Konference: Faglig overgang fra grundskoler til gymnasiale uddannelser 


Oplæg og workshops for matematiklærere på de gymnasiale områder og matematiklærere som underviser afgangselever i grundskoler

NCUMs netværk for de gymnasiale uddannelser, inviterer til konference om overgangsproblemer fra matematikfaget i folkeskolen til matematikfaget i gymnasiet. Der vil blive sat fokus på mulige brobygningstiltag som kan formindske overgangsproblemer, kortlagt de faglige misopfattelser eleverne har gennem analyse af de seneste afgangsprøver og beskrivelse af vanskeligheder og muligheder for at forbedre skriftligheden. I tilknytning til oplæggene vil der blive mulighed for at diskutere egen erfaringer og lokale tiltag. 

PROGRAM

9.00-9.30 - Kaffe og rundstykker

9.30 - 9.40 - Velkommen v. NCUM's netværkskoordinatorer

  • Christina Cæsarsen
  • Bent Lindhardt

9.40 - 10.15 - Præsentation og nyt fra NCUM

  • Morten Blomhøj, Centerleder NCUM

Om Morten Blomhøjs oplæg

I NCUM arbejder vi som et vores fokuspunkter på at bringe matematikdidaktisk forskning i spil i forhold til at styrke sammenhængen i matematikundervisning og –læring ved de strukturelle overgange i uddannelsessystemet. Det gælder ikke mindst i relation til overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser.

Det afspejler sig i flere af temaerne på matematikdidaktik.dk, i arbejdet med udvikling af en national strategi for tal og algebra på opdrag fra Børne- og Undervisningsministeriet, samt i et forslag til en national satsning på udvikling af matematikundervisning som vi aktuelt arbejder på at vinde opbakning og støtte til. Jeg ser frem til at kunne fortælle nærmere om det hele ved workshoppen.             

10.15 -11.00 - Overgangsproblemer i matematik - hvad stiller vi op?

  • Brian Krogh, Vicerektor Silkeborg Gymnasium

Om Brian Krog Christensens oplæg

 

Hvilke problemer oplever eleverne ved overgangen fra grundskole til gymnasium i matematik? Hvorfor opstår problemerne? Hvad kan vi gøre for at reducere overgangsproblemerne?

I oplægget belyses disse spørgsmål på grundlag af mange års praktiske erfaringer med brobygningsarbejde i
Silkeborg.

 

11.00 -11.45 - Skriftlighed i matematik i overgangen fra grundskole til gymnasie

  • Kasper Bjering Søby Jensen, NCUM ekspertgruppe for gymnasier

Om Kasper Bjering Søby Jensens oplæg

 

Matematik er i høj grad et skriftligt fag, og skriftligheden kommer ofte stærkt bag på nystartede gymnasieelever. Det gælder omfanget, men det gælder også i det konkrete indhold. Eleverne oplever særligt et skifte fra fokus på at angive et korrekt svar i form af et tal, til i langt højere grad at skulle levere forklaringer der dokumenterer tankegang og metode. Samtidig er svarene oftere af mere kompleks art.

Særlige udfordringer giver dokumentationen af brug af digitale værktøjer. I oplægget vil jeg præsentere en teoretisk ramme og nogle praktiske erfaringer omkring skriftlighed i indledende gymnasial matematikundervisning. I workshoppen vil vi arbejde med at udveksle erfaringer og ideer på tværs af uddannelsesniveauer til arbejdet med skriftlighed i matematikundervisningen

11.45 -12.30 - Workshop i grupper

12.30 - 13.30 - Frokost

13.30 -11.15 - Folkeskolens afgangsprøver i matematik - test og resultater

  • Niels Jacob Hansen, testmetodisk kvalitetssikrer ved afgangsprøverne i matematik og tidligere formand for opgavekommissionen

Om Niels Jacob Hansens oplæg

 

Med udgangspunkt i folkeskolens afgangsprøver i matematik fra maj 2021 ser vi på hvilke mål der testes i, hvordan eleverne generelt klarer udvalgte opgaver og hvilke fejltyper der kan konstateres.

Der vil blive vist eksempler på elevbesvarelser fra begge prøver til 9. klasse og prøven til 10. klasse, og på hvordan eleverne generelt har klaret udvalgte udfordringer.

Prøverne bliver til i en proces, hvor opgavekommissionen først fastlægger årets testmål for derefter at udarbejde årets prøver. I løbet af processen foregår en omfattende kvalitetssikring både internt i kommissionen og ved eksterne kvalitetssikrere. I oplægget vil der blive givet eksempler på testmål mm.

Hent pdf-udgaver af årets prøver 

14.15 -15.15 - Workshop i grupper inkl. kaffe

15.15 -15.45 - Fælles diskussion

  • v. Deltagerne

15.45 -16.00 - Evaluering og afslutning

TID
Onsdag d. 8. december 2021, 9.00-16.00
STED
Aalborg City Gymnasium, På Spor 4, 9000 Aalborg
PRIS
Deltagelse er gratis, men udgifter til transport dækkes ikke. 
TILMELDING SENEST D. 24. NOVEMBER 2021

Konferencen er for

Alle med interesse for matematiklæring og undervisning.

Særligt:

  • Matematiklærere på de gymnasiale områder
  • Matematiklærere som underviser afgangselever i grundskoler