Ulrik holder pinden ind til sin egen krop.
I eksemplet sammenligner Ulrik sin højde med længden af en pind. Når vi måler uden at bruge måleenheder, kalder vi det for sammenligning, og når vi måler med en enhed, fx centimeter, kalder vi det måling.
Der er en progression inden for sammenligning, som består af tre trin (Kilde 1):
Trin 1 er knyttet til de allerførste erfaringer, som børn har med sammenligning. Trin 2 kommer efter trin 1 i udviklingsprocessen. Trin 3 bygger på både trin 1 og trin 2 i progressionen.
Når børn ved hjælp af øjemål eller ved at bruge kroppen ser eller mærker, at noget er større, længere eller tungere end noget andet, taler vi om grov sammenligning. Dette kan børn erfare, hvis forskellen mellem de to ting, som de sammenligner, er stor nok. Der ville have været tale om en grov sammenligning, hvis Ulrik havde fundet en meget lang pind og fx havde sagt: "Se, pinden er meget stor. Jeg er meget lille". De sammenligningsord, vi kan bruge til grov sammenligning, kaldes kontrastpar (Kilde 2). Eksempler på kontrastpar er lang-kort, stor-lille, bred-smal, høj-lav, meget-lidt og tung-let. Når børn laver en grov sammenligning af to pinde, kan de fx sige: "Denne pind er lang, og den pind er kort". Denne måde at sammenligne på er ikke ret nøjagtig, og der behøves heller ikke nogen hjælpemidler til at sammenligne med. Børnene kan simpelthen bruge øjne og hænder til at opdage store forskelle ved en grov sammenligning. De kan gøre det, fordi forskellen mellem de to ting, som de sammenligner, er så stor. Det bliver meget tydeligt for børnene. Selv yngre børn i daginstitutionen er i stand til at blive opmærksomme på sådanne tydelige forskelle.
Vi finder et eksempel på direkte sammenligning i den indledende praksisfortælling. Ulrik sammenligner pindens og sin egen længde. Forskellen mellem længden af pinden og Ulrik er ikke ret stor. Derfor dur grov sammenligning ikke her. Med grov sammenligning kan vi kun finde ud af, omtrent hvad eller hvem der er længst. Når forskellene mellem de to ting er mindre, må vi tage direkte sammenligning i brug. Direkte sammenligning bygger på erfaringer med grov sammenligning. Også i forbindelse med direkte sammenligning bruges øjne og hænder (og andre sanser) til at konkludere. Så kan vi også finde ud af, om to ting er nøjagtigt lige store, lange eller tunge, eller om den ene er større/længere/tungere eller mindre/kortere/lettere. Det er en vigtig pointe, at direkte sammenligning kun er mulig, hvis de ting, som skal sammenlignes, befinder sig på samme sted samtidigt.
Dette trin bygger på trin 1 og trin 2 ved, at vi stadig bruger øjne og hænder, men kun indirekte. Denne type sammenligning er nødvendig i de situationer, hvor de to ting, vi skal sammenligne, ikke befinder sig på samme sted samtidigt eller lader sig flytte ind til hinanden. Dette kan for eksempel være længden af sandkassen i børnehaven og længden af sandkassen, et barn har hjemme hos sig selv. I sådanne tilfælde er der behov for det, vi kalder en formidler; en formilder, som kan flyttes fra et sted til et andet, når tingene selv ikke kan flyttes ind til hinanden. Indirekte sammenligning foregår sådan, at man først sammenligner formidleren direkte (se trin 2) med den ene ting, man skal sammenligne, for eksempel et tov eller noget garn (hvis man skal sammenligne længderne på sandkasserne). Dernæst flytter man formidleren til den anden ting, som man skal sammenligne. Til sidst sammenligner man formidleren direkte med den anden ting. I det indledende eksempel kunne Ulrik have brugt pinden til at lave en indirekte sammenligning af sin og lillebrorens højde. Hvis lillebroren er lavere end pinden, er lillebroren også lavere end Ulrik.
For at skabe mening i indirekte sammenligning må børn have forståelse for det, vi kalder transitivitet (Kilde 3). Det betyder fx, at hvis længden af et tov er kortere end længden af børnehavens sandkasse, men længden af tovet samtidig er længere end sandkassen derhjemme, så må børnehavens sandkasse være længere end sandkassen derhjemme. Hvis tovet både er kortere end sandkassen hjemme og i børnehaven, så kan vi ikke vide, hvilken sandkasse der er længst.
Der er nemmere måder at afgøre de sammenligningsproblemer på, som vi her har skitseret. Vi kan nemlig også sammenligne ting og størrelser ved hjælp af tal. Når vi kan beskrive resultatet af en sammenligning af to (eller flere) ting ved hjælp af tal, kalder vi det for måling. Der findes nemlig yderligere to progressionstrin i forbindelse med måling. Disse to trin kaldes måling med vilkårlige eller ikke-standardiserede enheder (trin 4) og måling med standardiserede enheder (trin 5) (Kilde 1). Læs mere om dem i teksten «Sandslottet er tre spande højt».
til: DAGTILBUD
emne: MÅLINGUDGIVET: 2022
Kilde 1: Nakken, A. H., & Thiel, O. (2019). Matematikkens kjerne (2. utg.). Bergen. Fagbokforlaget.
Kilde 2: Carlsen, M., Wathne, U., & Blomgren, G. (2017). Matematikk for barnehagelærere (3. utg). Oslo: Cappelen Damm Akademisk.
Kilde 3: Clements, D. H. & Sarama, J. (2014): Learning and teaching early math. The learning trajectories approach (2. utg.). New York og London: Routledge.
Kilde 4: Størksen, I., ten Braak, D., Breive, S., Lenes, R., Lunde, S., Carlsen, M., Erfjord, I., Hundeland, P. S., & Rege, M. (2020). Legebaseret læring – et forskningsbaseret materiale til førskolebørn. København: Akademisk Forlag.