Børns forståelse af former

Forskning viser, at børn i børnehavealderen begynder at genkende og sætte ord på kendetegn ved former, men at deres forestillinger ofte er få og deres beskrivelser ufuldstændige. Børn kan fx finde på at sige som Lukas om en firkant, at: "Det er en firkant, fordi den ser ud som en dør". Mange børn genkender (dele af) former på måder, som ikke nødvendigvis er 'matematiske'.  De første former, børn lærer at genkende og navngive, er cirkler, firkanter (kvadrater og rektangler) og trekanter. Allerede fra børnene er helt små foretrækker de ofte symmetriske figurer som dem herunder:

Cirklen er den nemmeste form at genkende for børn, fordi det kun er størrelsen, der kan variere - formen er den samme. De fleste børnehavebørn kan genkende og beskrive formen som 'rund'. Mange kan også genkende kvadrater, mens det er sværere for dem med trekanter og rektangler, som kan se ud på mange forskellige måder. (Kilde 1)

Børn danner indre billeder af former ud fra det, de ser og erfarer. Allerede ved 6-års-alderen har børn et stabilt, men begrænset, indre billede af flere geometriske former. Forskning peger derfor på 3 - 6 års-alderen som en vigtig periode i børns liv til at lære om geometriske forme. (Kilde 2) 

En vigtig del af arbejdet med matematisk opmærksomhed i dagtilbud er at fokusere på forskellige former, som børnene møder som en naturlig del af deres hverdag.

Mange små børn vil kun genkende en trekant, hvis den, som den blå trekant, er ligebenet og vender "med spidsen opad". Sådanne 'proto-typer' kan dominere deres tænkning. Hvis børn ikke får erfaringer med en variation af former, begrænses deres geometriske tænkning, så de får fastlåste forestillinger om former. For at støtte børn i at udvikle deres billeder af, hvad der kendetegner forskellige former, skal de have mulighed for at gøre sig erfaringer med mange forskellige typer af former, der vender på forskellige måder. (Kilde 1)

Det er vigtigt, at børn både ser eksempler og ikke-eksempler på formerne, og at de ser formerne drejet i forskellige positioner, så fx en af trekantens sider ikke altid er parallel med en side på papiret. Børnene kan sammenligne formerne og fokusere deres opmærksomhed på de afgørende kendetegn. Det er desuden vigtigt at opfordre børn til at beskrive former, så de udvikler deres sprog.

Det følgende skema er en oversigt over, hvordan børns forståelse af todimensionelle og tredimensionelle former typisk udvikler sig ifølge. (Kilde 1)

• Lad børnene finde forskellige ting på stuen, der har bestemte kendetegn, som I aftaler, fx: ’Kan I finde noget, der har form som en firkant? Hvordan ved I, det er en firkant? Kan I finde noget, der har form som en trekant? Hvordan ved I, det er en trekant? Kan I finde noget med 4 hjørner? Har det en form, som I kender?’
• Vis børnene en tegning af nogle former på et papir, og vend derefter papiret om. Spørg børnene, hvad de så. Der kan komme mange forskellige svar. Nogle vil beskrive formerne, mens andre vil fortælle om dem ved at sammenligne med ting, de kender.
• Lad børn se efter former i billedbøger. De kan fx vælge en hemmelig form, som de fortæller om, mens andre skal gætte, hvilken form det er i bogen.