NCUMs lektionsstudiekonference 2024
NCUMs lektionsstudiekonference, som blev afholdt på Hummeltofteskolen i Virum d. 7. og 8. oktober 2024, trak fulde huse, da nogle af Japans dygtigste matematiklærere var kommet for at gøre os klogere på, hvad der fremmer elevers matematiklæring.
Der var fyldt godt op i gymnastiksalen på Hummeltofteskolen i Virum, da 300 forventningsfulde deltagere, fordelt på to dage, var mødt op for at høre om centrale aspekter ved japansk matematikundervisning. En undervisningsform, der baserer sig på undervisning gennem problemløsning og lektionsstudier og har vist sig at give elever højt læringsudbytte.
Bag lektionsstudiekonferencen stod NCUM, der havde inviteret både læreruddannere, lærerstuderende, matematiklærere og vejledere til to lærerige dage med fokus på japanske undervisningsmetoder.
En af de lærerstuderende, der var dukket op fra Københavns Professionshøjskole og havde store forventninger til at blive klogere på netop japansk matematikundervisning, var Malou Jensen:
”Jeg er kommet her i dag for at se mere på den undervisning, der foregår i Japan, da de meget længe har stået på top 5 over bedste undervisningsmetode. Så det vil være superspændende at se, hvordan de gør, da japanske lærere bruger meget undersøgende undervisning, som vi ikke bruger i samme grad i Danmark. Jeg forventer et større overblik over, hvordan undersøgende undervisning egentlig foregår, og hvordan jeg kan bruge det til at undervise de klasser, jeg forhåbentlig kommer til at skulle have, når jeg bliver færdig som lærerstuderende”.
På de to tætpakkede konferencedage fik de deltagende blandt andet mulighed for at overvære, hvordan de japanske gæstelærere introducerede 3. klasseelever for division med rest og 5. klasseelever for størrelser og enheder, der er indbyrdes afhængige, som fx km/t (hastighed) og antal/m2 (densitet).
Til at anskueliggøre problemstillingerne og sammen finde løsninger arbejdede eleverne med materialer som bolscher, magneter, måtter, tegninger og tavlelege. Noget, lærerstuderende Malthe Nielsen oplevede, skabte kreativ tænkning og motivation blandt børnene:
”Jeg bed især mærke til to ting: Det ene var, at læreren startede med at lave sådan en lille leg for at skabe god stemning i resten af lektionen. Det andet var, at eleverne hele tiden arbejdede med materialer; de havde altid noget i hænderne, så de aldrig rigtigt mistede koncentrationen. Eleverne kunne også gå op til tavlen og lave det samme på tavlen og vise det for de andre. Fremgangsmåden med, at man går fra step til step og først arbejder med materialer og til sidst, at eleverne kommer op med regnestykket eller regneudtrykket og den matematiske forklaring, hvor man bruger divisionsbegrebet og tegnet, det er helt klart noget, jeg vil tage med mig og måske også selv bruge i min egen undervisning i fremtiden.”
Forud for live lektioner med elever præsenterede de japanske gæstelærere konferencedeltagerne for, hvordan det faglige indhold typisk er struktureret i japanske lærebøger, viste eksempler på konkrete matematikopgaver og gennemgik, hvordan der bygges videre på elev-viden, som giver lærere støtte til at iscenesætte og orkestrere undervisning gennem problemløsning. Efter live lektioner var det tid til at drøfte, hvilke konkrete observationer både gæstelærere og publikum havde gjort sig, diskutere undervisningsforløb igennem og opsummere vigtige læringspunkter. En kendt evalueringspraksis i Japan, der netop udgør et helt centralt element i læreres læring og uddannelse i at undervise, fortæller tilrettelægger af lektionsstudiekonferencen og viceleder i NCUM, Jacob Bahn:
"Lektionsstudiekonferencen adskiller sig fra andre netværks- og udviklingsaktiviteter ved at være bygget op om en live lektion. Formålet med i fællesskab at observere den samme lektion er at skabe fælles fundament for en professionel diskussion af elementer ved undervisning, der synes at fremme eller hæmme elevernes læring af det, de nu skal lære. Vi ved, at denne form for fælles observation og diskussion af lektioner har været et afgørende redskab for, at man i Japan er lykkes med både at udvikle og implementere effektiv, elevcentreret undervisning".
Det gælder også evaluering af overraskelser, afvigelser fra lektionsplaner og mulige regnefejl, eleverne måtte gøre undervejs. Situationer, der vil ske, når elever skal lære nyt, og som netop bidrager til vigtige didaktiske indsigter, pointerer professor i matematik fra Københavns Universitet, Carl Winsløw:
"Jeg har lyst til at insistere på, at en begivenhed som denne ikke handler om hovedsagligt at vise en fantastisk lektion, som vi kan efterligne. Det handler om, at vi, der er her som fagprofessionelle - hvadenten vi er lærere, lærereuddannere, forskere eller lærerstuderende med de synspunkter og baggrunde, vi nu har - kan lære noget af. Selvom en lektionsplan bliver gennemført fuldstændigt som forberedt, så er det i og for sig endnu mere imponerende, hvis en lektionsplan er smidig over for overraskelser eller kan revideres undervejs, så man ikke tvinger en bestemt løsning ned i halsen på børnene. I formiddags lagde jeg mærke til, hvor meget tid der blev brugt på forskellige svar. For eleverne kan det måske synes smart at kunne de korrekte svar. Men læreren skal ikke bare kunne alle de korrekte svar, men også alle de forkerte og kunne genkende dem. Det er vigtigt at kende de kendte misforståelser og forhindringer for eleverne. Og så få hele flokken med over inden, man går videre. Det er en vigtig del, som sådan en lektion kan hjælpe med at gøre os opmærksomme på."
Netop det at få mulighed for at dyrke matematikundervisning og dykke ned i detaljer, mener matematiklærer og vejleder Stine Karup Nielsen fra Lyngholmskolen i Farum er særligt positivt ved at deltage i NCUMs lektionsstudiekonference:
"Som underviser synes jeg, det er utroligt privilegeret at sidde en hel dag og virkelig gå tæt på undervisningen og små nuancer i, hvordan vi kan gøre den endnu bedre. Een ting, jeg tror, vi kunne blive bedre til i DK, er at sætte tempoet lidt ned i undervisningen og turde virkelig dvæle ved nogle opgaver og faglige pointer og bruge tid på at have alle elever med på forståelsen. Og så er jeg meget inspireret af, at de japanske lærere altid tager udgangspunkt i en problemløsningsopgave og lader eleverne selv erfare og komme med deres konklusioner. Fx i dag, hvor eleverne selv udvikler regler for division og undersøger sig frem til det. Det synes jeg er en enormt inspirende måde at arbejde på. Jeg synes, at problemløsningsopgaver tit bliver sådan lidt et sjovt krydderi, vi putter på. Men her er det udgangspunktet – det, vi lærer igennem. Jeg kunne godt ønske mig, at vi i Danmark bliver bedre til at beskrive progression meget tydeligere, så man som lærer ved, hvad man bygger videre på. Der synes jeg, vi står med en stor opgave som lærere og vejledere i at holde styr på, hvor eleverne er nu, og hvad det næste gode skridt vil være."
NCUM siger stor tak både til japanske gæstelærere, lærere og elever fra Hummeltofteskolen i Virum samt alle fremmødte og meget oplagte konferencedeltagere!
