NCUMs netværkskonference: Faglig overgang fra grundskole til gymnasier
Der var stort fremmøde på NCUMs netværkskonference, som handlede om overgangsproblematikker i matematikundervisningen fra grundskole til gymnasiet.
I festsalen på DPU d. 8. dec. 2022 var oplægsholdere samt lærere fra grundskole og gymnasie samlet for at sætte fælles fokus på og drøfte mulige løsninger til at skabe bedre overgange i matematikundervisningen.
Der tegner sig nemlig flere udfordringer, når elever går fra grundskolen til gymnasiet. Her fremhæves bl.a. det stærkt stigende tempo i matematikundervisningen i gymnasiet, højere grad af abstraktion og formalisering med udstrakt brug af algebra og mindre fokus på anvendelser. Samtidig møder eleverne nye IT-værktøjer. Og så stilles der naturligvis højere krav til eleverne i forhold til præcision, matematisk tankegang og bevisførelse og, vigtigt, elevernes faglige kommunikation, både mundtligt og skriftligt. Hertil kommer, at selv om der på læreplansniveau er fin sammenhæng og overensstemmelse fra grundskole til gymnasium, så arbejdes der alligevel meget forskelligt med det faglige indhold, hvor lærere ofte ikke føler sig tilstrækkeligt støttet i læreplanerne til at skabe sammenhæng og progression.
Generelt er det en stor udfordring, at disse forskelle i matematik grundskolen og gymnasiet ikke italesættes over for eleverne. Som en elev udtrykker det: ”Det er to helt forskellige fag i grundskolen og i gymnasiet, der bare hedder det samme. Og det kunne I godt have fortalt os!”
Det er et grundvilkår, at der skal ske en udvikling i matematikfaget ved skifte fra grundskole til gymnasium, men der er brug for bedre sammenhæng og progression ved overgange. Det kan bl.a. ske ved, at lærerne på begge sider bliver mere bevidste om forskellene og betydningen af at tale med eleverne om dem.
Men der var også godt nyt i forhold til tiltag, der kan bidrage at bygge bro over ”matematikkløften”. Fx fremhævede leder af NCUM, Morten Blomhøj, at NCUM på opdrag fra Børne og Undervisningsministeriet arbejder på at udvikle en national strategi for tal og algebra, som netop har som sigte at styrke sammenhængen og progressionen i arbejdet med tal og algebra fra 1. klasse til og med ungdomsuddannelserne. Morten Blomhøj nævnte desuden, at NCUM arbejder på at skaffe opbakning og finansiering til en langsigtet indsats, benævnt matematikløftet. Det er et program for praksisrettet og forskningsbaseret kompetenceudvikling for matematiklærere med fokus på de strukturelle overgange i hele uddannelsessystemet.
Brian Krogh, vicerektor på Silkeborg Gymnasium, kom med konkrete bud på, hvordan man kan reducere overgangsproblemer på grundlag af flere års praktiske erfaringer i Silkeborg Kommune med brobygningsarbejde mellem grundskoler og gymnasier. Her har man bl.a. spurgt elever i hhv. grundskole og gymnasie, hvad de mener kan afhjælpe overgangsproblematikker. Eleverne fremhævede bl.a. behovet for mere bogstavregning i grundskolen, at der arbejdes mere med ræsonnementer og beviser som grundlag for resultater og formler, således at eleverne bliver introduceret for gymnasiets ‘matematiksprog’ og tilgang. Gymnasieelever efterlyser hjælp til at få forbindelse til den matematik, de kender fra grundskolen, samt en bedre introduktion til, hvad man skal lære i matematik i gymnasiet samt grundigere snak om, hvad det vil sige at lære matematik i gymnasiet og hvilke faglige krav, der stilles til test og prøver.
Kasper Bjering Søby Jensen, gymnasielektor og medlem i NCUMs ekspertgruppe for gymnasiet, satte skriftlighed i matematik ved overgang fra grundskole til gymnasiet på agendaen. Han understregede behovet for et ændret syn på begrebet ”faglige overgange”, hvor forskellighederne på hver side af ”overgange” i stigende grad bør tildeles opmærksomhed. Budskabet var, at der ikke findes overgange, der findes kun udgange, og det, der går forud samt indgange og det, der kommer efter. M.a.o. er der brug for, at lærere og elever forberedes bedre på de skift, der kommer i matematikundervisningen. Det kan ske gennem en intensiveret dialog mellem både lærere og elever i grundskole og gymnasie.
Niels Jacob Hansen, tidligere formand for opgavekommissionen, stillede skarpt på, hvordan man testmetodisk kvalitetssikrer afgangsprøverne i matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Med eksempler blev det belyst, hvad der kan forventes af eleverne rent fagligt, når de forlader grundskolen. Endvidere blev ligheder og forskelle ved udformning af prøver til grundskolen og de gymnasiale uddannelser præsenteret samt ligheder og forskelle i kravene til skriftlige opgavebesvarelser i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Deltagerne fik indblik i indholdet af test, opbygningen af prøver samt et udpluk af elevbesvarelser.
Herefter bød netværkskonferencen på workshops, hvor deltagerne i mindre grupper på tværs af grundskole og gymnasie diskuterede dagens oplæg i relation til deres egen undervisningspraksis. Dagen blev afsluttet med kommentarerer og opsummerende pointer fra workshops.