Tredimensionelle former

Det kan være nyttigt at kende til nogle begreber for at få et godt grundlag for at snakke børn om to- og tredimensionelle former. Målet er ikke, at børnene i daginstitutionen skal lære alle definitioner og forklaringer. Hensigten er, at du tilegner dig et matematisk fagsprog, som du kan bruge i samtaler med børnene.

Geometrisk form betyder her tredimensionelle genstande, som har en eller flere regelmæssigheder ved sig. Alle former, vi omgiver os med, er tredimensionelle. Vi kan derfor fint snakke med børn om tredimensionelle former, som findes i børnenes omgivelser, fx formen på terningen, de bruger, når de spiller Ludo, formen på legerøret, de kravler ovenpå og indeni ude på legepladsen, formen på plastikbolden, de bruger til at kaste med, og formen på den store papæske, som vuggestuens bleer blev leveret i.

I matematikken findes der rigtig mange tredimensionelle former, som har deres egne navne og dertilhørende definitioner. På tilsvarende måde som for de todimensionelle former kræver vi, at formene er lukkede (dvs. uden åbning), før vi kalder det en tredimensionel geometrisk form. En kop eller et glas er derfor matematisk set ikke en tredimensionel geometrisk form, heller ikke et sugerør eller en æske uden låg. Men det er klart, at i den daglige tale med børnene kan der sagtens tales om kop og glas som tredimensionelle.

Vi skal her se på de mest almindelige tredimensionelle former, som vi finder i børns naturlige omgivelser. Vi skal se nærmere på seks forskellige tredimensionelle former. Det er: kegle, kube, kugle, prisme, pyramide og cylinder.

Det er en vigtig pædagogisk pointe at bruge de hverdagserfaringer og de ord, som børnene kender i samtaler om de matematiske begreber. I listen ovenfor er det vist, hvordan de matematiske former ligner hverdagsgenstande. Noget, en samtale med børnene kan tage udgangspunkt i.

Ud over de viste former, findes der andre, som vi til daglig giver deres egne navne. Fx et hjerte, en halvmåne, en stjerne, en flaske, en legetøjsbil og lignende. Andre hverdagsformer, som børnene møder, kan være formen af grøntsager som kartofler, gulerødder og roer. Grunden til, at vi ikke tager dem med i listen ovenover, er, at de er svære at definere entydigt, hvilket er et krav, før man kan kalde det en matematisk definition. I øvrigt kan det være en fin aktivitet og samtale at have med børnene at spørge dem om, hvordan de vil beskrive en pude, som har hjerteform, ud over at den ser ud som et hjerte. Er det nogen ligheder mellem kartoflen og guleroden? Ja, måske, hvis man skærer dem i to og ser på snitfladerne. De har begge en rund form og så videre.