundervisning er belyst i et særskilt tema. Tilsammen giver de to temaer en forskningsmæssig belysning af muligheder og udfordringer ved matematiske ræsonnementer i begge skoleformer og i overgangen mellem dem.