PISA-resultaterne er urovækkende – men virkeligheden er værre
Danske skoleelever klarer sig dårligere i matematik sammenlignet med PISA-undersøgelserne i 2018. Men Folkeskolens Prøver viser en langt værre tendens, som to fremtrædende uddannelsesforskere kalder alarmerende. Disse tendenser har både personlige og samfundsmæssige konsekvenser.
Af den seneste PISA undersøgelse fremgår det, at danske skoleelevers matematikkundskaber er blevet forringet siden 2018. Undervisningsminister, Mathias Tesfaye, har udtrykt bekymring over resultaterne. Men der er faktisk grund til at være endnu mere foruroliget over resultaterne, hvis man dykker ned i supplerende viden, siger to af landets førende eksperter på matematikområdet:
”PISA viser et gennemsnit af elevernes svar på teksttunge opgaver indenfor en lang række af emner. Når vi ser på Folkeskolens Prøver, får vi derimod en specifik viden om elevernes matematiske kunnen i konkrete emner – for eksempel om de kan regne med brøker, og om de kan regne med bogstaver, som er helt grundlæggende færdigheder inden for matematikfaget. Det kan et flertal faktisk ikke på et niveau, der svarer til, hvad der forudsættes på ungdomsuddannelserne. Det giver dem markant ringere muligheder i videre uddannelse og erhvervskarriere” siger professor Carl Winsløw, Københavns Universitet og ekspertgruppeleder i Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning, NCUM.
”Resultaterne fra Folkeskolens Prøver efter 9. klasse er en tydeligere og mere præcis indikator for elevernes kompetencer inden for matematikfaget end PISAs nedslag. Og det giver derfor mening at kigge nærmere på dem. Ser man på de resultater, er det tydeligt, at problemet et langt større, end PISA tilsiger, og politikere og undervisningsinstitutionerne går ud fra”, siger viceleder i NCUM, Jacob Bahn.
Et flertal forlader grundskolen uden basale færdigheder
”Hvert år er der mellem 20 og 30%, der ved Folkeskolens Prøver ikke kan svare rigtigt på helt enkle opgaver inden for de grundlæggende regningsarter. Endnu flere – mellem 30 og 60% af eleverne – løser ikke opgaver med elementær brøkregning korrekt. Vi taler om elever, der har modtaget ni års undervisning i matematik, som ikke mestrer grundlæggende regning. I forlængelse af dette er der et markant flertal, der ikke kan regne sikkert med bogstaver. Det betyder, at mange efter grundskolen reelt ikke besidder de basale færdigheder, der kræves på store dele af arbejdsmarkedet og på de fleste ungdomsuddannelser,” siger Jacob Bahn.
Følgerne af de ringe færdigheder efter niende klasse spores da også ved gymnasiets eksaminer. Således dumper mellem 15% og 20% af eleverne Matematik på B niveau i gymnasiet, selv om der kun kræves beskedne 20-25% rigtige svar for at bestå. Problemerne, der grundlægges ved manglende matematikfærdigheder i Grundskolen, følger altså med eleverne opad gennem ungdomsuddannelserne og i det videre uddannelsessystem. Og det har både personlige og samfundsmæssige følger:
”Vi ved fra internationale undersøgelser, at elementær tal- og symbolbehandling er afgørende for at kunne klare sig på videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Også danske data bekræfter, at netop matematikresultaterne – mere end resultater i noget andet fag - har stor betydning for den enkeltes muligheder og livsindkomst. Det kan i sidste end gå ud over vores konkurrenceevne og position som videns- og innovationsnation,” siger professor Carl Winsløw.
Hvad skal der til? Støt lærerne!
Et af de vigtigste skridt, vi kan tage henimod at afhjælpe problemet, er at støtte lærerne bedre, mener eksperterne. ”Lærerne er vores vigtigste aktiver, og vi burde give dem langt bedre vilkår, ikke mindst i form af mere uddannelse og træning. Der skal afsættes flere ressourcer til lærernes faglige uddannelse, udvikling og vidensdeling – uden lærerne kommer vi ingen vegne i den nødvendige ændringsproces. Der skal være færre, meget klarere og mere ambitiøse mål, og der skal forskes meget mere i, hvilke opgaver og undervisningsmaterialer, der bedst kan støtte lærerne til at hjælpe eleverne til at lære matematik. Og så skal der følges op på målene undervejs, så elever, der sakker bagud, kan få støtte, mens tid er,” siger Jacob Bahn.