En dedikeret netværker træder af
Som grundlægger af og formand forleder af det nationale sekretariat for Danmarks Matematikvejleder Netværk (DMN) har Bent Lindhardt været styret af ønsket om at gøre en forskel for matematikundervisningen ude på landets skoler. En indsats, som placerer matematikvejlederen centralt i udviklingen af praksis. Bent Lindhardt har arbejdet ihærdigt på at etablere og udbrede matematikvejlederfunktionen i 12 år og i de seneste otte år på at understøtte funktionen via organisering og drift af DMN. NCUM har sat Bent Lindhardt stævne for at høre om hans mangeårige virke som formand og erfaringer med at etablere et netværk og drive det succesfuldt frem.
DMN er i dag vokset til at være et nationalt netværk for matematikvejledere i grundskolen. I dag tæller DMN ca. 1400 medlemmer fordelt på ca. 850 grundskoler og er repræsenteret i 92 ud af 98 kommuner. DMN er et netværk, der samler opsamler problemstillinger og gode de ideer fra praksis, der er med til at forbedre matematikundervisningen på landets skoler for lærere og elever.
NCUM har som mission at gøre en forskel for matematikundervisningen og skabe netværk, der understøtter den gode udvikling fra dagtilbud, grundskole og videre til ungdomsuddannelser. Derfor er NCUM meget interesseret i at høre Bents Lindhardts opskrift på, hvordan man opnår det. Han mener, man skal begynde i det små:
”Hemmeligheden ligger i de små bevægelser. Når man først har sat lidt bevægelse i gang, er man på vej. Og er man i bevægelse kan det føre til mere bevægelse. Hvis man vil skabe forandring og få en lærer til at flytte sig, skal man ikke bede hende vende sig 180 grader til en, for så står den person man ønsker ændringer af med ryggen til. Man skal bede om, at læreren blot drejer sig 10 grader, for så er man stadig i kontakt med hinanden. Og det er hele kongstanken; man skal være i dialog med hinanden, hvis man vil forandre noget.”
Netop dialog er en gennemgående prioritet for Bent Lindhardt. Det gælder navnlig i vejlederfunktionen. Om det siger han:
”Matematikvejlederen er en af de vigtigste institutioner, jeg har oplevet i min tid. Med matematikvejlederne opstår der nye muligheder. Deres rolle til løbende at være opdateret på matematikdidaktikken og have kontakter til forskellige praksisser kombineret med deres tilhørsforhold til der, hvor udviklingen skal ske - gør dem unikke - faktisk på verdensplan. Hvis der opstår udviklende samtaler om matematik og matematikundervisning ude, hvor tingene foregår, så er der vækst i det. Det er netop det, DMN skaber rammerne for.”
Det nære og lokale
De små forandringer, der kan føre noget stort med sig, begynder altså ikke ved skrivebordet, hvis man spørger Bent Lindhardt. De begynder med en viden om målgrupperne og - vigtigt - personlig og tæt kontakt til lærere, vejledere og elever. Bent Lindhardt har selv en baggrund som matematiklærer og læreruddanner med sig i bagagen – og hans tilgang er baseret på at blivende og ambitiøs forandring skabes lokalt og i praksis. En tilgang, der har bragt Bent Lindhardt rundt i landet i mange år. Han nævner selv, at han gennem de sidste 35 år har lavet oplæg, kurser og samtalemøder for over 10.000 lærere. Det er altid med stort personligt engagement og evne til at smitte med begejstring for matematikundervisning, at Bent Lindhardt holder kurser eller oplæg for lærere.
