Elevernes motivation og selvtillid

Når elever starter på en erhvervsuddannelse, har de en lang erfaring med matematik fra grundskolen. Den erfaring har betydning for både deres faglige forudsætninger og for deres motivation til at deltage i erhvervsuddannelsens undervisning i matematik. Læs om, hvordan de erfaringer eleverne kommer med fra grundskolen kan påvirke deres motivation på erhvervsuddannelsen.

Motivation og læring påvirker gensidigt

Motivation har betydning for læring, og omvendt har læring betydning for motivation. Læring kan give motivation til mere læring, da følelser også påvirkes af erkendelse. Denne gensidige påvirkning forskyder sig gradvist igennem opbygning af ny viden og samspil med omgivelserne. Så ét er, hvad eleverne kommer med ved starten af erhvervsuddannelsen, men hvad der sker i løbet af uddannelsen, er noget andet og endnu mere betydningsfuldt.

Generelt tager man som menneske sine erfaringer med sig, og de kan have betydning for motivationen, næste gang man møder noget lignende. Desuden tilbyder og fordrer enhver ny læring en forandring af den lærende. Inden for almen voksenpædagogik taler man derfor om, at den lærende kan møde undervisningen med ambivalens og modstand. (Kilde 2)

Blokeringer og modstand

Også i relation til matematik tager man som menneske sine erfaringer med sig, og de kan have betydning for motivationen, næste gang man møder noget matematik. Her bruger man begreberne blokering og modstand for de negative reaktioner, elever kan møde undervisningen med.

Som matematikunderviser er det vigtigt at kunne skelne mellem elevernes oplevelser før undervisningen og i undervisningen.

Elevernes oplevelse før og i undervisningen

• FØR UNDERVISNINGEN - Forud for en undervisningssituation kan elever have opbygget et decideret forsvar mod læring af matematik. Dette er ubevidste psykiske mekanismer, der mobiliseres for at beskytte individet mod læring, der opfattes som truende eller begrænsende. (Kilde 3)  
  Hvis det er voldsomt, kan det føre blokering mod læring med sig. Man blokerer i situationer, hvor man skal bruge eller lære matematik, og bliver handlingslammet. Det giver en beskyttelse mod et forventet nederlag fx at lade være med at gå i gang med en opgave. 
• I UNDERVISNINGEN - Modstand mod læring er derimod knyttet til selve situationen. Det gælder, når man i matematikundervisningen står over for noget, man ikke (tror man) kan eller ikke vil lære: Det kan være, fordi det virker omsonst eller barnagtigt. Det kan måske stride mod ens eget selvbillede som kompetent voksen, og måske tror man, at den pågældende matematik reelt ikke bruges 'i virkeligheden', eller at man ikke selv kommer til at bruge den. (Kilde 4 og  5)
  Disse situationer kan opstå, når man møder en bestemt lærer eller undervisningsform, et særligt emne osv. Modstand er mere aktiv og bevidst end blokering, men kan ligesom blokering udløses, hvis man kommer til at opleve noget, der minder om tidligere situationer, der har givet negative associationer.

Forskning peger også på, at man ikke alene bør tænke på elevernes baggrund, men også på det, der kaldes 'forgrund', altså elevernes fremtidsperspektiver. Det gælder, når man planlægger og rammesætter undervisning over for eleverne, og når man samler op på forløb og emner. Her vil der ofte kunne peges på anvendelser af og perspektiver på de faglige emner, der er relevante i relation til elevernes fremtidige erhvervssigte. (Kilde 6)

Faglig selvtillid er ikke en absolut størrelse

Hverken motivation eller selvtillid er konstante størrelse. Nogle forskere taler i den forbindelse om 'big-fish-little-pont-effekten' eller 'BFLPE'. Kort fortalt går BFLPE ud på, at elever kan have et højere billede af sin egen læringsmulighed i klasser, hvor det gennemsnitlige niveau er lavt (på engelsk: academic self-concept). (Kilde 7)

Tilsvarende kan elever i en klasse med et højt gennemsnitlig fagligt niveau tendere til at undervurdere deres egne læringsmuligheder. Det vil sige, at faglig selvtillid ikke er en absolut størrelse men afhænger af de relationer, man indgår i. Bliver man konstant mindet om, at andre er meget hurtigere, dygtigere osv. end én selv, kan man tabe sin faglige selvtillid og motivation. 

Måder at bryde et mønster

Mange elever på erhvervsskoler kan have sådanne oplevelser i bagagen, og det kan tage tid at bryde dette mønster. På den anden side kan skoleskift og nye kammerater på erhvervsskolen være drivkraft for at igangsætte en positiv motivation og selvtillid. Det vil sige, at det at være sammen med andre påvirker, hvordan man ser på sig selv. En vis digitalisering af undervisningen kan sikre, at eleverne ikke i så stor grad kan sammenligne sig med hinanden og derved evt. føle sig mindre værd. Det kan også give eleverne mulighed for at arbejde i eget tempo og tilgå materialet, som de vil. Den socialisering eleverne indgår i ift. det faglige fællesskab, giver også eleverne indblik i hinanden ift. det håndværks- og matematikfaglige. Dermed kan eleverne, evt. med hjælp af lærere, skabe en støttekultur i form af makkere og grupper, der løfter hinanden, hvor de er svage. Der er positive erfaringer med, at samarbejde mellem matematik- og faglærere skaber både motivation og selvtillid blandt eleverne.

Vi anbefaler, at man som lærer interesserer sig for elevernes motivation, medtænker den i planlægningen af undervisningen, og at man løbende taler med eleverne om deres motivation for læring af matematik gennem hele uddannelsen.