NCUMs debatmøde i Aalborg
Hvordan kan vi skabe bedre sammenhæng og progression i matematikundervisningen i det danske undervisningssystem? Det spørgsmål lå til grund for NCUMs debatmøde i Aalborg, som blev afholdt d. 28. marts 2023. Læs her om, hvad der blev drøftet, og optog de fremmødte.
”Vore elever mangler lyst, mod og nysgerrighed til at knokle med matematik!”. Sådan blev NCUMS debatmøde i Aalborg skudt i gang på UCN af Mikael Skånstrøm, moderator og medlem af NCUMs ekspertgruppe. Her var de fremmødte kommet for at diskutere, hvordan matematikundervisningen på landsplan kan forbedres. Og det var der mange vinkler på og forslag til.
Sidste år kort før sommerferien lancerede Børne- og Undervisningsministeriet rapporten ”Fælles udvikling af matematik”. Det var netop ministeriets rapport, som dannede afsæt for det andet debatmøde, NCUM afholdt, hvor godt 30 dedikerede deltagere i Aalborg diskuterede nødvendige tiltag for en bedre landsdækkende matematikundervisning.
På debatmødet så deltagerne positivt på ministeriets rapport og 61 anbefalinger til at forbedre matematikundervisningen. Men der var også behov for at diskutere, hvordan anbefalingerne konkret kan omsættes til praksis og i det hele taget bør prioriteres.
Debatmødet i Aalborg blev indledt af velkomst ved centerleder i NCUM Morten Blomhøj. Herefter var der oplæg fra fire paneldeltagere, som satte fokus på forskellige aspekter ved matematikundervisningen i hhv. grundskole, gymnasium og erhvervsskole.
På det gymnasiale område fremhævede Formand for Matematiklærerforeningen (STX og HF) og medlem af ministeriets ekspertgruppe Mikkel Rønne, at mange elever har problemer i matematikundervisningen – fx at nogle gymnasieelever tæller på fingre, når de ganger, og at over 20 % af elever dumper ved HF B og STX B-niveaus skriftlige eksaminer. Også digitale værktøjer i matematikundervisningen fik et par ord med på vejen; her at brugen skal forstærke og ikke hæmme matematisk udvikling. Der blev også efterspurgt refleksionsnetværk for undervisere ift. at opnå undervisningsudvikling og fagudvikling i gymnasier.
Madeleine Steenberg Williams, formand for Danske Gymnasielevers Sammenslutning fokuserede indlæg på, at man taber gymnasieelever, fordi matematikundervisningen ikke opleves virkelighedsnær af eleverne. Det blev også fremhævet, at der er problemer med lærerkompetencen, og at undersøgelser viser, at 86% af de nye lærere ikke er påbegyndt pædagogikum inden for 1. års fastansættelse.
På erhvervsskoleområdet omhandlede debatten manglen på økonomiske ressourcer og tid, som står i modsætning til et stort pensum, som eleverne skal igennem – udover et klart ønske om mere tværfagligt samarbejde. Også behov for efteruddannelse blandt erhvervsskolelærere blev efterlyst ift. brug og formidling af digitale værktøjer.
Formand for Esbjerg Tekniske Lærerforening, Uddannelsesforbundet og medlem af ministeriets ekspertgruppe Lone Hørup fokuserede oplæg på behov for nedsættelse af en matematikvejlederfunktion på erhvervsskoler. Hun fremhævede også problematikker omhandlende erhvervsskolelæreres manglende efteruddannelse fx i betjening af CAS-værktøjer, manglen på netværkssparring og udfordringer pga. elevernes store faglige spredning. Bekendtgørelser blev også nævnt – her at der på EUX fx læses C-niveau efter en anden bekendtgørelse end A og B-niveau.
På grundskoleområdet lagde paneldeltager og lærer på Vodskov Skole, Torben Schmidt i oplæg vægt behovet for, at elever i grundskolen lærer at fordybe sig, eksperimenterer mere og benytter teknologiske værktøjer i undervisningen. Også elevmotivation blev diskuteret, hvordan undervisernes kompetencer påvirker elevernes undervisningsudbytte, og at matematikvejlederfunktionen i grundskolen spiller en anden rolle end i gymnasiet, som det er værd at være bevidst om, når det fx diskuteres, hvordan matematikvejledere kan bidrage til at skabe bedre overgange.
Den efterfølgende fællesdebat bidrog til konkret ideudvikling. Her stod forhold om forbedring af efteruddannelse centralt. Efteruddannelsesforløb skal kobles mere til praksis. Også etablering af professionelle læringsfællesskaber (PLF’er) med praksisrettede kurser for øje blev foreslået. Her fx kurser om ”Hvordan forstår børnene matematik - ikke hvad de ved om matematik”, ”Hverdagsmatematik”, ”Hvad er pensum?” og ”Hvilke undervisningskontekster er typiske for matematik?”
På debatmødet i Aalborg var der bred enighed om blandt de fremmødte, at det fremadrettet betaler sig at fokusere mere på elevtrivsel i matematiktimerne. Elevtrivsel indeholder mange parametre, som er vigtige – fx den menneskelige interaktion blandt lærer og elever i timerne, at blive set og anerkendt samt en bredere fortolkning af matematik som fag. Faktorer, der kan bidrage til øget elevmotivation, større læringsudbytte og generel større nysgerrighed på matematik hele vejen op igennem uddannelsessystemet.