En samtale med børn om former

Dette er et eksempel på en autentisk samtale mellem en pædagog (P) og 5 børn (Johan, Hugo, Oliver, Sarah og Alma) i alderen 4-5 år, der sidder sammen i en lille rundkreds på gulvet. Samtalen har fundet sted i en børnehave.

Pædagogen har en æske med forskellige former, som de skal sortere og tale om. Eksemplet har til hensigt at inspirere til samtale med børn om geometriske former.

P: "Jeg har taget en æske med i dag med forskellige former i."

Pædagogen åbner æsken, så børnene kan se de forskellige former.

Johan: "Det ligner næsten et puslespil."

P: "Ja, det er rigtigt. Det kan godt ligne et puslespil."

Sarah: "Kan du ikke hælde dem ud på gulvet?"

P: "Jo, jeg har tænkt mig at hælde dem ud på gulvet, og så skal vi se på dem. Der er mange former, og nogle af dem ligner hinanden."

Pædagogen hælder formerne ud på gulvet.

P: "Nu skal vi kigge lidt på formerne."

Hugo: "Skal vi ikke sortere dem?"

Oliver: "Den er rund."

Alma: "Denne her er også rund."

Johan har samlet nogle trekanter, en firkant og en femkant foran sig.

P: "Nogle af formerne kan I måske huske, at I har set før."

Johan: "Et hus" (holder en femkant foran sig. Han synes, den ligner et hus).

Alma: "Jeg har fire af sådan nogle (viser fire ens parallelogrammer)."

Hugo: "Nu kan vi begynde på at sortere dem."

Sarah: "Her er de runde."

P: "Ja, når I har sorteret dem, kan vi snakke om dem."

Johan sidder med en femkant og to sekskanter foran sig.

P: "Johan, kan du tælle kanterne på formerne?"

Johan: "En, to, tre, fire, fem. En, to, tre, fire, fem, seks. En, to, tre, fire, fem, seks."

P: "Ja, Johan. Var de forskellige?"

Johan: "Ja, den der var mindst" (peger på femkanten).

P: "Ja. Nu har Johan fundet ud af noget. Han har været i gang med at sortere de former, der har flere kanter, og så fandt Johan ud af, hvor mange kanter nogle af formerne har. Hvor mange, Johan?"

Johan: "Fem."

P: "Nogle af dem ser ud som et hus, synes han. Hvilken ser ud som et hus?"

Johan: "Det er et hus" (tæller kanterne på femkanten højt en gang til).

P: "Hvordan fandt du ud af, hvad det er for en form, du har der?" (peger på sekskanten)

Johan: "Den har seks. En, to, tre, fire, fem, seks" (peger på kanterne på sekskanten, mens han tæller højt).

Oliver: "Så er det en sekskant. Johan: Og den der har en, to, tre, fire, fem, seks, syv" (peger på kanterne på ottekanten og tæller højt).

Oliver: "Så er det en syvkant."

P: "Og otte" (peger på den sidste kant, som Johan glemt at tælle). "En, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte" (peger på kanterne på ottekanten, mens hun tæller højt).

Oliver: "Så er det en ottekant."

Sarah: "Så mangler vi bare de to her" (viser en rombe og et parallelogram).

P: "Der er bare de to tilbage. De har fire kanter, men de ser lidt anderledes ud."

Flere børn snakker i munden på hinanden.

P: "Hugo og Sarah, hvad snakkede I om?"

Hugo: "Om det er firkanter."

P: "Om det er firkanter? Har de fire kanter eller?"

Hugo: "Ja. Oliver: Men så er det jo firkanter."

Hugo: "Ja, en, to, tre, fire."

Oliver: "Men så er det jo en firkant."

P: "Sarah syntes, at de havde en lidt anden form."

Oliver: "Men det er alligevel en firkant."

P: "Ja. Skal vi se lidt på dem?"

Hugo: "De er lidt skæve."

P: "Ja, de er lidt skæve."

Oliver: "Ja, men de er alligevel lidt firkanter."

P: "Ja, det passer, at de har fire kanter."

Hugo: "Det er rigtigt."

Oliver: "Det er firkanter, er det ikke?"

P: "Ved I hvad? De her to firkanter de har faktisk to lidt andre navne på matematiksproget. De har fire kanter. En, to, tre, fire."

Oliver: "Men hvad hedder de så?"

P: "Den hedder en rombe."

Oliver: "Rombe."

P: "Rombe."

P: "Og den der. Kan I se, at to af siderne er ens (peger på parallelogrammet)? Den side og den side (peger på de modstående parallelle sider). De er ens. Og det hedder faktisk et parallelogram. Ja, det er svært. Det er et svært ord."

Hugo: "Et paragram?"

P: "Ja, et parallel-o-gram."

Hugo: "Parallelogram."

Oliver: "Ja."

P: "Er der nogen af jer, som ved, hvad denne form hedder?" (holder et rektangel op)

Oliver: "Ikke mig."

P: "Den hedder et rektangel."

P: "Alma vil du sige lidt om de andre former, du har?"

Alma viser trekanterne, som hun har fundet.

Hugo snakker lidt og holder en af sine romber op.

H: "Det er det samme, som Alma har."

Hugo kaster en rombe hen til Alma.

P: "Sarah, kan du se på de former, du har, og dem, Alma har. Er der nogen forskelle?"

Sarah: "De to er de samme."

P: "Hvilken er så lidt anderledes?"

Børnene snakker i munden på hinanden.

P: "Hvad sker der så, når du sætter dine sammen, Sarah?"

Sarah: "Mine bliver sådan her "(sætter to trekanter sammen til et kvadrat).

Alma: "Mine bliver sådan her" (sætter to trekanter sammen til en rombe).

Hugo: "Og mine bliver sådan her" (sætter to rektangler sammen).

Oliver: "Og mine bliver sådan her" (sætter to sekskanter sammen).

Samtalen er, med få tilpasninger, taget fra en norsk børnehave, som deltog i Agderprojektet i 2014-2020. Agderprojektet var et norsk forsknings- og udviklingsprojekt, som blev gennemført af Universitetet i Stavanger og Universitetet i Agder. Agder havde ansvar for den del af projektet, som handlede om at udvikle matematisk praksis i de deltagende børnehaver. Formålet med aktiviteterne var at udvikle en legebaseret og undersøgende matematisk praksis med fokus på at være undrende og udforskende i mødet med matematik i børns hverdag. (Kilde 1)