Stærke internationale kræfter var kommet på besøg på Hummeltofteskolen i Virum til konference om veje til at forbedre matematikundervisningen i grundskolen.
Hvordan skaber vi et bedre elevudbytte af matematikundervisningen i grundskolen? Det spørgsmål var omdrejningspunkt for NCUMs konference om lektionsstudier og undervisning gennem problemløsning, som løb af stablen d. 9. og 10. okt. på Hummeltofteskolen i Virum.
International forskning viser nemlig, at netop lektionsstudier med fokus på undervisning gennem problemløsning, giver elever højt læringsudbytte.
Derfor var der også godt fyldt op i gymnastiksalen på skolen, hvor japanske og danske lærere, læreruddannere, forskere og lærerstuderende overværede to skoleklasser gennemgå matematiktimer efter japanske forskrifter. Konferencen var bygget sådan op, at deltagerne observerede undervisningen, som gav indblik i de konkrete japanske praksisser, og ideerne bag lektionsstudier og undervisning gennem problemløsning. Lektionerne dannede derefter basis for oplæg og diskussioner om matematikdidaktiske praksisformer og matematikdidaktisk udviklingsarbejde.
Konferencen blev arrangeret i et samarbejde mellem NCUM og Københavns Professionshøjskole samt Hummeltofteskolens ledelse. Om baggrunden for konferencen siger vicecenterleder i NCUM, Jacob Bahn, at der er brug for fokus på grundskolens matematikundervisning og på, hvad lektionsstudier og undervisning gennem problemløsning kan bidrage til:
”Siden midten af 1990’er har forskere og praktikere verden over været klar over, at matematikundervisningen i Japan har helt særlige kvaliteter. Helt grundlæggende kan man sige, at matematikundervisning i Japan er bygget om to ting: Et indgående kendskab til, hvordan elever kan lære den specifikke viden, de skal lære, og den filosofi, at eleverne selv skal være med til at opdage og udvikle matematisk viden. Det har været fantastisk at se, hvordan danske lærere har ladet sig inspirere af særligt dygtige japanske lærere og arbejdet brugt denne inspiration til at arbejde systematisk med at udvikle deres egen undervisning.”
Elevers læringsudbytte i centrum
International forskning tydeliggør, at det lønner sig at skæve til, hvordan japanere underviser i matematik. International forskning fremhæver Japans succes med at udvikle og implementere undervisning gennem problemløsning som generel undervisningsform, som afgørende for, at japanske elever bliver markant dygtigere end elever i de fleste andre lande. Undervisning gennem problemløsning kræver dog systematisk, løbende videreuddannelse i forbindelse med læreres egen praksis, hvilket i Japan finder sted i form af lektionsstudier, der udgør rygraden i det japanske undervisningssystem (Se fx Stigler & Hiebert 1999 og Takahashi 2017).
Og eleverne på Hummeltofteskolen kunne også fortælle, at de efter den noget anderledes matematiktime havde lært nyt:
Emma, 6. C: ”I starten var det lidt skræmmende med de mange mennesker, men jeg glemte det hurtigt igen. Jeg synes, det var megasjovt at deltage i lektionen. Det var en helt anden måde at lære om symmetri på”.
Alexander, 6. C: ”Alle elever var med i den fælles undervisning, og vi skulle slet ikke have en bog. Det er fedt, at de japanske lærere vil tage helt til Danmark for at undervise os. Jeg håber, de kommer til Danmark igen for at undervise os.”
Det er ikke første gang, at lektionsstudier og undervisning gennem problemløsning udgør afsæt for en dansk livekonference. De seneste 8 år har Hummeltofteskolen i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune afviklet konferencer og arbejdet med japanske undervisningsmetoder i forbindelse med udvikling af den daglige matematikundervisning.
Derfor var Lyngby-Tårbæk Kommunes borgmester, Sofia Osmani også kommet på besøg i gymnastiksalen på kommuneskolen og sagde følgende om oplevelsen: ”Det har været rigtig interessant at få lov til at se med. Matematik er jo en grundforudsætning for rigtig meget læring, og derfor er det spændende at se, om der kan undervises på nye måder, som kan øge både elevernes viden og deres glæde ved faget. Selv om der var både tolkning og voksne, der så på, så var eleverne helt med, og det var tydeligt, at deres forståelse rykkede sig undervejs”.
Konferencedagene blev afsluttet med plenummøde, hvor der blev samlet op på konferencedagenes læringsudbytte.