DMN - Danmarks Matematikvejleder Netværk

På grundskoleområdet samarbejder NCUM med DMN – Danmarks Matematikvejleder Netværk – der omfatter 1400 matematikvejledere i hele landet. NCUM's netværks-koordinator er ligeledes koordinator for DMN, og

NCUM støtter den regionale organisering af DMN med repræsentation af professionshøjskolerne, Center For Undervisningsmidler og Danmarks Matematiklærerforening.      

Om DMN

DMN støtter et bredt samarbejde om at udvikle grundskolens matematikundervisning i Danmark og om at øge dialogen mellem praksis, udviklingsarbejde og forskning.

Netværket henvender sig primært til matematiklærere på grundskoleniveau, som har fået tildelt en vejlederlignende funktion.  

Netværket består af et nationalt sekretariat og seks regionale sekretariater. Det har omkring 1400 medlemmer fordelt på ca. 850 grundskoler og er repræsenteret i 92 ud af 98 kommuner.

Sekretariaterne arrangerer netværksmøder, afholder webinarer og varetager koordination og planlægning af netværkets øvrige aktiviteter.