Eksempler på lektionsstudier - grundskole og gymnasie

 

To danske eksempler på lektionsstudier i matematik

3. klasse: Et første møde med brøker

En relativt erfaren lektionsstudiegruppe på Hummeltofteskolen har været på et efteruddannelseskursus, hvor et af emnerne var tidlig undervisning i brøkregning. Lærerne har gennem nogen tid talt om, at de ofte skal gentage de samme forklaringer, fx af regneregler, uden elevernes udfordringer med dem rigtig løses. Mange af deres ældre elever opfatter brøker som regnestykker snarere end som tal, og for en del elever bliver brøker først til tal med betydning, når de omregnes til decimaltal (på lommeregner).

På kurset blev lærerne introduceret til japanske lærebøger (i engelsk oversættelse) og vil nu afprøve nogle idéer, de har set der i forhold til at give eleverne en første introduktion til simple stambrøker (dvs. brøker af typen \(1/2\), \(1/3\), \(1/4\)).

Idéen går ud på at præsentere disse som mål for længder, der opnås, når man folder en strimmel papir af 1 meters længde i en situation, hvor man ikke har en meterstok eller andet måleudstyr til rådighed.

Til studielektionen vælger lærerne et problem, hvor en strimmel papir af 1 meters længde skal bruges til at måle dimensioner på tavler, der viser sig at være \(1/4\) meter og \(1/3\) meter længere end de udleverede papirstrimler. Det er lettere at finde den overskydende fjerdedel, idet man her blot skal folde de udleverede strimler to gange. Ved præsentation og diskussion af løsninger lægger observatørerne mærke til, at det er svært for eleverne at høre, se og forstå andres løsninger – ved anden afprøvning af lektionen har læreren derfor særlig forberedt sig på denne side af lektionen.

Grundforløb 1.g: At genbesøge negative tal

En nystartet lektionsstudiegruppe på Midtsjællands Gymnasium har under en første drøftelse af problemer, de oplever på grundforløbet, identificeret regning med negative tal som en udfordring for mange elever. Fra folkeskolen erindrer eleverne en upræcis regel, der siger, at 'minus og minus giver plus', men de er usikre på, hvornår og hvorfor den gælder.

Der er altså (mindst) to problemer:

  • Hvad siger reglen præcist?
  • Kan eleverne gøre andet end at lære den udenad, fx give en form for forklaring?

I første version af studielektionen bruges der meget tid på at formulere og afprøve forskellige udlægninger af 'minus og minus giver plus'.

I anden lektion formuleres den præcise regel hurtigere, og der lægges vægt på begrundelserne. Eleverne producerer argumenter baseret på tegning af rette linjer i CAS og på direkte udregning i CAS, men flere hævder, at det ikke giver 'forklaringer'.

Læreren gennemgår et ræsonnement på tavlen, baseret på et eksempel. Der stilles ved refleksionen spørgsmålstegn ved, hvor mange elever der kunne følge ræsonnementet, omend deres egne og andres forsøg på at finde en forklaring har bragt mange til at indse en mere teoretisk udfordring i 'reglen'.

til: GYMNASIE OG GRUNDSKOLE
emne: LEKTIONSSTUDIER  
 

Forfatter



Udgiver

Temaer på matematikdidaktik.dk udvikles i tæt samarbejde mellem forskere og praktikere og udgives af NCUM.
Se redaktionen og vores redaktionelle retningslinjer

Kilder og litteratur

  • Bahn, J. (2018). Inquiry based mathematics education and lesson study. PhD-afhandling, Københavns Universitet.  
  • Bilsted, E. (2009). Lektionsstudier i matematikundervisningen. København: NAVIMAT.
  • Elipane, L. (2012). Integrating the essential elements of lesson study in pre-service mathematics teacher education. PhD-afhandling, Københavns Universitet.
  • Fujii, T. (2018). Lesson study and teaching mathematics though problem solving: the two wheels of a chart. I: M. Quaresma et al (udg.), Mathematics lesson study around the world. Cham: Springer Nature.
  • Isoda, M. (2007). A brief history of mathematics lesson study in Japan. I: M. Isoda et al (udg.), Japanese lesson study in mathematics. Singapore: World Scientific.
  • Kaas, T., Kristiansen, H., Møller, H., Skott, C. K., Østergreen-Olsen, D. (2016). Lektionsstudiebogen. København: Hans Reizel.
  • Mogensen, A. (2015). Lektionsstudier i skolen. Frederikshavn: Dafolo.
  • Rasmussen, K. (2016). Praxeologies and institutional interactions in the Advanced Science Teacher Education. PhD-afhandling, Københavns Universitet.
  • Shimizu, S. og Chino, K. (2015). History of lesson study to develop good practice in Japan.  I: M. Inprashita et al (udg.), Lesson Study – challenges in mathematics education. London: World Scientific.
  • Stepanek, J. et al. (udg., 2007). Leading lesson study: A practical guide for teachers and facilitators. Thosand Oaks: Corwin Press.
  • Stigler, J. og Hiebert, J. (1999). The teaching gap. New York: The Free Press.
  • Østergaard, K. (2016). Teori-praksis-problematikken i matematiklæreruddannelse: belyst gennem lektionsstudier. PhD-afhandling, Roskilde Universitet.
  • Winsløw, C. (2006). Didaktiske elementer – en indføring i matematikkens og naturfagenes didaktik. København: Biofolia.
Del tema Tag med