”Jeg er tilhænger af, at vi lærer af hinanden i det personlige møde. Min tid som skolelærer betyder meget. Jeg bilder mig ind, at jeg har en fornemmelse af, hvordan den danske skolelærer tænker. Jeg kan simpelthen mærke ham eller hende. Sidder jeg i nogle overvejelser af matematikdidaktisk art, så kan jeg mærke, hvad der vil fungere, og hvad der ikke vil fungere. Jeg kan ikke altid begrunde det, men så går jeg og grunder lidt over det og synes ofte at finde begrundelsen for mine intuitive og erfaringsbaserede valg. Jeg tror også, at jeg ved, hvordan børn tænker og føler. For når jeg er sammen med børn, så er jeg i mit es. Jeg påstår selv, at jeg er en god seismograf. Det betyder, at når jeg har lavet projektoplæg, bøger, kurser og lignende, så har ungerne altid siddet ved siden af mig, og jeg har vidst, hvordan lærerne havde det. Det tror jeg, er en del af succesen; jeg ved, hvem målgruppen er, og jeg synes, at jeg gang på gang har kunnet konstatere, at min beslutninger har klangbund i virkeligheden."
Det personlige møde har ikke kun givet Bent Lindhardt indsigt i dem, matematikundervisningen handler om og retter sig mod. Det har også givet værdifulde erfaringer fra praksis, som er blevet til læremidler af forskellig slags, mere end 200 udgivelser, og et solidt grundlag for arbejdet som lektor ved Professionshøjskolen Absalon. Den mangeårige virksomhed har positioneret ham i matematikdidaktiske kredse og givet ham adgang til matematikdidaktisk forskning og forskere også internationalt. Noget, der har gjort, at ministeriet også lytter til ham. Således har Bent Lindhardt siddet med i forskellige ministerielle ekspertgrupper med matematik som omdrejningspunkt og har her bidraget med udredninger og løsningsforslag i forhold til matematikundervisningen i grundskolen og på læreruddannelsen. Det har bl.a. ført til etablering af DMN og NCUM.
Når ildsjæle ikke er nok
Helt uden bump og besvær har det nu ikke været at få stablet DMN på benene. Om det fortæller Bent Lindhardt:
”I begyndelsen var der flere kritiske røster. Jeg plejer at give den beskrivelse, at man kan se DMN som et damplokomotiv, et godt gedigent et af slagsen. Det tager en helvedes tid at få varmet kedlerne op, og alle står og glor på én, mens man smider brænde på, og der er vis tilbageholdt begejstring. Men pludselig, når toget begynder at køre, så vil alle med, og det er næsten ikke til at stoppe. For et damplokomotiv kan simpelthen buldre igennem, der er nogle kræfter i sådant et, som der ikke er i elektriske tog. Min erfaring siger mig, at det kræver en vis form for viljestyrke og en særlig stålsathed, når folk stiller spørgsmål om det ene eller andet og betvivler nye initiativer; så må man godt stå lidt fast. Og på et eller andet tidspunkt, så er der mange nok med toget, og så kører vi derudad.
Noget af det, der var vigtigt i grundlæggelsen af DMN, var at udvikle institutionaliserede rammer:
”Hvordan man kan skabe de bedste rammer for et netværk, spørger du? I gamle dage gjorde man det med frivillighedens kraft. Det var ildsjælen, der gik forrest, og de andre kiggede lidt på. Men man kan ikke forlade en skoles udvikling på, at der én super engageret lærer. Det bliver for personafhængigt og skrøbeligt, hvis fx ildsjælen flytter, brænder ud eller... Med matematikvejlederen er der kommet et formuleret institutionelt ansvar. Matematikvelederen skriver jo under på at få udviklet matematikundervisningen i skolen. Ikke når der er tid eller lyst, men som en del af et formaliseret samarbejde mellem ledelse og kollegaer. Og netop det, mener jeg, er helt afgørende for undervisningens udvikling. Derudover er det vigtigt, at der er finansierede organisatoriske rammer til at administrative netværket og være fagdidaktisk inspirerende i form af møder og konferencer. I den sammenhæng har jeg har haft et super godt samarbejde med kolleger rundt på læreruddannelserne, CFU’erne samt Danmarks Matematiklærerforening,” fortæller Bent Lindhardt.
I forhold til hvor matematikundervisningen er i dag, og hvordan vejledningen særligt skal prioriteres, har Bent Lindhardt flere visioner. Bent Lindhardt mener, at lærerne er særligt udfordrede på tid og derfor har behov for hjælp ”udefra”, som på enkel og motiverende måde kan anvise eksempler på ”god matematikundervisning” - ikke blot hvordan, men også hvorfor.
En særlig gruppe elever
En gruppe, der er vigtig for Bent Lindhardt, er elever som er i matematikvanskeligheder. Her har han gjort en særlig indsats bl.a. ved grundlæggelsen af foreningen DANSMA, som Bent Lindhardt også er formand for nu på 12. år. I den sammenhæng nævner han bl.a.:
”Den fejlaccepterende undervisning er ikke tilstrækkelig udbredt. Det er for almindeligt i mindsettet hos både elever, lærere og forældre, at i matematik er der altid et rigtigt resultat. Det kan selvfølgelig ikke nytte noget, at vi bygger en Storebæltsbro, og så er der nogen, der har sådan et ”personligt forhold” til, hvad der er rigtige resultater. Men der er forskel på læring og så på anvendelse. I læringsprocessen har man brug for at turde fejle, til at arbejde sig hen til et resultat. Der er imidlertid mange elever i matematikvanskeligheder, som oplever, at ”det må man ikke i matematik”. Derfor bliver de elever hurtigt stille i undervisningen. De udvikler et svagt fagligt selvværd og en svag viljestyrke, som udvikler en modstand over for matematikken. Jeg er også bekymret over, at forskningen viser, at elever i matematikvanskeligheder børn iomkring 3.-4. klasse ofte stagnerer i deres matematiske udvikling, så gabet til ”de andre” i klassen bliver større og større. Forskning viser også, at testning af eleverne ikke gør en væsentlig forskel. Nogen kunne tænke, at det så får elever, som er svagt præsterende til at tage sig sammen, men det er snarere tværtimod. De dygtigste anstrenger sig måske mere, men de svageste føler nederlag. Og står af," siger Bent Lindhardt.
Hvad gør du nu, hvor du går på pension?
”Ha ha ha, jeg har da været i krise et helt år inden, jeg traf beslutningen. Men jeg har på fornemmelsen, at selv om jeg er gået på pension, så er der mange, der gerne vil have mig ud og lave noget. Der er derfor ikke meget, der har ændret sig i min kalender. Det eneste er min lønseddel. Den ser lige pludselig lidt mærkelig ud, synes jeg. Jeg har stadig mange kurser og foredrag, og jeg har en aftale med et forlag om, at jeg skal prøve at tømme min hjerne for alt det, jeg har haft af tanker og oplevelser gennem årene. Her vil jeg beskrive matematikdidaktik set ud fra min synsvinkel. Prøve at få den fagdidaktiske forskning ned på lærerniveau. Jeg har tænkt mig stadig at tilbyde min viden og erfaring, hvis der spørges til deltagelse i ekspert- eller arbejdsgrupper. Og så fortsætter jeg jo i NCUM som netværkskoordinator både for dagtilbudsområdet, grundskolen og erhvervsuddannelserne. Der bliver vel også lidt mere tid til frivilligt arbejde, og det gør måske heller ikke noget, at min familie får lidt mere af mig. Fx har jeg lige arrangeret et Lalandia-ophold med min søn og tre børnebørn. Vi tager sådan nogle gode drengeture engang imellem” .
Bent Lindhardt afslutter med lidt stille med at sige:
"Jeg synes, det har været en gave at få lov til at være med til at røre så mange mennesker. Det får stadig hårene til at rejse sig, når jeg tænker tilbage på den nationale matematikvejlederkonference i Odense, hvor de 500 deltagere rejste sig og klappede, da jeg takkede af. Det var en meget flot gestus. Tænk sig, at have deltaget i så mange engagerede fællesskaber og oplevet at få ting til at ske.… det er vel ikke så ringe endda for et arbejdsliv”.
